Så er det 2. søndag i advent og jeg håber ikke du er gået ned med julestress, som det skal handle om i dag. Jeg har givet min kone en adventsgave. 1 kilo c vitamin i pulverform. Lige til at blande op og drikke. Eller… måske ikke så ligetil. Dels er der noget med mængde og så er der noget med hvor meget vand der skal til for at det ikke følges som om man drikker ren citronsaft! Jeg tror måske jeg i min begejstring kom til at tage liiiidt for meget. Skulle i hvert fald pludselig på toilet… ja, jeg behøver ikke uddybe, men lad os sige at jeg åbenbart har nået min bug-tolerance for c-vitamin indtag 🙂

Der er ikke noget der hedder julestress

I denne uge skulle jeg lave et kort interview med Søren Dige fra Mindstep, der arbejder professionelt med stress og håndtering af stress. Jeg havde forinden set ham kommentere på et par artikler om stress. En artikel handlede om julestress og Sørens kommentar, synes jeg fortjener lidt opmærksomhed. Han pointerede nemlig at der jo ikke er noget der hedder julestress. Knækker man med stress pga. julen og alle dens gøremål er det nok fordi der er bygget godt på inden – lang tid inden. Stress har den ubehagelige egenskab at den kommer snigende og at det typisk er ens omverden der ser det før en selv.

Stress udløser adrenalin, noradrenalin og kortisol

Når vi bliver stressede udløses en række kemiske processer i kroppen. Der produceres adrenalin og noradrenalin samt kortisol. Adrenalin er med til at gøre kroppen kampklar. Der frigøres sukker og fedt til musklerne så vi er klar til at kæmpe. Hvis vi ikke forbrænder den ekstra energi hober det sig op i blodbanen. Derfor er få stresspåvirkninger ikke farlige, men gentagne stresspåvirkninger virkelig farlige. En pludselig stresspåvirkning kan være når vi går over vejen og en bil pludselig dytter. Vores puls skyder i vejret, kroppen sitrer og vi reagerer. Efterfølgende når vi har overblik og intet skete sænkes pulsen igen og systemet vender tilbage til normal.
Kortisol udskilles også i situationer som den med bilen der dytter, men kortisol udskilles også når vi er vrede, bange og i det hele taget når vi føler os ‘truet’. Truslen er udefinerbar og kan være forventningspres, arbejdsbyrder, præstationsangst osv. Altså ting der ikke nødvendigvis er punktvise nedslag i dagligdagen, men måske noget der konstant er til stede.

Kortisol er den stygge stygge bandit i stress

Når vi udskiller kortisol over længere tid og i større mængder, svækker vi faktisk adrenalinproduktionen, så i stedet for at være klar til kamp i pressede situationer bliver vi trætte og ligeglade… vi orker ikke at kæmpe.
Samtidig nedbrydes vores immunforsvar, så vi lettere kan tage imod infektioner. Vi omsætter ikke sukker, fedt, protein optimalt og kroppen holder på fedtet. Vores søvn ødelægges og ved vireklig lang tids påvirkning af kortisol nedbrydes hjerneceller, så stress er bestemt ikke noget man skal tage let på.

Motion er ikke bare motion og al motion er ikke godt til at afhjælpe stress

Den anden artikel Søren kommenterede på var en artikel der lovpriste motions indflydelse på stress. Det er rigtigt at bevægelse og brug af kroppen har en gavnlig effekt, men det er vigtigt at tage udgangspunkt i det enkelte individ. Ligesom alt andet jeg skriver om, er der ikke rigtig nogen one-size fits all metode, men måske mere nogle anvendelige grundprincipper. Ift. motion og bevægelse er det vigtigt at huske at man jo stresser kroppen ved f.eks. løb, høj interval træning, styketræning mm. Det kan være en systematiseret og kontrolleret stresspåvirkning af kroppen, hvor det ikke er et problem hvis man ikke døjer med ‘rigtig stress’. Måske er lange gåture den bedste motion for stressramte? Ikke kun fordi man ved gang sænker sit blodsukkerniveau, men også fordi man giver sig selv et frirum, tid til at lade tankerne flyve?
Som Søren også nævner så er den typiske måde arbejdspladser håndterer stress på, at ens sundhedssikring tilbyder 10 x psykolog timer. Søren har dog en vigtig pointe i hele tilgangen med at man på den måde starter med at arbejde med den del af personen der har behov for allermest ro, nemlig hovedet!

