Hemmeligheden bag en fem-dages faste – sådan gør du!

Hov… så hoppede jeg på en spontan fem-dages faste uden nogen forberedelse. Sidste søndag efter jeg havde skrevet mit indlæg, sad jeg og læste lidt om faste. Der blev beskrevet en 3 dages faste og om fordelene ved at faste længere end de 12 – 24 timer jeg gør jævnligt. Så søndag aften begyndte jeg en faste, der endte med at vare til fredag aften/lørdag formiddag.
Her vil jeg beskrive dagene en for én, men først lige et recap af hvad det er der sker med kroppen under faste og hvilke fordele der er ved faste.

Derfor er faste sundt og godt for dig og din krop

Fravær af mad er stort set utænkeligt i vores tid, men går vi langt tilbage i historien, handlede vores liv netop om at finde mad og føde vores familier. Dengang var det helt naturligt at gå i længere perioder uden mad. Der var ikke noget køleskab 3 meter væk, eller en købmand lige i nærheden. Vores krop er indrettet til at kunne klare længere perioder uden mad. Det der sker når vi ikke spiser, er at kroppen iværksætter sine overlevelsesmekanismer. For det første går vi over til at forbrænde fedt fremfor glucose (hvis man ikke i forvejen er fedtforbrænder). Det betyder at insulinniveauerne falder. Når kroppen får frigivet tid til at fokusere på  andre processer, bliver der plads til at genoprette ødelagte celler, vores væksthormoner øges, immunforsvaret boostes, ligesom der er tid til at processere næringsstoffer og i det hele taget få systemet i balance.
Dårlige celler nedbrydes og bliver udskilt sammen med giftstoffer og alt muligt skidt der har ophobet sig med tiden. Det giver udslag i både vægttab og afgiftning, og så er der masser af studier der bekræfter, hvordan faste også hjælpe med at få smidt de dårlige celler ud, der ellers kunne udvikle sig til rigtig slemme sygdomme, her i blandt kræft.

Derfor valgte jeg at faste

Min motivation for at kaste mig ud i en tre-dages faste, der så endte med at blive fem, var primært udrensning. At give min krop tid til at skille sig af med giftstoffer og i det hele taget bare tjekke hvad der sker med kroppen, når man går længere tid end 24 timer uden mad. Jeg har jo oplevet hvordan sult ikke er et issue, når man kører ren fedtforbrænding, så jeg kunne godt tænke mig at se hvad der sker med den der sult over flere dage – kan man blive mere sulten en meget sulten?
Skal lige sige at der er forskel på at faste og på at sulte sig selv. Det der sker hvis vi helt simpelt bare sulter os selv, er faktisk at kroppen sætter forbrændingen ned for at beskytte kroppen – dvs. man får ikke en højere fedtforbrænding og trækker egentlig bare pinen ud. Modsat vores forfædre ved vi jo godt at der ér mad efter den periode vi har valgt at faste, men det kan man ikke forklare kroppen, den vil justere for at holde længere, så vi skal tweake lidt for at få det optimale ud af fasten.
Den ‘protokol‘ jeg fulgte var at tilføre lidt fedt i løbet af dagen, i et omfang der svarede til en spiseskefuld kokosolie et par gange dagligt, eller f.eks. én advocado. Dén advocado skulle vise sig at være en kær ven især på dag fire, hvor der begyndte at ske sjove ting.

Døgn 1 – alt som det plejer

Jeg stoppede efter aftensmad søndag aften og havde jo for så vidt en ‘normal’ faste dag mandag, som jeg har gjort mange gange. Begyndte dagen med min powerkaffe, som jeg faktisk gjorde hver dag, selvom nogle siger det så ikke er ‘en rigtig faste’. Jeg gjorde det for at have et højt energiniveau som sædvanlig OG for at have dagens første fedt at tære på.
Kørte uden problemer frem til aften, hvor jeg så (som normalt) blev sulten, og kroppen forventede at fasten blev brudt med et ordentligt måltid.
Det fik den ikke, OG jeg havde misforstået de meget simple instruktioner der var ift. protokollen. Jeg spise nemlig to spiseskefulde kokosolie, selvom de skulle ha’ været fordelt over dagen. To skefulde og ikke andet og min mave begyndte at boble og te sig underligt.
Var ikke sulten, men havde bare en sjov mave, der vist var lidt forvirret.

Døgn 2 – så renser vi ud

Op tirsdag morgen efter en ret dårlig nat, hvor jeg sov uroligt og svedte meget – udrensningen var i gang. Powerkaffe og højt energiniveau hele dagen. Ingen sult overhovedet, og jeg tog ikke ekstra fedt i løbet af dagen. Heller ikke hen mod aften, hvor jeg med erfaringerne fra mandag, hoppede over kokosolie og åd en advocado – what a treat, et festmåltid uden lige. Ingen sult og gik i glad og tilfreds i seng.

Døgn 3 – det er for nemt, jeg drikker kun vand herfra

Havde igen sovet lidt uroligt, men vågnede onsdag morgen uden sult igen og fik min kaffe. En helt fin dag uden nogen udfordringer what-so-ever. Faktisk fik jeg ikke ekstra fedt i løbet af dagen, og besluttede at køre på vand så længe som muligt for at se hvad dét ville gøre. Hver dag huskede jeg at tage lidt ekstra salt i ny og næ, da man med alt det vand man drikker kan risikere at udvaske mineraler og dermed også få kroppen til at sætte tempoet helt ned, hvilket vi ikke ønsker.

Døgn 4 – det var dumt, kroppen skyller ud

Nu bliver det interessant. Står helt glad op, masser af energi, det her er en no-brainer, meget nemmere end forventet. Jeg vil bare køre vand resten af tiden og jeg kører frem til fredag aften beslutter jeg. Tager min morgen rutine. Knap en liter vand med vitaminer, mineraler, fiskeolie, og tager en enkelt magnesium (som jeg også tager hver aften). Powerkaffe og så i bad. Og så sker det… jeg skal virkelig på toilettet…. hurtigt…. og jeg skal love for kroppen skulle af med noget dér. Og ikke kun dér, men også kort efter og kort efter igen.
Det er så ført nu jeg går ind og læser op på andres erfaringer med faste, hvor stort set alle skriver om tynd mave på fjerde-dagen. Og det giver jo kun mening. Der er jo ikke noget i kroppen, og samtidig er der alle de ting kroppen har skilt sig af med der skal ud, så det var… interessant.
Klarede en hel dag på arbejde med stort stort fokus på IKKE at lade mig friste til at slippe en lille vind, eller slå en kæmpe-prut, da man helt sikkert IKKE ville satse sit gode undertøj på dét 😉
Med en lang dag i København fredag inkl. 2 gange flyvetur, turde jeg ikke forlade mig på den fortsatte vandfaste, og eventuelt medhørende usikre ‘udskilning’ af div. rester, så jeg tog en advocado igen, og tilførte faktisk lidt kerner for at få lidt styr på mit shit… som man siger.

