Sådan kan aktivt kul hjælpe dig med alt fra tømmermænd til oppustethed

Kan vi finde på flere ting vi skal ha’ implementeret i vores opdagelsesrejse mod bedre sundhed og velvære? Det tror jeg da nok. Aktivt kul har jeg faktisk ikke rigtig været opmærksom på, men som med mange andre ting jeg hører i mine podcasts og læse på nettet, så er jeg flere gange stødt på aktivt kul.

Helt overordnet har det været i forbindelse med afgiftning og for at reducere oppustethed, men aktivt kul har en masse spændende egenskaber, så nu har skabet fået en ny beboer mellem piller, kapsler, pulver og poser.

Hiv tungmetallerne ud af din fisk

Tun steakAktivt kul udmærker sig ved at have en enorm overflade og ved at suge giftstoffer til denne overflade. Når man indtager stoffet spreder det sig i hele tarmsystemet og suger hvad der måtte være af giftstoffer til sig.

Jeg har tidligere skrevet om hvor mange giftstoffer vi egentlig uden at tænke på det indtager, og det er også giftstoffer der gemmer sig i f.eks. kød og fisk, hvor vi ikke er sikre på hvor det kommer fra. Fisk er praktisk talt umuligt at finde uden div. tungmetaller, men vi har brug for en masse af fiskens gode egenskaber og så kan det f.eks. være gavnligt at lade aktivt kul tage sig af giftstofferne, så vi får det bedste fra fisken.

Lad kullet hjælpe dig med dine tømmermænd

I forhold til giftstoffer kan aktivt kul også hjælpe lidt på vej når det handler om alkohol. Ikke at aktivt kul kan opveje indtaget af giftstofferne når man drikker, men aktivt kul kan absorbere nogle af de giftstoffer der udover alkoholen ofte findes i vores drikkevarer.

Jeg læste en artikel om hvad der f.eks. kan findes i amerikanske dåseøl, her lidt blandede engelske og danske termer. Monosodium glutamate (MSG), propylene glycol (som bruges i antifrostvæske), calcium disodium (EDTA), sulfider, farvestoffer, BPA, fenoler osv. osv. Jeg kender ikke flere af de nævnte, men et af basis-principperne man kan følge hvis man vil leve sundere er IKKE at indtage noget man ikke ved hvad er eller ikke kan udtale. Så… bare for at sige at der oftest følger lidt ekstra med når vi putter noget i munden eller drikker noget.

Aktivt kul som del af hjemmeapoteket

Når det aktive kul således absorberer nogle af ekstra-giftstofferne kan kroppen bedre koncentrere sig om at forbrænde alkoholen. Selve indholdet af alkohol i blodet kan efter sigende også sænkes med aktivt kul, men igen… det opvejer ikke alkoholen, så ikke noget med at drikke, tage et par kul-kapsler og så køre bil.
Aktivt kul forefindes altid hos læger og på skadestuer, netop til at behandle forgiftninger, og dermed også godt at i hjemmeapoteket, især med små børn i hjemmet, hvis uheldet er ude og de kommer til at spise eller drikke noget giftigt. Ring til alarmcentralen og oplys at du har aktivt kul, så de kan vurdere om det skal anvendes.
Af mindre voldsomme ting kan aktivt kul bruges som lindring mod insektbid og stik. Bland aktivt kul med lidt kokosolie og smør det på, husk det svinder så vær opmærksom på at dække det med en bandage el. lign.

Kul til gebisset og i vandflasken

Så kan det bruges til at rense eller blege tænderne. Ja, sort kul på gebisset og det bliver hvidt. Jeg har ikke prøvet, men det burde være så nemt som at dyppe en våd tandbørste i aktivt kul og så børste løs en uges tid. Igen, det skulle svine lidt, så tænk dig om før du knækker kul-kapslerne og hælder kul ud over det hele.
Du kan også med fordel bruge aktivt kul i dit drikkevand. Her bruger du så ikke kul-kapsler, men køber en eller flere kulstænger Kishu Binchotan, som man så putter i sin vandkaraffel. Det aktive kul renser vandet for pesticider mm. og giver en mere rund og blød smag, samt tilfører mineraler som ilt, silikat, aluminium, jern, calcium, natrium, kalium, magnesium, titan, helium, fosfat, mangan, sulfat, nikkel, zink og kobber.
Går man efter at leve længere og holde sig ung, er aktivt kul også en del af opskriften, igen fordi man afgifter kroppen og dermed holder dens funktionalitet på toppen. Også kolesterol-tallet eller det dårlige kolesterol kan sænkes ved jævnlig indtagelse af det aktive kul.

Hvor meget og hvor tit?

Og hvor meget skal man så tage? Jamen det er helt afhængigt af hvor meget man går og forgifter sig selv, så måske skulle man starte med at reducere den generelle forgiftning mest muligt. Økologi osv. osv. og så tage aktivt kul i de tilfælde hvor man er bevidst om at man har ‘forgiftet’ sig selv. Man skal også lige være opmærksom på at det aktive kul også kan absorbere div. vitaminer og mineraler, samt nappe f.eks. stoffer i medicin, så man skal lige tænke sig om, hvis man er på medicin, eller døjer med alle mulige andre sygdomstilstande. Er man som udgangspunkt sund og rask bør det ikke give problemer at anvende aktivt kul jævnligt, men igen, alt med måde. Husk at drik rigeligt med vand sammen med det aktive kul – hele pointen er at kullet opsuger giftstofferne og at de så skylles ud gennem systemet.

Og… servicemeddelelse… du kan ikke købe en sæk grilkul og choppe det op i pulver, det er udover at være et værre svineri ikke den type kul du vil putte i kroppen. Aktivt kul er typisk lavet af f.eks. kokosnøddeskaller og er fri for kemikalier mm. som grillkul kan være behandlet med.

God søndag derude 🙂

2 tanker om “Sådan kan aktivt kul hjælpe dig med alt fra tømmermænd til oppustethed

  1. Jeg bruger sumi stick i mit drikkevand, har gjort det en mdr. Nu har jeg hævelser/udslæt på hele kroppen, føler mig syg! Jeg læser nu, at aktiv kul kan absorbere diverse vitaminer/mineraler, samt nappe stoffer i medicin. Jeg får en hel del medicin, døjer med flere sygdomstilstande. Kan det være derfor jeg føler mig dårlig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *