Måske? Igen er det vigtigste jo at man forholder sig til sin krop og til sin sundhed, HVIS man synes der er en grund til at gøre det… udover at vi vel alle gerne vil fungere så optimalt som muligt?!?
Vi har selv prøvet at spise hovedsageligt vegansk. Det havde en effekt i starten (igen – når man ændre noget i sin kost, ændrer man også på sit system, sin tarmflora, sin forbrænding mm. så man oplever typisk altid en effekt). Effekten fortog sig og set i bakspejlet kan jeg godt se hvorfor. Der var jo altid masser af ris, kartofler, brød osv. med i retterne. Det virkede ikke for mig. Da jeg tog kulhydrater ud røg kiloene på et par uger!
Man kan godt kombinere veganer eller vegetar med paleo-principper, her er det bare vigtig at man ikke undervurderer fedtet, som man sagtens kan få gennem kokosolie, advocado, olivenolie, nødder og fiskeolie (hvis man ‘må’ det).
Der er rigtig mange der sværger til plantebaseret kost, også i forhold til bæredygtighed, dyrevelfærd og andre grunde end egen sundhed.
I rigtig mange podcasts har jeg hørt tidligere veganere og vegetarer fortælle, hvilke udfordringer og hvordan de fik det endnu bedre ved at få kød, fisk og animalsk fedt ind i kosten. Det er typisk personer der har været vegetarer eller veganere i årevis, så de der er det nu og har det fint, behøver jo ikke skifte religion… hvilket det jo ikke skal være. Det er ikke et spørgsmål om hvad der er rigtigt, men hvad der virker – for dig!
Kan anbefale en podcast med farmeren Lierre Keith, en kvinde der skiftede fra vegetar til paleo-principperne, fordi hun havde det rigtig skidt. Hun har været forbillede for mange der har følt sig pressede og frustrerede i en ren plantebaseret livsstil. Udover at italesætte en svær problematik omkring kun at spise plantebaseret, så italesætter hun også hele problematikken om hvordan vi som kødædere faktisk kan klare os uden at ødelægge vores jord. Hvordan den nuværende måde at drive landbrug på er helt helt helt forkert.
Vi vil allesammen gerne det rigtige sted hen, så vi er nødt til at være meget åbne om de opdagelser der bliver gjort derude. Jeg har stor respekt for ALT der virker, men endnu større respekt for folk der tør udfordre sig selv og gøre noget, prøve noget nyt, noget andet, noget der måske virker bedre end det man gør i dag?