Døgn 5 – hvorfor ikke afslutte med en ekstra lang dag

Op tidligt… kl. 04:45, i bad, vand og vitamin, mineral, fiskeolie osv. INGEN magnesium, som jeg også havde mistænkt for at bidrage til den sjove mave dagen før. Powerkaffe og så ventede jeg spændt… hvad ville maven sige??? Gik på toilet og havde en bedre oplevelse en dagen før – advocadoen havde gjort sit arbejde med både fedt, næring og fibre.
Lang dag i Kbh., og da vi sad og ventede i lufthavnen kl. 19 blev jeg for føste gang i hele forløbet træt. Da jeg ramte hjemmet ca. 20:30 var jeg træt… rigtig træt, og var ikke sulten, selvom jeg jo egentlig skulle slutte min faste kl. 18 efter 120 timer, så trakt det lidt ud.
Hvade også fundet ud af at man ikke bare kan starte op og spise normalt efter faste, men at man starter stille og bygger lidt på. Så jeg tog den tredie advocao i forløbet, og supplerede med lidt ostehapser med agurk. Tvang mig igennem et par afsnit at Modern Family, og gik i seng kl. 22.30 og sov fantastisk.

Døgn 6 – tilbage til livet

Vågnede kl. 6:30 lørdag morgen. Superfrisk og meget veltilpas. Kom stille og roligt i gang, vand og tilhørende piller, drak min powerkaffe og sad og arbejde lidt, mens resten af huset vågnede. Tog med Lotta i fitnesscenter kl. 9 og tog en stille og rolig træning. Vejede mig. Vægten viste 77 kg., som jeg dog ikke tillagde mere end at man selvfølgelig taber sig under fem dages faste. Det jeg har kunnet mærke tydeligst er at der er smidt et par kilo ‘underfedt’. Dvs. ikke den lille pude på mavsen, der lige dækker de sidste mavemuskler, men det fedtvæv der lige ligger nedenunder og på hele kroppen.

Der skal nok ryge et eller to kilo hurtigt på igen, når jeg går tilbage til normalt program, men det har været en god oplevelse, en god måde at udrense på og booste immunforsvar, og få kroppen i balance.

Yderligere bliver man enormt taknemmelig for mad og jeg havde stor lyst lørdag til selv at lave mad, nyde dét og glæde mig over at spise et godt måltid.
Dét gjorde vi, med gode venner, grillmad og kold hvidvin – yes… I’m back 🙂

Faste fremover

Grillmad

Min tanke er måske at lave denne type faste 3-4 gange årligt, for at nulstille og genoprette, samt lige smide et par kilo, hvis det behøves.

Er mere til at gi’ den en ekstrem skalle og få hurtigt udbytte, så sådan en faste passer mig fint. Ligenu kan jeg ikke forestille mig at gøre det igen, men det skal nok komme, og så må vi se om jeg starter igen i morgen (eller fra i aften) med min normale 24 timers faste. Har været glad for at spise igen, og sidder allerede nu her formiddag og glæder mig til grillmad i aften.

God søndag derude og god faste, hvis I skulle ha’ lyst til at prøve kræfter med dét!!!

 

 

 

Sådan tilpasser du din træning til din alder

Ahhhhhhh – hjemme efter en fantastisk søndag morgen. Floorball var aflyst, men i stedet mødtes vi på den helt ny-anlagte kunstgræsbane, der ligger i gåafstand hjemmefra.
Lidt over en time i bidende kulde, men hold da op det var go’ træning. Hårde intervaller, pulsen op, ned, spurt, lunte og så en masse sjov med bolden – i mit hoved var det tæt på LaLiga kvaliteter, der blev udvist denne søndag morgen i en lille forstad til Aalborg.
I dag vil jeg skrive lidt om alder ift. træning og at bruge fedt som brændstof fremfor kulhydrat, som er den gængse tilgang når man skal præstere fysisk.

Topmaver i trikot og tykke triatleter?

Løber eller cykler du langt? Deltager du i officielle løb, hvor man er mange? Læg mærke til hvor stor en procentdel af deltagerne der rent faktisk har mave eller er deciderede overvægtige (måske ikke lige hvis man er oppe i de helt ekstreme løb). Der er en del, hvilket umiddelbart ikke giver mening, da man må formode alle deltagere har forberedt sig på én eller anden måde. At man har trænet op til løbet, at man er ‘i form’ før et løb.
Man kan sagtens løbe og gennemføre lange løb med 10 – 20 – 30 kilo for meget, men det er alt andet lige en overvægt man løber med.
Problemet er oftest at man træner i et såkaldt ‘sort hul’, dvs. man træner med en intensitet og en puls der er for høj i forhold til ens alder, og hvor ens forbrænding og energiudnyttelse er uhensigtsmæssigt. Det betyder også at flere oplever de ikke forbedrer deres resultater, men konstant ligger på ca. de samme tider.

Sådan forbedrer du dine tider uden at ødelægge dig selv

Det man kan arbejde med hvis man vil forbedre sine tider er faktisk at sænke sin puls fra punktet hvor man presser sig selv i træningen til at være hurtigere og hurtigere. Man kan trække sin alder fra 180 og få en nogenlunde idé om hvor ens puls skal ligge under træning. Det er en puls hvor man kan trække vejret gennem næsen og føre en samtale. Hvis man er vant til at forbrænde sukker, vil man ved dette pulsinterval opleve at ens tider bliver markant dårligere. Hvis man så omlægger sin kost, og ligeså stille vænner sig til at brænde fedt istedet for sukker, så begynder tiderne at forbedres uden at pulsen øges, og til sidst forbedrer man de tider man havde som sukker-forbrænder. Som bonus vil man også smide alt overflødigt fedt, og konstant være i fedtforbrænding, også efter træning eller løb er overstået.

Undgå kulhydrater selvom du skal præstere fysisk

Den gængse tilgang til at forberede sig rent kostmæssigt til en sportspræstation er at lade op med kulhydrater, dvs. spise masser af kulhydrat aftenen før et løb, og så har man en masse individuelle formler på hvordan man på dagen indtager flere kulhydrater, hurtige, langsomme, på bestemte tidspunkter osv. osv. Alt sammen for at undgå at løbe tør for brændstof og ramme muren.
Dvs. man fokuserer udelukkende på sukker (kulhydrat, glykogen). Hvis du har oparbejdet fedt på kroppen, er det fordi du aldrig når forbi kulhydraterne og brænder fedt i stedet for sukker. Fedt ér energi, men med vores typiske kost og vores opfattelse af optimal kost i forhold til fysisk aktivitet, udnytter vi det ikke. Det er derfor man kan se masser af overvægtige, selvom de optræder i en gruppe, hvor man ved der trænes jævnligt.

Man kan da ikke køre på fedt alene

Jo, hvis man skifter til en kost der rekonfigurerer dit enzym-system til at brænde fedt fremfor sukker, og træner uden kulhydrater, så kan man udnytte energien i fedtet og spare på de sukker-reserver, der ligger gemt i depoterne.
Og hvor vi ikke altid har sukker til rådighed, har vi altid fedt at tage af. Selv med en lav lav fedtprocent på f.eks. 12% vil en person på 100kg jo have 12 kilo fedt til fedtforbrænding… så der ér ingen mur, medmindre man er nede på en sygelig fedtprocent, hvor det under alle omstændigheder vil være farligt overhovedet at udsætte sig selv for ekstreme fysiske præstationer.

Oplevelser på egen krop

Jeg har også selv arbejdet med at lade op på kulhydrater og indtage rigeligt med kulhydrat undervejs ved div. sportsudøvelser. Og jeg har også prøvet følelsen af at løbe tør for sukker undervejs i en træning eller konkurrence. Efterfølgende har man prøvet at indhente det tabte sukker ved at tilføre mere sukker osv., men jeg ville gerne prøve at være dér igen, med min nuværende fedtforbrænding.
Og nu bevæger vi os over i min næste tanke omkring alder og træning. For jeg træner eller konkurrerer ikke mere med samme intensitet som dag jeg gik helt amok omkring de 25-30 år.
Det jeg kan mærke, når jeg træner med høj intensitet i dag, er at jeg ikke rammer nogen mur. Hvor jeg før i tiden sådan en søndag morgen før flooraball, mountainbike eller bare løb, ville lade op med f.eks. havregrød og en most banan, så kører jeg nu kun på min morgenkaffe med smør og olie. Dvs. jeg træner intensivt 2 timer efter kroppen har fastet i minimum 12 timer og det eneste jeg har indtaget er koffein og fedtstof.
Bevares, jeg bliver da træt, forpustet, har brug for pauser osv., men modsat tidligere føler ikke at jeg har tømt nogen depoter, og jeg føler ikke jeg har brug for at få et skud sukker.

Du er ikke 30 længere, tag dét alvorligt og ha’ det sjovt

I dag træner jeg for at ha’ det sjovt. For at få pulsen op, og holde min krop funktionel og fit for fight. Jeg bekymrer mig ikke om at jeg SKAL træne hårdt, eller længe for at tabe mig. Når kroppen ikke skal igennem en masse sukkerdepoter, så kan den sgu’ bare tære løs på fedtet, der er stadig noget at tage af 🙂
Faktisk kan det være virkeligt uhensigtmæssigt for mænd (og kvinder) på min alder, at træne så hårdt og så længe som man gjorde inden man blev 30 år. Man ødelægger mere end man bygger op. Kroppen bliver belastet for hårdt og tager længere tid om at restituere. Det er også derfor man ser mange flere skader +40, vi tror vi kan det samme som da vi var yngre. Vi er ikke blevet svage, men skal bare udnytte at vi ikke behøver gi’ den ekstremt gas for at opnå resultater – vi skal bare træne klogt.
Her i januar ser vi jo fitness-centrene blive fyldt op for så at udjævne sig i løbet af et par måneder. Typisk fordi man starter alt for hårdt. Man vil se resultater, NU, og så smadrer man det løbebånd. Der er åbenbart en gængs forestilling om at det er cardio cardio cardio, hvis man skal af med fedtet. Til det kan jeg kun sige én ting… du kan ikke løbe dig fra en uhensigtsmæssig diæt, så hvorfor spilde tiden?

Oplevelser fra en af kulhydrat-fortalernes egen krop

Professor Tim Noakes var (da løb som folkemotion boomede i 60’ener og 70’erne) selv marathonløber og fortaler for at lade op og udnytte kulhydrater som brændstof. Han skrev en tyk bog på 900 sider om emnet og det var i stort omfang den alle fulgte.
Pludselig blev han diagnosticeret med Diabetes type 2 og stoppede op. Det var jo netop det han med sin træning ville undgå. Dr. Noakes gik nu helhjertet ind i forskning omkring emnet kulhydrater, diabetes og motion, og fandt ud af at han havde givet de forkerte råd… og indrømmede det trods konsekvenserne. At folk lagde ham for had. Han holdt dog fast, og har siden viet sit liv til at få det modsatte budskab ud – at lavt kulhydrat indtag og fokus på fedtforbrænding har markante fordele i sportsøjemed, men måske vigtigere… i behandling af diabetes og andre livsstilssygdomme.

