2 måneder inde i projektet

august 27, 2017 0 Af Kristian Jørgensen

Så er der efterhånden gået et par måneder siden jeg besluttede mig for at lave et par ændringer i min kost. Og hvordan går det så? Jo tak, det går intet mindre end fantastisk. Jeg har det super super godt! Udover at have tabt nogle unødige kilo (vægten ligger stabilt på ca. 80 kg), så har jeg langt mere energi end før. Jeg bliver sjældent oppustet, og når jeg gør ved jeg hvorfor. Jeg spiser bedre mad – det er simpelthen en fornøjelse ikke at holde øje med kalorier og om noget er godt eller skidt. Nu ved jeg hvad der er godt og skidt for mig og så er det nemt at vælge det gode til.

Hvad savner jeg allermest?

Ingenting… der er ingenting jeg savner efter at have droppet sukker, brød, korn og stivelse (kartofler, ris, pasta osv. osv.). Selvom min dejlige kone har eksperimenteret rigtig meget med alternative brødopskrifter, så er det ikke fordi jeg har et behov for erstatning. Jeg nyder simpelthen at spise grønt, kød og fedt. Faktisk er jeg ret sikker på at det øgede fedtindtag også er det der giver mig den ekstra energi.
Hjernen består jo primært af fedt og rigtig fedt er fuel for hjernen. Før i tiden var jeg træt når jeg kom hjem fra arbejde – nu har jeg lyst til at skrive, lytte til podcasts, træne osv. osv.

Hvad er sværest?

Da jeg tog beslutningen om at ændre min kost radikalt, havde jeg faktisk ikke snakket med min kone eller med mine børn om det. Jeg tænkte bare at de kunne fortsætte som før, og at de ikke skulle lide under at jeg havde fået en tosset idé.
Dog var min kone ret hurtigt med på at være med, og oplevede også kun positive resultater. Ungerne tager vi det helt roligt med. De kan mærke der er blevet ændret en del og har fået ændret fokus på kost. Vi prøver ikke at være FOR fanatiske og lader dem vide at det er OK at spise det brød de vil ha’, det pasta de kan li’ og de pizzaer de helt naturligt vil komme til at støde på i deres unge liv.
Det sværeste… er at holde sin store kæft. Når man efter at have rundet de 45 år lige pludselig finder ud af noget der virkelig virker har man bare lyst til at råde det ud til hele verden. Problemet er at størstedelen i verden ikke rigtig gider høre om det.

Vi gider ikke høre om dit fanatiske madprojekt!!!

I dag hørte jeg endnu en podcast om et forældrepar, der er skiftet til paleo og som har børn, der er helt med på idéen. Selvom børnene har forskellig smag og forskellige præferencer lykkes det at tilgodese alle. De nævnte at det sværeste er ens omgangskreds.
Ikke bare det at være på besøg hos andre der spiser en ‘normal’ kost, men ligeså meget at en omgangskreds kan være oprigtigt bekymrede for den retning man har valgt. Og det er jo ganske forståeligt og vel også forventeligt når man går mod de gældende og accepterede kostråd.
Jeg varetager indkøb til frokosten på mit arbejde, hvor vi er ca. 5 personer. Jeg sørger for at købe alt det folk gerne vil ha’ og beder dem komme med inputs til indkøbslisten, men det er helt andre hylder der shoppes på når det er privat.
Jeg skal respektere at andre har lyst til en anden kost end jeg og respektere at man ikke nødvendigvis har lyst til at ændre på noget man har det fint med.
Det er også derfor jeg er nødt til at have denne blog, så jeg her kan få alle mine tanker ud omkring det jeg oplever.

Jeg ved ikke alt og vi er alle forskellige

Bare fordi jeg har oplevet udelukkende gode ting for mig i skiftet, betyder det ikke at jeg kan lave en 1-til-1 på alle andre. Vi er alle forskellige, er forskellige steder i vores liv og har forskellige prioriteter. Jeg kan se dette virke for de personer der oplever den lille mave komme snigende efter 30 år. Bildækket, lovehandles, dunken, øltønden, one-pack og hvad vi nu sammen kan grine over og kalde dét der i bund og grund er et helt klart udtryk for at kroppen ikke er i balance og at den kompenserer for en livsstil der ikke er optimal.
For kroppen er egentlig ret simpel i al sin kompleksitet. Kroppen vil altid prøve at være i balance, og det er også derfor at man på 2 uger vil opleve kæmpeforskel, hvis man skifter til en kost kroppen kan udnytte optimalt.

