Sundhedscoaching

Ofte opstår behovet for en ændring i livsstil, når vi ikke længere kan ignorere en ubalance enten mentalt eller fysisk. Typisk er det de ekstra kilo for meget, det har sneget sig på over årene. Man ved det godt, men man har ikke haft tid, der er ikke noget der virker, det er for hårdt osv. osv..

Min coaching starter ikke i fitnesscentret, på løbebåndet sammen med en striks diæt. Det starter med at lave en grundig vurdering, finde ud af hvor du er, hvad der (måske) tidligere har spændt ben, hvad du vil, men også hvad du ikke vil, hvad der er realistisk og ikke mindst hvorfor det er vigtigt?

Så laver jeg en plan for hvor vi starter og så handler det for mig om at give dig alle de værktøjer jeg har lært og kender, så du når vores forløb er færdig selv ved hvad der virker for dig, og som du kan trække på og lære fra dig resten af livet.

Det er set i forhold til alle andre tilbud derude en rigtig dårlig forretningsmodel fordi mit succeskriterie er at du IKKE behøver komme tilbage år efter år, men i stedet bliver selvkørende.
Det er også derfor der findes så mange quickfixes og hurtige planer for hurtigt vægttab, six-pack på en uge osv. osv., men hvad er vigtig for dig?

Jeg coacher ikke folk der ønsker at løbe en marathon, jeg er mere interesseret i at finde ud af hvorfor dét er et mål? Er det fordi man tror at man hvis man skriver sig op til noget, så er der et pres for at nå målet og at man i processen opnår det man egentlig søger?

På min blog her er der masser af inspiration og tanker omkring det jeg kalder sandheden om sundheden. Der ér ikke en one size fits all, men jeg kan hjælpe med at finde din størrelse – om det starter med blot at få en gåtur ind i sin dagligdag, ha’ fokus på ens vaner, finde ud af at være god ved sig selv fremfor at straffe sig selv, og finde ud af hvordan man med små ændringer kan gøre en kæmpe forskel.


Kontakt

Send en sms til 29477794 og skriv ‘coaching’ så ringer jeg så hurtigt jeg kan.

Send en mail til kristian@fitfat.dk med info om hvad du har brug for hjælp til, så tager vi den derfra.

Ser frem til at lære dig at kende og se hvordan jeg kan hjælpe – Kristian 🙏🏻