Så… måske er der noget om det, måske noget man kunne lege lidt med, hvis man er interesseret i at udnytte sin krop bedre og smartere 🙂

Hvis man vil læse eller lytte mere om emnet her er det fra denne podcast med Mark Sisson

 

Mere tarmflora

Så er det søndag. Og for mit vedkommende startede dagen kl. 7.00 hvor jeg stod op for at tage til den ugentlige floorball-kamp. I dag skulle jeg endvidere lave en lille test på mig selv. Jeg ville se om jeg kunne spille 2 timer på ren fedtforbrænding. Så efter aftensmaden i går spiste jeg ikke mere. Derfor var der gået over 12 timer da jeg stod op, og jeg kan derfor formode jeg var i ketose, altså at kroppen bruger fedt som brændstof.
For at få endnu mere fedt til at bruge til træningen, lavede jeg en sindsyg powerkaffe. Hold fast, bryggede en stærk kaffe og lidt mere end en normal kaffe kop. Så en stor teskefuld smør OG en ligeså stor teskefuld kokosolie.
Ned i kaffen og så en stavblender. Det blev en fed cremet og superlækker kaffeoplevelse (så jeg har lige gjort det igen vel hjemme efter træning).
Så 2 timer med fuld knald på og ikke ét tidspunkt følte jeg at jeg manglede energi – så det er formodentlig min nye søndagsprocedure, for lige at sætte ekstra knald på fedtforbrænding… og så på en søndag 🙂

FitFat er ikke bare vægttab, men generel sundhed for hele kroppen inklusiv hovedet

Jeg har på det sidste læst og lyttet meget til teorierne omkring sammenhængen mellem tarmflora og vores generelle sundhed. Der er faktisk lavet en del studier i Danmark, der bidrager til den generelle viden, at der ér direkte sammenhæng mellem tarmflora og den generelle sundhed.
Der er lavet flere forsøg med fækalie-transplantationer (man tager noget… lort fra ét menneske og indfører det i et andet… menneske eller dyr).
Resultaterne er vilde. Indfører man tarmflora fra en overvægtig person til en slank person kan den slanke efterfølgende blive fed.
SÅ… vi er hvad vi spiser og derfor er det ikke kun i vægttabs-øjemed det kan være smart at kigge på sin kost.
De generelle kostråd siger mindre sukker og kulhydrater, mere grønt, frugt, fuldkorn og fibre. Jeg siger start med helt at fjerne sukker, kulhydrat og stivelse og eksperimentér efterfølgende med hvad forskellige fødevarer gør ved dig. Sukker synes jeg dog bare man skal glemme alt om, medmindre det er brugt til at gære god vin på – i så fald er det fermenteret og ganske fint for tarmen 🙂

Er vi virkelig klar til at lade os medicinere fremfor bare at spise os sunde?

Jeg faldt over et par artikler i Politiken omkring de danske studier i tarmflora. Der udtaler overlæger sig om hvordan man faktisk kan spise sig fra type 2 diabetes. Det var dejligt at se dét omtalt som ny viden, men det er jo viden vi alle skal ha’, så jeg kan da kun bidrage med at sprede budskabet… DIN KOST HÆNGER SAMMEN MED DIT HELBRED!!!
Det jeg så synes var skræmmende var følgende udtalelse fra formanden for landets diabeteslæger i Dansk Endokrinologisk Selskab, overlæge, professor Troels Krarup Hansen. Link til artiklen her.

»Men desværre viser det sig ofte at være meget vanskeligt for patienterne efter årtier at ændre den livsstil, der har medført sygdommen. Vi elsker ikke medicin, men vi er realister. Den erfarne diabeteslæge ved, at medicin ofte bliver nødvendigt, da de store kostomlægninger er meget svære at fastholde«.

Tænk at virkeligheden rent faktisk er den at vi hellere vil lade os medicinere end at lave vores kost og livsstil om. Omvendt må man da sige at det giver god berettigelse til udtrykket livsstilssygdom. Man magter ikke at ændre det man ved er rigtig rigtig skidt for en, og vælger en uvis vej mod… mod hvad? Helbredelse eller bare at holde sygdommen lidt ‘fra livet’ i en periode. Hvad ville du gøre, og hvad gør du hvis du bliver konfronteret med at du skal medicineres for en sygdom? Vil du give den et skud med kosten, eller blot følge lægens råd?
I artiklen sige de 48 timer til at ændre tarmfloraen, og at de fleste ændrer livsstil umiddelbart efter at ha’ fået konstateret diabetes 2, men at de falder tilbage til den tidligere livsstil efter et stykke tid. Det kan jeg simpelthen ikke forstå?!?

Antibiotika udrydder de gode bakterier i tarmfloraen

I vores jagt på sundhed, eller kamp mod sygdom, er medicinering en almen accepteret ting, og jo, der er da sikkert ting hvor vi er nødt til at medicinere. Antibiotika er en af de helt populære medicineringer, men vi bruger det også for meget og for uhensigtsmæssigt. En slem forkølelse vil uden medicinering måske tage 7 dage, med en antibiotikakur måske 6 dage. 6 dage hvor man udrydder alle gode bakterier i tarmfloraen, og dermed gør systemet sårbart overfor andre betændelsestilstabde og dermed sygdomme.
Er man tvunget til en antibiotikakur, skal man sørge for at få genoprettet tarmfloraen med ordentlig kost, gerne fermenteret mad (kimchi) og evt. mælkesyrebakterier i pilleform.
Jeg er jo selv på to slags piller for mit genetisk bestemte forhøjede kolesteroltal. Så må jeg forholde mig til teorierne omkring følgevirkninger af dét og se hvad jeg selv kan skrue på. Én af de teorier der er omkring følgevirkning af statiner (kolesterolmedicin) er risiko for demens og Alzheimers. Jeg er derfor endnu mere optaget af at fodre mit system med de ting, der har gavnlig indvirkning på hele kroppens sundhed. Så alt jeg putter i min krop, gør jeg af en grund. DERFOR fodrer jeg også hjernen med fedt fremfor sukker, og undgår kulhydrat det dét sløver systemet. Jeg har efter omlægning kun oplevet fordele – ingen ulemper. Jeg føler mig mere frisk, langt mere skarp i hjernen og nu også overbevist om at man kan køre længere fysisk aktivitet kun på fedtforbrænding.

Jeg spiser når jeg er sulten, tæller ikke kalorier, og træner fordi det er sjovt!

Go’ søndag, og gør dig selv en tjeneste at prøve powerkaffen en morgen. Kun kaffe og så på arbejde, se om din hjerne blir’ glad 🙂

 

 

Derfor er sukker ikke supersundt for hjernen

Vi starter lige med en lille disclaimer. Der er mange former for sukker. Hvidt sukker, brun farin, sirup, flormelis osv. osv. som man kan kaldet tilsat sukker, altså sukker der ikke findes i en anden type fødevare. Der er nemlig også sukker i f.eks. frugt, bær og mælk. Så sukker er ikke bare sukker, men sukkers indvirkning på kroppen og især hjernen er problematisk uanset hvilken type sukker.