Far og søn samme vægt… ikke heeelt samme fedtprocent

Min ældste søn Oscar hoppet med på paleo-principperne. Han er i forvejen veltrænet, har six-pack og er bare et rigtig godt sted i sit liv. Han træner utrolig meget styrketræning uden at ville være stor-stor, men han bygger muskler og det går stærkt.
Vi vejer nu det samme, meeen min fedtprocent er stadig en del højere end hans 🙂
Han har haft det godt på paleo, men har på det sidste klaget over ikke at få mad nok. I dén alder æder man bare konstant. Når han spiser en dåse tun og et par spejlæg en halv time før jeg skal til at lave aftensmad, ved jeg han kommer til at spise en masse når maden er klar.
Nå, han klager over at paleo ikke giver ham nok, og jeg kan kun berolige ham og foreslår han tilfører lidt mere kulhydrat til hans kost.
Dette fordi hans forbrænding ligger højere, hans insulin-system er ikke svækket og skal derfor nok håndtere de ekstra kulhydrater fint, sålænge han ikke sætter systemet til at arbejde med alle mulige ligegyldige ting.
Derfor får han nu hvide ris (ja hvide, det skal jeg nok skrive om i en anden blog-post) og sweetpotatoes, så han kan få lidt ekstra krudt til hans aktive liv.

Ikke kun pga. vægttabet

Jeg gik i gang pga. et ønske om vægttab. Jeg fortsætter pga. alt andet end vægttab! Vi er på en rejse og i en proces som formodentlig vil vare resten af livet. Vi skal eksperimentere og føle på egen krop hvad der give mening og hvad der tilfører livet værdi.
En sund krop er på mange måde forudsætningen for et godt liv! Hvorfor? Prøv at spørg en milliardær der er sengeliggende med sundhedsproblemer. Hvad vil vedkommende helst ha’, sine milliarder eller sit helbred? For hvad fa’en er det ved at ha’ mange penge hvis din krop ikke virker?
Min søn oplever at hans problemer med akne er mindsket radikalt – han har bare meget bedre hud nu.
Min kone har døjet meget med maven og kunne mærke det hjalp når vi spiste mange grøntsager. Hun kan mærke forskel med den kost vi er på nu, og kan måske endnu tydeligere mærke hvad det er der giver problemer… der er stadig lidt ‘cheats’ i form af slik og is, ligesom jeg har min vin.
Sofia har været stort set 100% på den hvide hvede-buffet, brød, pasta, nudler døgnet rundt, men er mere opmærksom nu. Vi skal ikke presse, men hun vælger selv sundt for at retfærdiggøre de andre ting. Hun skal nok finde sin egen vej ind til rigtig mad, men hun er 12 år og skal også prøve det alle andre i den alder prøver. Det vigtigste er at vise der er alternativer og at rigtig mad er god mad.
Jonathan er også pizza, cola, junk, computer og mangel på søvn. Nu er han på efterskole, der har supermeget fokus på kost… selvom det ikke er LCHF kost, så er det dog trods alt økologisk og ikke junk, så han skal nok komme sundere ud på den anden side.

Nok at gå igang med

Når jeg kan mærke jeg bliver skarpere i hjernen, har mere energi, taber mig, er mere glad, har lyst til at lære og lyst til at give videre, så har jeg fået meget mere end et vægttab. Jeg har fået lukket op til et potentiale der skal forfølges og udforskes.
Der er så meget at tage fat på og udover kost og træning er der ting som faste, søvn, tilskud, hormonbalancer, testosteronniveauer og østrogen. Hvorfor er hvede så skidt? Hvorfor er æg gode… for nogen? Hvad er det lige med bønner og ok stivelse? Hvorfor skal man ikke møde sin kommende kone hvis hun er på p-piller? Kan man styrketræne på tom mave? Hvorfor er fiskeolie nødvendigt og hvorfor er det bedst det er på flaske og i køleskab? Hvad er ketose? Hvorfor er et æble om dagen en dårlig idé? Hvorfor skal vi spise rådden kål? Hvorfor er det ok at drikke rødvin til bøf, men ikke hvidvin til laks? Hvorfor er salt vigtigt for os, og hvorfor er salt med jod overhovedet opfundet? Hvorfor vælger mus sukker fremfor heroin? Hvorfor spiser vi ting der ikke har noget med mad at gøre… og meget meget mere 🙂

Jeg skal gøre mit bedste for at komme omkring en hel masse og forhåbentlig inspirere dig til at tage stilling til hvad du vil med dit liv, men hey… du skal ikke gøre det medmindre du er motiveret. Jeg vil kun inspirere – ikke diktere 🙂