Når vi kigger på samfundet generelt og hvilke kostråd vi følger, er vi også nødt til at forstå at man ikke fra én dag til den næste kan ændre et helt samfunds måde at spise på. Mange af de kostråd vi følger har rod i studier der er over 30 år gamle. Det tager lang tid at undersøge og videnskabeligt dokumentere de mange mekanismer, der spiller ind når man kigger på et individs sundhed.
Jeg tror de fleste af os har en forståelse af at vi skal spise masser af groft brød, fuldkorn og andre kulhydrat- og fiberrige fødevarer som største del af vores kost, dernæst grøntsager, frugt og så kød, fisk, æg osv.

En madpyramide med fedt som største og vigtigste del?

Hvad hvis jeg kom og sagde at ens kost skulle bestå af 70% fedt, 20% protein og 10% kulhydrat? Det ville nok opfattes som vanvid af de fleste. Her snakker vi om den såkaldte ketose hvor man gennem en radikal nedsætning af indtaget af kulhydrat, får kroppen til at bruge fedt som primær energikilde, og hvor fedtforbrændingen øges markant.
Når vi snakker så stor en del af kosten i form af fedt, og vi samtidig som samfund har lært at vi skal spise fedtfattigt, og få rigeligt med fibre fra korn og brød, så kan det kun virke grænseoverskridende at skifte kurs. Igen… som jeg nævner flere steder, lad os tager det i små bidder.

Forskning om fedt og sundhed

I 2015 udkom der en stor rapport fra den amerikanske Dietary Guidelines Advisory Commitee (DGAC). DGAC er en ekspertkomité, der sørger for at sikre det videnskabelige grundlag for de amerikanske kostråd og anbefalinger.
Rapporten viser at der IKKE er grund til at sætte loft på indtaget af fedt. Siden 80’erne har det ellers været begrænset til mindre end 30% af kosten. Det er altså ikke mere end 2 år siden videnskaben bekræftede at fedt (eller visse typer fedt) ikke er farligt i relation til hjertekarsygdomme!
Argumentet i 80’erne var at man ved at reducere indtaget af fedt generelt, også ville reducere indtaget af mættet fedt. Mættet fedt blev anset som den store synder. Hvis fedtet tilmed blev erstattet med kulhydrater ville kostens energitæthed reduceres. Det ville gøre at man indtog færre kalorier.
Problemet er igen at man snakker fedt og kulhydrater, uden helt at skelne mellem hvilken type fedt og hvilke kulhydrater. Der er forskel på ‘sundheden’ i at dyppe et stykke helt hvidt forarbejdet hvedebrød ned i en frituregryde med olie fyldt med transfedtsyrer, og at spise en bøf med salat!
Især udskiftningen af mættet fedt med kulhydrater (og især raffinerede kulhydrater) kan direkte øge risikoen for hjertekarsygdomme og endda resultere i fedme – ups!

Hvordan så det ud med fedtforståelsen i Danmark i 80’erne?

Nu var ovenstående de amerikanske anbefalinger, men i Norden var anbefalingerne i 2004 et fedtindhold sat til 25-35 pct. I 2012 blev anbefalingerne ændret til 25-40 pct.. Vi satte altså trods alt den øvre grænse op. Alligevel har det, at der har været en øvre grænse og et fokus på indtag af fedt som problematisk, haft konsekvenser. Fødevareproduktionen har, pga. denne opfattelse af hvordan vi skal spise fedtfattigt, ændret hele produktionen af fødevarer mod mere og mere fedtfattige produkter.
Vi har oplevet et kæmpeboom i forekomsten af fedtfattige alternativer til ‘rigtig’ kost. Desværre er vores higen efter fedtfattige kompromisser ikke altid optimale. Faktisk kan fødevarer der slår sig op på at være ‘sunde’ og fedtfattige være direkte usunde ift. den oprindelige vare.

Er en sund chips en fedtreduceret chips?

Et tankevækkende eksempel på ovenstående er den amerikanske chips-producent Lays som vi også kan købe herhjemme. For at følge med markedet og vores krav til fedtfattige alternativer har de (som alle andre chipsproducenter vel) produceret en ‘light’ udgave af deres originale chip. Nu er chips jo i forvejen ikke noget der sidestilles med sund kost, men følg lige med.
Den originale chip består af kartoffelskiver, solsikkeolie og salt. Ingen tilsætningsstoffer og konserveringsmidler.
Lightmodellen er fedtfri og har halvt så mange calorier som den originale  – hvilken en ville du vælge?
Når vi har revet lightmodellen ned fra hylden og vi med stort velbehag propper os med denne sunde og fedtfrie type chip, tager vi ikke højde for HVORDAN man har kunnet producere sådan et produkt. I Lays tilfælde indeholder produktet Olestra, der er en fedt-erstatning, som på trods af dokumenterede bi-virkninger som mavekrampe og tarmproblemer stadig findes i flere fødevarer. Bi-virkningerne skyldes at produktet forhindrer optagelsen af forskellige vitaminer og mineraler. Og altså… en udviklet form for fedterstatning lyder bare ikke rigtigt.

Læs ingredienslisten på dine fødevarer grundigt

Derfor er det en god idé fra tid til anden (eller altid) at læse ingredienslisten på de fødevarer vi køber. Er der ingredienser man ikke aner hvad er, eller ingredienser man ikke kan udtale, kunne det være man skulle være varsom. Et fedtreduceret og dermed ‘sundt’ produkt kan have flere negative sider end positive. Har man et udgangspunkt der hedder ‘rigtig mad’ og alt andet end det der står i forpakninger, kommer man godt udenom industrien forsøg på at imødekomme en fedtforskrækkelse der har rod i en mere end 30 år gammel forståelse af hvad fedt gør for kroppen.

Læs artiklen om DGAC rapporten her

Læs artikel om mættet fedt her

Læs om Lays Chips her