For højt blodsukker ødelægger hjernen

Alzheimers bliver også kaldt Type 3 Diabetes da det ligesom Type 2 Diabetes, der er insulinresistens i kroppen, er insulinresistens i hjernen. Jeg har tidligere skrevet om hvordan man gennem vedvarende for højt indtag af kulhydrater belaster og svækker kroppens processer. Det er det samme der gælder for hjernen, og hvorfor ikke. Hvis det brændstof vi fylder på skal sørge for at vi fungerer optimalt, så er forkert brændstof forkert både for krop og hjerne? Sukker er jo den lynhurtige vej til at hæve sit blodsukker. Kulhydrat skal lige nedbrydes til sukker, gennem insulinsystemet.
Så udover at vi bliver fede af sukker og kulhydrater, så ødelægger vi altså også vores hjerne – fedt!

Kan man vende udvikling af Alzheimers?

Den gode nyhed er at det faktisk er muligt at vende udvikling af Alzheimers ligesom det er muligt at vende udvikling af Diabetes Type 2 ved at omlægge sin kost og fjerne sukker og reducerer kulhydrater. Vores tarmflora har direkte indflydelse på vores krop… og vores hjerne. Det hele hænger sammen, vi skal til at huske på at vi ikke bare skal kigge på enkeltdelene, men også helheden. Sygdomme som Alzheimers, diabetes, hjerte- karsygdomme, sclerose mm. er alle betændelsestilstande i kroppen og betændelsen ses i tarmen.
Så hvis betændelsen starter i tarmen, så er konklusionen at man kan vende udviklingen ved at ændre tarmfloraen og stoppe betændelsestilstanden.

Fedt er fedt for hjernen

Rigtig mange er overbevist om at sukker er godt for hjernen. At en sodavand, en chokoladebar eller slik er godt når vi lige skal ha’ hjernen i omdrejninger. Det er langt fra virkeligheden. Sukker giver en kortvarig, men kraftig forhøjning af blodsukkeret og det kan mærkes, men det må ikke forveksles med at vi bliver skarpere. Det er et usundt og farligt boost – og især hvis man gør det igen og igen og igen.
Kroppen og hjernen fungerer optimalt på ren fedtforbrænding, altså når vi ikke skal processere sukker og kulhydrat, men er i ketose.
I ketose nedbrydes fedtdepoter i kroppen, for at anvende dem som energi, når nu kroppen ikke har nogen kulhydrater at tage af. Dvs. du kører på fedt fremfor kulhydrat og dét er guf for hjernen.

Så… jeg ved vi er en sukkerglad nation, men igen, alt med måde, og hvis man er interesseret i sin generelle sundhed og forstår at det ikke kun er vægttab, men alle mulige sygdomme man i stort omfang kan undgå, så er det måske værd at kigge på hvor meget sukker man indtager.

Er man interesseret i at læse om div. studier omkring sammenhængen mellem kost og Alzheimers er Dr. David Perlmutter et godt sted at starte.

2 måneder inde i projektet

Så er der efterhånden gået et par måneder siden jeg besluttede mig for at lave et par ændringer i min kost. Og hvordan går det så? Jo tak, det går intet mindre end fantastisk. Jeg har det super super godt! Udover at have tabt nogle unødige kilo (vægten ligger stabilt på ca. 80 kg), så har jeg langt mere energi end før. Jeg bliver sjældent oppustet, og når jeg gør ved jeg hvorfor. Jeg spiser bedre mad – det er simpelthen en fornøjelse ikke at holde øje med kalorier og om noget er godt eller skidt. Nu ved jeg hvad der er godt og skidt for mig og så er det nemt at vælge det gode til.

Hvad savner jeg allermest?

Ingenting… der er ingenting jeg savner efter at have droppet sukker, brød, korn og stivelse (kartofler, ris, pasta osv. osv.). Selvom min dejlige kone har eksperimenteret rigtig meget med alternative brødopskrifter, så er det ikke fordi jeg har et behov for erstatning. Jeg nyder simpelthen at spise grønt, kød og fedt. Faktisk er jeg ret sikker på at det øgede fedtindtag også er det der giver mig den ekstra energi.
Hjernen består jo primært af fedt og rigtig fedt er fuel for hjernen. Før i tiden var jeg træt når jeg kom hjem fra arbejde – nu har jeg lyst til at skrive, lytte til podcasts, træne osv. osv.

Hvad er sværest?

Da jeg tog beslutningen om at ændre min kost radikalt, havde jeg faktisk ikke snakket med min kone eller med mine børn om det. Jeg tænkte bare at de kunne fortsætte som før, og at de ikke skulle lide under at jeg havde fået en tosset idé.
Dog var min kone ret hurtigt med på at være med, og oplevede også kun positive resultater. Ungerne tager vi det helt roligt med. De kan mærke der er blevet ændret en del og har fået ændret fokus på kost. Vi prøver ikke at være FOR fanatiske og lader dem vide at det er OK at spise det brød de vil ha’, det pasta de kan li’ og de pizzaer de helt naturligt vil komme til at støde på i deres unge liv.
Det sværeste… er at holde sin store kæft. Når man efter at have rundet de 45 år lige pludselig finder ud af noget der virkelig virker har man bare lyst til at råde det ud til hele verden. Problemet er at størstedelen i verden ikke rigtig gider høre om det.

Vi gider ikke høre om dit fanatiske madprojekt!!!

I dag hørte jeg endnu en podcast om et forældrepar, der er skiftet til paleo og som har børn, der er helt med på idéen. Selvom børnene har forskellig smag og forskellige præferencer lykkes det at tilgodese alle. De nævnte at det sværeste er ens omgangskreds.
Ikke bare det at være på besøg hos andre der spiser en ‘normal’ kost, men ligeså meget at en omgangskreds kan være oprigtigt bekymrede for den retning man har valgt. Og det er jo ganske forståeligt og vel også forventeligt når man går mod de gældende og accepterede kostråd.
Jeg varetager indkøb til frokosten på mit arbejde, hvor vi er ca. 5 personer. Jeg sørger for at købe alt det folk gerne vil ha’ og beder dem komme med inputs til indkøbslisten, men det er helt andre hylder der shoppes på når det er privat.
Jeg skal respektere at andre har lyst til en anden kost end jeg og respektere at man ikke nødvendigvis har lyst til at ændre på noget man har det fint med.
Det er også derfor jeg er nødt til at have denne blog, så jeg her kan få alle mine tanker ud omkring det jeg oplever.

