Udtalelser

Her lidt udtalelser fra nogle af de personer jeg har haft i forløb. De har givet samtykke til at dele, men for at respektere deres privatliv er udtalelserne uden navn mm.

Ung pige/spiseforstyrrelse:
‘Jeg ville bare lige sige tak for snakken i dag, det har givet lidt ekstra ro i hovedet og jeg føler jeg forstår mig selv bedre og bedre for hver snak. Jeg synes virkelig jeg har haft en god dag i dag.’

Ung pige/spiseforstyrrelse:
‘Det går faktisk ret godt især efter du var her. Jeg gør mit bedste for at spise det jeg plejer og mere til. Jeg forsøgte at minde mig selv på nogle af dine sætninger mens jeg spiste og de hjalp på det.’

Ung pige/spiseforstyrrelse:
‘Du er den enste der forstår hvordan jeg har det!’

Forældre/spiseforstyrrelse/ADHD:
‘Vores datter fortæller: ‘Når jeg har talt med Kristian falder mit nervesystem til ro. Inden vi taler sammen er mine skuldre ligesom helt oppe, og bagefter er de faldet ned’ Godt vi har dig.’

Forældre/spiseforstyrrelse/ADHD:
‘Kristian har været en game changer i vores liv. Både for vores spiseforstyrrede datter og for os forældre. Han har lært vores familie at spille på hold og har lært os at vise vores datter tillid, lytte og være tålmodige. Også når alt i os (og alle omkring os) har skreget for at presse på med maden. Og så han han reddet kastanjerne ud af ilden mere end en gang, når det brændte på. Tak for at vise os vejen.’

Kvinde/mor/mistrivsel/livsstil:
‘Det har været en kæmpe øjenåbner for mig. Der er saftsuseme nogle knapper at dreje på, nødvendigvis ikke ret meget skal til før at jeg ville se resultater.’

Ung mand/mistrivsel/depression:
Jeg har både haft samtaler med psykolog og psykiater, men Kristian har haft nogle værktøjer med jeg ikke har fået nogle andre steder. Jeg kan virkelig anbefale et forløb ved Kristian, uanset hvad du går og tænker over, så er jeg helt sikker på du vil være glad for et forløb her.

Efter et længere sygeforløb med operationer, og indlæggelse med depression, havde jeg brug for at finde mig selv og få nogle værktøjer jeg kunne bruge i mit liv både med det samme, men også fremadrettet. Derfor tog jeg kontakt til Kristian, og allerede kort inde i mit forløb var han allerede i gang med at finde den bedste løsning til mig.

Allerede efter 2 samtale havde jeg nogle værktøjer i hånden jeg kunne bruge i min hverdag. Kristian lavede ikke en plan for mig, han lavede den i samarbejde med med mig, så det passede ind i min hverdag uden jeg skulle ligge hele mit liv om. Jeg fik nogle gode værktøjer til at håndtere mange bolde i luften, også når overskuddet er er nedsat, og jeg mister overblik. Jeg har fået nogle værktøjer jeg kan bruge til at arbejde med mig selv, både hvis livet føles til at gå baglæns, eller hvis følelsen af “ikke at være god nok” rammer.

Kristian har virkelig sat mit liv i perspektiv, og visuelt givet mig et overblik over at det slet ikke er så dårligt som det nogle dage kan se ud til. Har fået nogle rigtig stærke værktøjer som jeg stadig bruger den dag i dag, og helt sikkert også kommer til at bruge fremadrettet.

Hele forløbet har været i et tempo så det er til at følge med i, og Kristian har føltes mere som en god kammerat, end en coach. Samtaler er helt nede på jorden og uformelle, hvilket lynhurtigt gjorde jeg følte mig tryg. Kristians personlighed gjorde også at jeg lynhurtigt åbnede op, og vi var hurtigt inde på nogle emner jeg slet ikke havde troet vi skulle ind på.