Vi skal være meget bedre til at underbelaste

Løsningen er afhængig af den enkelte person og hvordan den enkelte er ramt af stress. Det tager normalt ligeså lang tid at komme ud af stress som det tager at komme ind i stress. Et godt sted at starte er kroppen. Det handler om at ‘underbelaste’ nu da kroppen og hovedet har været overbelastet. Og jeg synes det er en metode der kan overføres på alle punkter af vores generelle tilgang til sundhed og trivsel. Har vi overbelastet – trænet for hårdt, spist forkert, for meget, for usundt osv. osv. så skal vi underbelaste.
En anden ting Søren nævner som vigtig er afslutning. Få afsluttet ting. I vores hverdag er der rigtig mange ting vi lader lappe ind over hinanden og ikke ‘får lukket’. Sørg for at gøre ting færdige før du begynder på nyt. Jeg er selv slem til at have mange bolde i luften og hoppe fra opgave til opgave, men jeg har en anden overlevelses-strategi. At jeg fortæller mig selv at jeg aldrig må gå og tro at jeg ‘bliver færdig’. Altså at jeg en dag kan sige ‘SÅ… er jeg færdig!’ Færdig med hvad? Hvis jeg en dag er færdig med alt mit arbejde har jeg jo intet arbejde, så acceptér at der kommer opgaver løbende, at alt ikke kan nåes på én dag. At det er ok at have ting der strækker sig over længere tid, og så mere sæt små mål op, der er overkommelige at nå og lukke.

Det er ok ikke at lave noget – faktisk er det vigtig ikke at lave noget en gang i mellem

Personligt er det meget vigtigt for mig at ha’ alenetid. Jeg er direkte afhængig af at have et eller flere tidspunkter i løbet af en dag, hvor det kun er mig og jeg har 100% styr på hvad jeg har lyst til at lave. Egoistisk? Måske, men jeg tør ikke tænke på alternativet, hvordan jeg ville være uden 🙂
‘Hvad laver du?’ ‘Ingenting!’ ‘Nå, jamen så kunne vi jo…’ Vi kender det alle. Behovet for at udnytte tiden, men måske er det vigtigt at udnytte tiden til at lave ingenting. Til at opleve helt ro i hovedet – det er det for mig. Lige nu sidder jeg helt alene hjemme. Der er kun lyden af tasterne fra computeren, ellers er det et ur der tikker, en vaskemaskine der summer, en flyver der flyver over vore hus højt højt oppe.
Der er helt ro – pulsen er helt nede, og jeg kan nå at glæde mig til at familien pludselig med larm og rabalder brager ind gennem døren og fylder huset med liv og larm. Der skal bare være plads til begge dele.

Tip til ro i dagligdagen

Et lille tip til at få ro er faktisk at bruge sine køreture som meditation. Ikke at man skal lukke øjnene… men, når du er i din bil skal du acceptere at du ikke kan påvirke turen. Du kan ikke få trafikken til at gå hurtigere eller langsommere. Du er underlagt noget du ikke kan beherske. Så brug i stedet tiden til at trække vejret dybt, sluk radioen, få pulsen ned og mærk hele kroppen slappe af. Det er dig selv der vælger. Du kan også hidse dig op over trafikken og de andre dumme trafikanter, men prøv at tænke efter engang. Gør dét nogen forskel?

Find de øjeblikke hvor du kan trække vejret dybt i løbet af en dag… og GØR det! Nu vil jeg trækker vejret dybt og nyde resten af søndagen 🙂