Jeg ved ikke alt og vi er alle forskellige

Bare fordi jeg har oplevet udelukkende gode ting for mig i skiftet, betyder det ikke at jeg kan lave en 1-til-1 på alle andre. Vi er alle forskellige, er forskellige steder i vores liv og har forskellige prioriteter. Jeg kan se dette virke for de personer der oplever den lille mave komme snigende efter 30 år. Bildækket, lovehandles, dunken, øltønden, one-pack og hvad vi nu sammen kan grine over og kalde dét der i bund og grund er et helt klart udtryk for at kroppen ikke er i balance og at den kompenserer for en livsstil der ikke er optimal.
For kroppen er egentlig ret simpel i al sin kompleksitet. Kroppen vil altid prøve at være i balance, og det er også derfor at man på 2 uger vil opleve kæmpeforskel, hvis man skifter til en kost kroppen kan udnytte optimalt.

Far og søn samme vægt… ikke heeelt samme fedtprocent

Min ældste søn Oscar hoppet med på paleo-principperne. Han er i forvejen veltrænet, har six-pack og er bare et rigtig godt sted i sit liv. Han træner utrolig meget styrketræning uden at ville være stor-stor, men han bygger muskler og det går stærkt.
Vi vejer nu det samme, meeen min fedtprocent er stadig en del højere end hans 🙂
Han har haft det godt på paleo, men har på det sidste klaget over ikke at få mad nok. I dén alder æder man bare konstant. Når han spiser en dåse tun og et par spejlæg en halv time før jeg skal til at lave aftensmad, ved jeg han kommer til at spise en masse når maden er klar.
Nå, han klager over at paleo ikke giver ham nok, og jeg kan kun berolige ham og foreslår han tilfører lidt mere kulhydrat til hans kost.
Dette fordi hans forbrænding ligger højere, hans insulin-system er ikke svækket og skal derfor nok håndtere de ekstra kulhydrater fint, sålænge han ikke sætter systemet til at arbejde med alle mulige ligegyldige ting.
Derfor får han nu hvide ris (ja hvide, det skal jeg nok skrive om i en anden blog-post) og sweetpotatoes, så han kan få lidt ekstra krudt til hans aktive liv.

Ikke kun pga. vægttabet

Jeg gik i gang pga. et ønske om vægttab. Jeg fortsætter pga. alt andet end vægttab! Vi er på en rejse og i en proces som formodentlig vil vare resten af livet. Vi skal eksperimentere og føle på egen krop hvad der give mening og hvad der tilfører livet værdi.
En sund krop er på mange måde forudsætningen for et godt liv! Hvorfor? Prøv at spørg en milliardær der er sengeliggende med sundhedsproblemer. Hvad vil vedkommende helst ha’, sine milliarder eller sit helbred? For hvad fa’en er det ved at ha’ mange penge hvis din krop ikke virker?
Min søn oplever at hans problemer med akne er mindsket radikalt – han har bare meget bedre hud nu.
Min kone har døjet meget med maven og kunne mærke det hjalp når vi spiste mange grøntsager. Hun kan mærke forskel med den kost vi er på nu, og kan måske endnu tydeligere mærke hvad det er der giver problemer… der er stadig lidt ‘cheats’ i form af slik og is, ligesom jeg har min vin.
Sofia har været stort set 100% på den hvide hvede-buffet, brød, pasta, nudler døgnet rundt, men er mere opmærksom nu. Vi skal ikke presse, men hun vælger selv sundt for at retfærdiggøre de andre ting. Hun skal nok finde sin egen vej ind til rigtig mad, men hun er 12 år og skal også prøve det alle andre i den alder prøver. Det vigtigste er at vise der er alternativer og at rigtig mad er god mad.
Jonathan er også pizza, cola, junk, computer og mangel på søvn. Nu er han på efterskole, der har supermeget fokus på kost… selvom det ikke er LCHF kost, så er det dog trods alt økologisk og ikke junk, så han skal nok komme sundere ud på den anden side.

Nok at gå igang med

Når jeg kan mærke jeg bliver skarpere i hjernen, har mere energi, taber mig, er mere glad, har lyst til at lære og lyst til at give videre, så har jeg fået meget mere end et vægttab. Jeg har fået lukket op til et potentiale der skal forfølges og udforskes.
Der er så meget at tage fat på og udover kost og træning er der ting som faste, søvn, tilskud, hormonbalancer, testosteronniveauer og østrogen. Hvorfor er hvede så skidt? Hvorfor er æg gode… for nogen? Hvad er det lige med bønner og ok stivelse? Hvorfor skal man ikke møde sin kommende kone hvis hun er på p-piller? Kan man styrketræne på tom mave? Hvorfor er fiskeolie nødvendigt og hvorfor er det bedst det er på flaske og i køleskab? Hvad er ketose? Hvorfor er et æble om dagen en dårlig idé? Hvorfor skal vi spise rådden kål? Hvorfor er det ok at drikke rødvin til bøf, men ikke hvidvin til laks? Hvorfor er salt vigtigt for os, og hvorfor er salt med jod overhovedet opfundet? Hvorfor vælger mus sukker fremfor heroin? Hvorfor spiser vi ting der ikke har noget med mad at gøre… og meget meget mere 🙂

Jeg skal gøre mit bedste for at komme omkring en hel masse og forhåbentlig inspirere dig til at tage stilling til hvad du vil med dit liv, men hey… du skal ikke gøre det medmindre du er motiveret. Jeg vil kun inspirere – ikke diktere 🙂

 

Derfor er det IKKE farligt at spise fedt!

Når vi kigger på samfundet generelt og hvilke kostråd vi følger, er vi også nødt til at forstå at man ikke fra én dag til den næste kan ændre et helt samfunds måde at spise på. Mange af de kostråd vi følger har rod i studier der er over 30 år gamle. Det tager lang tid at undersøge og videnskabeligt dokumentere de mange mekanismer, der spiller ind når man kigger på et individs sundhed.
Jeg tror de fleste af os har en forståelse af at vi skal spise masser af groft brød, fuldkorn og andre kulhydrat- og fiberrige fødevarer som største del af vores kost, dernæst grøntsager, frugt og så kød, fisk, æg osv.

