Croissant-kuren

Ha ha – jeg elsker når der er sådan en click-bate titel, der næsten er FOR langt ude til at være sand. Når det så er en af mine absolut favorit-podcastere, der undersøger sagen nærmere, fremfor at forkaste den med det samme, så er det min nysgerrighed pirres. Og jeg er generelt vild med de her ting, hvor man fremfor at forkaste viden baseret på ens egne universelle sandheder, i stedet tænker ‘hvad nu hvis…’ Faktisk er det en vigtig del af min personlighed altid at tænke ‘hvad nu hvis…’ fordi man er tvunget til at sætte spørgsmålstegn ved ens egen viden.

Er dine universelle sandheder endegyldige?

Vores viden akkumulerer med tiden, og de sandheder vi bærer rundt på er et resultat af vores egne overbevisninger, men det betyder jo ikke nødvendigvis at det ér sandheder. De fleste af os har det dog bedst med at være helt skråsikre på egne overbevisninger.

Nogen gange kigger jeg bagud i arkivet på denne blog, og jeg ved at der kommer flere og flere nuancer på de ting jeg formidler. Jeg tog også højde for det da jeg startede bloggen. Det eneste vi ved er at det vi ved i dag ikke nødvendigvis er sandt i morgen. Så hvad nu hvis… man kan tabe sig ved at spise croissanter og drikke vin? Dét er da ret interessant.

Spis stearinlys – de mætter godt

Uden at være 100% skarp på videnskaben bag, så ér der faktisk videnskab bag den her croissant-teori, og podcast-gæsten Brad Marshall har selv testet. Det er dog som man måske kan regne ud ikke en helt almindelig croissant vi taler om, men hemmeligheden ligger i mættede fedtsyrer og i dette tilfælde mættede fedtsyrer med så lange carbon-kæder som muligt. Jo længere carbon-kæder jo mere mættende er fedtet, hvilket i bund og grund betyder at man bliver mere mæt med færre kalorier. Man kan vel sige man æder sig mæt i de mest fødevaretætte kalorier.

Stearinsyre… lyder som noget med stearin og det har da også et ret højt smeltepunkt på over 60 grader, så det er noget stift halløj, men en mættet fedtsyre der har hele 18 carbon-kæder. Vores ven Brad, der også har en baggrund i biologi, har gået på kokkeskole og opdrætter grise, hvor han bemærkede grisenes fedtprofil var markant anderledes hvis de fik byg i stedet for majs. Byg gav en mere tæt fedtprofil, majs en blødere.

Croissanter og vin

Han eksperimenterer med at lave en croissant, hvor han bruger stearinsyre som fedt, og laver så på en diæt, hvor han superfede croissant gør at han ikke overspiser, og dermed som i ALLE kure der giver vægttab er i underskud på kaloriebalancen. Så princippet giver mening, men tror alligevel der skal den samme disciplin til som ved alt andet for at få succes med dén kur.

Spændende nok nævner han så at han også dagligt drikker en flaske vin, og flere gange har sprunget aftensmad over, da han ikke har følt sig sulten, men bare har nøjedes med sin vin… det kan lyde mindre videnskabeligt og mere som om han bare er blevet småfuld og ikke har gidet lave mad, men igen… hvad nu hvis… så teorien han diskuterer med podcasteren er at ethanol (som alkohol nedbrydes til) ikke stimulerer et øget insulin-niveau og måske undertrykker sult. Endvidere at folk der drikker jævnligt ikke oplever lavt blodsukker som mange andre normalt gør. Både Ben Greenfield (der også drikker sine 2 glas vin dagligt) og Brad har målt deres blodsukker jævnligt og kan begge se at indtagelsen af alkohol ikke påvirker deres blodsukker.

Vino tinto
Vin indeholder kalorier, men skyder ikke dit insulinniveau i vejret?

SÅ… hvad nu hvis vi bare kan spise croissanter og drikke vin, og tabe os? Som med alt andet er der lidt mere bag titlen, men igen sjovt at forfølge noget der ved første øjekast virker så himmelråbende dumt, og så til at forstå at der er en mening med galskaben. Tænker ikke jeg tester kuren… men det er af den simple grund at det er supersvært at lave croissanter fra bunden 🙂