Pheeeeewww, det har været en travl og hård uge! Lige nu sidder jeg alene hjemme og slapper heeeeelt af. Og det skal det handle lidt om i dag. At prioritere at slappe af og trække vejret dybt, og hvordan man laver en strategi for at håndtere mange bolde i luften.
Jeg har haft rigtig rigtig rigtig mange bolde i luften. Og det har været som om at der lige er kommet ekstra oveni hele tiden, såsnart man troede at nu kan der simpelthen ikke lægges mere på.
En travl mand har tid til meget
Sådan sagde nu afdøde tidligere biskop Jan Lindhart i et interview jeg lavede med ham til korridoren.dk – en sætning, der gang på gang popper op i mit hovede når jeg er allermest presset. Og det er fordi jeg oplever at jo mere pres der er på, jo mere skarp bliver jeg på at prioritere opgaver, men også hurtigt skære til benet af hvad hver opgave omfatter. Det betyder også at mine kolleger og familie kan opfatte mig som utrolig kort for hovedet. For det er jeg. Hvis jeg kan løse en opgave på 30 sek. ved at skære al small-talk, føleri og afvejninger væk, så er det dét jeg gør. Jeg skal så bare lige huske at minde folk om at det ikke er fordi jeg er hverken sur, stresset eller irriteret, jeg er bare i ultimate-task-solving-mode.
Lav en strategi
Der er et par strategier jeg benytter for netop ikke at lade det øgede beredskab og dermed også det øgede niveau af kortisol i kroppen gå hen og få en negativ effekt. Det er fint at være i fight-mode i perioder, men det må ikke blive kronisk. Så man skal kigge både langsigtet og kortsigtet. ‘Det har været et vildt år’ – man kan jo have lange perioder, hvor arbejde og privatliv udfordrer og fylder mere end i andre perioder. Derfor er det ikke bare dag til dag man skal reflektere, men også årligt for at se om der er ting på de store parametre man kan justere. Jeg oplevede f.eks. op til min tur til Texas tidligere på året, at jeg (igen) havde fået alt for meget om ørerne. Og det virkede uoverskueligt, og jeg følte ikke jeg fik tid til at få overblikket og lave min strategi.
Hvad må alt det du laver fylde i dit liv
Så det første jeg gjorde da flyet lettede mod USA, var at finde min blok. Liste alle de ting jeg havde gang i både privat og arbejdsmæssigt… og alle de projekter (så som bloggen her) jeg også bruger tid på. Så lavede jeg en cirkel for hver projekt, da jeg er meget visuel. Cirklen skulle repræsentere hvor meget det enkelte projekt procentvis fyldte for mig i tid.
Ikke overraskende var der lidt for mange procent ift. at man kun kan udnytte sin tid 100%, men det betød også at jeg så kunne kigge på alle cirkler og give dem den procentsats, jeg mente var realistisk og mest fornuftig. Så kunne jeg fordele ud og kigge på de cirkler, der krævede en handleplan. Altså hvis noget jeg kunne se jeg brugte alt for meget tid på ift hvad jeg mente var gavnligt, jamen så kunne jeg lettere beslutte hvad jeg kunne gøre, hvem jeg skule snakke med, afstemme forventninger med, hvad jeg skulle lukke ned for osv. osv.
Husk hvad og hvorfor du prioriterer
Den øvelse tog mig ca. 15 minutter og betød at jeg da jeg kom hjem tog fat i 2-3 personer og uden problemer fik afstemt, hvad jeg kunne tilbyde ift. tid på div. projekter. Det mindede mig også om hvad jeg skulle op-prioritere. I en travl hverdag blive det tit familien der bliver nedprioriteret, hvilket også er ok i perioder (hvis det vel at mærke er afstemt), men det må heller ikke blive kronisk, så får man et problem, samt at hele meningen med at arbejde og lave alt muligt andet er at skabe de mest optimale rammer for familien, familien er i hvert fald for mig omdrejningspunktet. Det er min base.
Man kan ikke være 100% tilstede flere steder
Endnu et citat fra også afdøde Arne Melchior og også fra korridoren.dk – det er også en sætning jeg har taget til mig og taget meget alvorlig. Og det leder mig tilbage til mine strategier for at opveje eller reducerer et højere beredskab end normalt. Jeg synes det er meget simpelt. Hvis man har en cirkel med ens arbejde og en med ens familie og har vedtaget at det ene må fylde så og så meget og det andet så meget, jamen så kan det ikke nytte at man slæber arbejde med sig hjem!
Misforstå mig ikke – i dag er vi i princippet på arbejde hele tiden. Vi er tilgængelige hele tiden og folk tøver ikke med at udnytte dét. Man har dog (og det kommer måske som en overraskelse for mange) muligheden for selv at vælge til og fra.
Skil tingene ad
Mit grundprincip er at når jeg sætter mig i min bil og kører hjem, så renser jeg mit hovede med alt arbejde. Jeg laver nogle dybe vejrtrækninger mens jeg kører hjem (har 20 minutter), sætter en podcast på der handler om noget helt andet end arbejde, og kommer dermed helt ned i puls, og kommer hjem med fokus på familien og de opgaver der er der hjemme – jeg skiller det 100% ad.
Det der sker hvis jeg f.eks. når jeg kører hjem og i stedet for at trække vejret dybt, er nødt til at have en (vigtig) arbejdsrelateret telefonsamtale, jamen så kommer jeg hjem og er stadig i ultimate-task-solving-mode, og prøv lige at forestille jeg hvilket svar min bedre halvdel får hvis hun spørger om vi skal have dit eller dat til aftensmad… … … jeg har slet ikke omstillet mig til dén type problemløsning, jeg er slet ikke nede i tempo, så det bliver desværre et meget kort svar. Heldigvis kan hun efterhånden godt fornemme hvornår jeg er i hvilket mode, men igen, det må ikke blive normalen.
Lad underbevidstheden arbejde på dine udfordringer
SÅ… prioriter dagligt, halvårligt, årligt. Hvad skal og må fylde hvor meget, lav en handleplan. Afstem forventninger med implicerede, vær tilstede 100% dér hvor du er. Når du er på arbejde fokuserer du 100% på dit arbejde og går ikke og grubler over ting der skal ordnes hjemme, når du er hjemme er du dér 100% og lader ikke begivenheder fra dagens arbejde forstyrre. Og hey… en god ting, som jeg oplever ved at skille ting af. Har jeg f.eks. en udfordring på arbejde, noget jeg ikke kan se løsningen på, eller som jeg går og tumler med, så oplever jeg netop at når jeg pakker min arbejdsdag ned mens jeg kører hjem, skifter fokus og opmærksomhed 100% mod noget andet, jamen så næste dag når jeg går i arbejds-mode, så ligger løsningerne lige for. Det er som om underbevidstheden selv har fået alle brikker til at passe, men jeg har været 100% tilstede for familien. Win-win ikke? Go’ strategi!
Intet er perfekt og alt er proces
Nu sidder jeg og tænker om min familie vil kunne nikke genkendende til min udlægning af virkeligheden. Og nej, det er ikke sådan hele tiden, men det er grundprincipper og grundværdier som jeg har valgt og som jeg bruger som strategi, så derfor ved jeg hvad jeg arbejder med, og kan også kommunikere dette til både familie og kolleger, så de ved hvordan jeg prøver at imødekomme alt og alle bedst muligt.
Med disse ord vil jeg ønske alle en fantastisk afslappende søndag, måske lege lidt med din strategi… jeg har absolut ingen planer andet end at trække vejret dybt og nulstille hjernen, så jeg er klar til at hamre løs igen i morgen 🙂