En madpyramide med fedt som største og vigtigste del?

Hvad hvis jeg kom og sagde at ens kost skulle bestå af 70% fedt, 20% protein og 10% kulhydrat? Det ville nok opfattes som vanvid af de fleste. Her snakker vi om den såkaldte ketose hvor man gennem en radikal nedsætning af indtaget af kulhydrat, får kroppen til at bruge fedt som primær energikilde, og hvor fedtforbrændingen øges markant.
Når vi snakker så stor en del af kosten i form af fedt, og vi samtidig som samfund har lært at vi skal spise fedtfattigt, og få rigeligt med fibre fra korn og brød, så kan det kun virke grænseoverskridende at skifte kurs. Igen… som jeg nævner flere steder, lad os tager det i små bidder.

Forskning om fedt og sundhed

I 2015 udkom der en stor rapport fra den amerikanske Dietary Guidelines Advisory Commitee (DGAC). DGAC er en ekspertkomité, der sørger for at sikre det videnskabelige grundlag for de amerikanske kostråd og anbefalinger.
Rapporten viser at der IKKE er grund til at sætte loft på indtaget af fedt. Siden 80’erne har det ellers været begrænset til mindre end 30% af kosten. Det er altså ikke mere end 2 år siden videnskaben bekræftede at fedt (eller visse typer fedt) ikke er farligt i relation til hjertekarsygdomme!
Argumentet i 80’erne var at man ved at reducere indtaget af fedt generelt, også ville reducere indtaget af mættet fedt. Mættet fedt blev anset som den store synder. Hvis fedtet tilmed blev erstattet med kulhydrater ville kostens energitæthed reduceres. Det ville gøre at man indtog færre kalorier.
Problemet er igen at man snakker fedt og kulhydrater, uden helt at skelne mellem hvilken type fedt og hvilke kulhydrater. Der er forskel på ‘sundheden’ i at dyppe et stykke helt hvidt forarbejdet hvedebrød ned i en frituregryde med olie fyldt med transfedtsyrer, og at spise en bøf med salat!
Især udskiftningen af mættet fedt med kulhydrater (og især raffinerede kulhydrater) kan direkte øge risikoen for hjertekarsygdomme og endda resultere i fedme – ups!

Hvordan så det ud med fedtforståelsen i Danmark i 80’erne?

Nu var ovenstående de amerikanske anbefalinger, men i Norden var anbefalingerne i 2004 et fedtindhold sat til 25-35 pct. I 2012 blev anbefalingerne ændret til 25-40 pct.. Vi satte altså trods alt den øvre grænse op. Alligevel har det, at der har været en øvre grænse og et fokus på indtag af fedt som problematisk, haft konsekvenser. Fødevareproduktionen har, pga. denne opfattelse af hvordan vi skal spise fedtfattigt, ændret hele produktionen af fødevarer mod mere og mere fedtfattige produkter.
Vi har oplevet et kæmpeboom i forekomsten af fedtfattige alternativer til ‘rigtig’ kost. Desværre er vores higen efter fedtfattige kompromisser ikke altid optimale. Faktisk kan fødevarer der slår sig op på at være ‘sunde’ og fedtfattige være direkte usunde ift. den oprindelige vare.

Er en sund chips en fedtreduceret chips?

Et tankevækkende eksempel på ovenstående er den amerikanske chips-producent Lays som vi også kan købe herhjemme. For at følge med markedet og vores krav til fedtfattige alternativer har de (som alle andre chipsproducenter vel) produceret en ‘light’ udgave af deres originale chip. Nu er chips jo i forvejen ikke noget der sidestilles med sund kost, men følg lige med.
Den originale chip består af kartoffelskiver, solsikkeolie og salt. Ingen tilsætningsstoffer og konserveringsmidler.
Lightmodellen er fedtfri og har halvt så mange calorier som den originale  – hvilken en ville du vælge?
Når vi har revet lightmodellen ned fra hylden og vi med stort velbehag propper os med denne sunde og fedtfrie type chip, tager vi ikke højde for HVORDAN man har kunnet producere sådan et produkt. I Lays tilfælde indeholder produktet Olestra, der er en fedt-erstatning, som på trods af dokumenterede bi-virkninger som mavekrampe og tarmproblemer stadig findes i flere fødevarer. Bi-virkningerne skyldes at produktet forhindrer optagelsen af forskellige vitaminer og mineraler. Og altså… en udviklet form for fedterstatning lyder bare ikke rigtigt.

Læs ingredienslisten på dine fødevarer grundigt

Derfor er det en god idé fra tid til anden (eller altid) at læse ingredienslisten på de fødevarer vi køber. Er der ingredienser man ikke aner hvad er, eller ingredienser man ikke kan udtale, kunne det være man skulle være varsom. Et fedtreduceret og dermed ‘sundt’ produkt kan have flere negative sider end positive. Har man et udgangspunkt der hedder ‘rigtig mad’ og alt andet end det der står i forpakninger, kommer man godt udenom industrien forsøg på at imødekomme en fedtforskrækkelse der har rod i en mere end 30 år gammel forståelse af hvad fedt gør for kroppen.

Læs artiklen om DGAC rapporten her

Læs artikel om mættet fedt her

Læs om Lays Chips her

 

Derfor taber du dig – hurtigt!

Det er ret simpelt – også selvom vi ser bort fra fedtforskrækkelse, hellige køer, fanatisme og bedrevidende.
I dag består den normale kost af flest % fødevarer med højt indhold af kulhydrat. Kig på vores anbefalede madpyramide også den nye som coop har lavet (det kunne være det blev sidste gang du gad kigge på den).
Se på mængden af korn, brød, ris, kartofler, pasta osv. osv. alt sammen det man kan betegne som energitætte fødevarer. De fylder rigtig meget. Godt nok er grøntsager og frugt næsten ligeværdige, men det er ikke dét det handler om.
Brød og kornbaserede fødevarer, samt ris og kartofler er de fødevarer der kræver mest arbejde af kroppen. Vi bevæger os slet ikke nok til at forbrænde en så stor procentdel af den energi vi putter i kroppen.
Så helt basalt er vi i overskud af kulhydrater uanset og vi snakker hurtige eller langsomme, og vi kan altså godt klare os uden så meget kulhydrat, medmindre vi træner virkelig meget, som i et træningsniveau på elite eller olympisk niveau.

Lad kroppen arbejde for dig

Hvis ikke du træner som beskrevet ovenfor og oplever at det bare er supersvært at smide de irriterende ekstra kilo, selvom du har medlemsskab til fitness, cykler til og fra arbejde eller hvad du nu gør, så prøv at tænke denne tanke.
Du sidder på dit arbejde. Din chef kommer med en ordentlig bunke papirer som er det du SKAL igennem hver dag. Der står KULHYDRATER på bunken, du begynder at arbejde dig igennem stakken, men pludselig kommer din chef med endnu en bunke KULHYDRATER. Det er en presset dag, lige da du er ved at være igennem første bunke kommer chefen med en mindre bunke, men det er en haster, du er nødt til at gemme alt andet væk for at få den klaret… der står ALKOHOL på bunken. Du stiller resten af den ene bunke KULHYDRATER sammen med den anden på gulvet og hopper på hastesagen.
Næste dag fortsætter det og bunkerne på gulvet bliver større og større, også selv om chefen ikke hver dag smider SUKKER eller ALKOHOL på bordet.

Så kom chefen sgu’ lige med en bunke alkohol!

Forstil dig så du havde et arbejde hvor den bunke chefen kom med hed FEDT eller PROTEIN og det var bunker der var superhurtige at gå igennem og arkivere de rigtige steder. Og at chefen i ny og næ kom og klappede dig på skulderen i form af VITAMINER og MINERALER… så ville det sgu’ da ikke vælte din dag hvis der fra tid til anden kom en bunke ALKOHOL eller en SUKKER!
Jeg siger ikke vi skal droppe kulhydrater for at kunne drikke alkohol eller spise slik, da hver af disse bestemt også har deres sorte sider, men i et generelt ønske om at tabe vægt –  hvis det KUN er det vi snakker om – så giver det rigtig god mening at fjerne de energitætte fødevarer der gør mindst gavn og fylder mest?

Hvad er argumentet for ikke at gøre det?

Nu kunne jeg forestille mig der er lidt modstand derude, samt en masse argumenter for hvorfor man sagtens kan spise dit og dat, træne på én måde, tage en kål-suppekur i ny og næ, og ved I ved… hvis det virker, så er det dét I gør. Hvis I synes det kunne være spændende at eksperimentere lidt med en anden tilgang til kost, så overvej hvad den kost der kommer i kroppen nu gør for jer.
Og prøv at hør – 2 uger med 100% fokus på ingen brød, korn, sukker og stivelse, men kød, fedt og grøntsager… æg og bacon til morgenmad, bøf og salat, laks og blomkål osv. osv. osv. rigtig fløde i maden, rigtig smør, advocadoer, nødder og hårdkogte æg som snacks… det lyder altså ikke som en forfærdelig challenge i mine ører?
OG nu snakker vi kun vægt – jeg skal nok komme rigtig meget omkring alle andre fordele ved at droppe de få kritiske fødevaregrupper, men da det typisk er vægten der er den primære grund til at folk leder efter svar starter vi dér, men jeg kan love det har indflydelse på så meget andet at selve vægten med tiden bliver det mindste issue :-O

Hvad er paleo, keto, LCHF?

Keto-kur, paleo, LCHF er alle navne på en livsstil hvor grundprincipperne er de samme, men hvor tolkningen eller udlægningen af principperne kan værevidt forskellige.
Jeg sværger ikke til én bestemt diæt, men ser det som en proces hvor man finder ud af hvad der virker for en selv og bliver ved med at undersøge. Kroppen forandrer sig løbende og det der går fint at spise i dag, kan måske give reaktioner når det spises om 10 år.
Igen tror jeg ikke vi skal se målet som definitivt, men som en proces og så handler det måske i virkeligheden mere om at få en livsstil man synes giver værdi. At have en sund krop og et godt humør, mere end at få en six-pack… den skal nok komme hvis man fokuserer på det andet først.

Har du lyst til lige at æde 1,5 kg gulerødder for at få dit sukker?

Principperne handler om at vi i dag har adgang til og indtager laaaaaaaaangt flere kulhydrater, end vi gjorde før vi begyndte at kunne forarbejde vores fødevarer, og før vi fandt ud af vi kunne male korn til mel og bruge mel til mad.
Ligeledes er sukker nu så fast en del af vores fødevarekultur, at der ikke rigtig stilles spørgsmål til sukker, selvom det faktisk er bevist at sukker skaber større afhængighed end… heroin!!!
Vidste du at før der fandtes sodavand, ville du være nødt til at spise 1.5 kg gulerødder for at få den samme mænge sukker som i en cola?
Crazy sammenligning, men det fortæller lidt om hvor let det er at få rigtig rigtig mange kulhydrater rigtig hurtigt.

Sådan får du kroppen til at forbrænde fedt!

Når man drikker alkohol vil kroppen fokusere 100% på at forbrænde dét, før der igen tages fat på forbrænding af kulhydrater og fedt.
Når kroppen får fri igen tager den fat på kulhydrater og derefter fedt, MEN hvis der hele tiden er rigtig mange kulhydrater at tage fat på kommer kroppen aldrig til fedtet.

Og med rigtigt højt indtag af kulhydrater, skruer kroppen endnu mere op for forbrændingen af kulhydrater, så forbrændingen af fedt gør i stå, og kulhydrater lagres oven i dét som fedt i vores fedtdepoter. Øv med øv på!

Så det giver rigtig god mening, hvis man gerne vil tabe sig, at skære kulhydraterne ned til et minimum – faktisk helt undgå kulhydrater andet end dem du får gennem grøntsager.

Og prøv så at hør her – vi ved alkohol totalt over-ruler al anden forbrænding i kroppen og at det tager ca. 1 time at forbrænde en genstand.
Men hvad nu hvis vi havde givet kroppen fri for det allerstørste arbejde med HELE TIDEN at forbrænde kulhydrater. Så ville vi alle de dage vi ikke nappede et glas vin være i REN FEDTFORBRÆNDING og mon ikke der så kunne blive plads til et glas vin i weekenden… det tror jeg nok 🙂

Skål og go’ weekend!