Earthing – woowoo eller videnskab?

Der er længere og længere mellem de podcast, artikler mm. jeg lærer fra, hvor der virkelig er noget der overrasker og giver mig de her aha-oplevelser jeg fik masser af da jeg startede min interesse i alt det her sundhedshalløj.

Sidste uge hørte jeg så en podcast, hvor jeg fra start tænkte ‘åhh nej, ikke sådan noget alt for flippet natur-healings-bullshit’. Openminded som jeg dog er stod jeg ud, og blev intet mindre end virkelig fascineret. Og med mange af disse ting der kan virke lidt for flippede, så synes jeg der er meget, der giver mening, når man tænker på hvordan vi som mennesker er designede og tænkt fra begyndelsen, og når der så kommer videnskab på til at bakke op, bliver jeg fascineret.

Underlige ting vi har gjort… af en grund?

Prøv at tænk på alle de her underlige ting mennesket historisk har gjort, og hvad vi har troet på uden at vide om/hvad den videnskabelige forklaring er. Hvorfor har man brugt svedehytter, hvorfor er der kilder med helbredende vand, og hvordan kan man blive healet ved at ligge i et hul i jorden? Overtro spiller en stor rolle, men ligesom dyr gør mærkelige ting, der virker for at helbrede sig sev, så har vi jo som menneskeart også nedarvet en masse hacks, hvor vi har udnyttet den natur vi lever i.

Earthing eller på dansk jording

Podcasten handlede om grounding eller earthing. Simpelthen det at være i fysisk kontakt med jorden. Allerede her lyder det flippet, men noget af det der gav mening for mig, var det her vi alle ved, med at vi i vores elektronik er nødt til at have en jordet forbindelse for at kontrollere strømforsyningen. Og det at vi kender at kunne få elektrisk stød når vi rører noget metal.

Tæerne i græsset

Jorden har en elektronisk negativ spænding på 20-50 millivolt, hvilket betyder der er en masse frie elektroner der kan give en afspænding på vores elektronisk ladede krop. Så når vi opbygger elektronisk spænding fordi vi i dag ikke er ‘jordede’, så kan vi blot ved at røre jordens overflade med bare fødder eller hænder, aflade og ikke nok med det, vi kan påvirke en række processer i kroppen positivt.

Neutrophils eller neutrofile leukocytter

Ved betændelse i kroppen har vi neutrofile leukocytter som nærmest spiser bakterier, men som Clint Ober påpeger, så har disse celler brug for frie elektroner for at kunne gøre deres arbejde og er disse ikke tilstede i kroppen, tager de elektroner fra raske celler, hvorved der så igen sendes et signal om at noget er galt og så er vi inde i en ond cirkel, hvor kroppen prøver at helbrede sig selv, men ikke har de frie elektroner der skal bruges.

Det er selvfølgelig meget forsimplet, men de videnskabelige undersøgelser der er lavet viser at der er stor forskel på f.eks. blodets viskositet i personer der ikke er jordede, og hvor man efter 20-30 minutters jording har en helt anden og meget bedre struktur i blodet.

Er skoen den moderne tid værste opfindelse?

I dag går de fleste af os i sko og her dermed afskåret os fra at opleve den her opfyldning af frie elektroner fra jorden overflade. Elektroner som kan medvirke til at bekæmpe alle type betændelse i kroppen, og dermed alle forudsætninger for udvikling af diverse sygdommer. Kan det være så simpelt? At vi bare ved at stå på jorden, kan undgå sygdom? Det lyder for godt til at være sandt, men samtidig synes jeg det giver så meget mening ift. hvordan vi er designet og hvordan vi har fungeret før vores moderne verdens opfindelser. Tænk hvis opfindelsen af gummisko er en af de værste ift. vores sundhed, tankevækkende, ikke?

Tæerne i havet

Nuvel – jeg går stadig i sko, men tænker da lidt mere på at udnytte at stikke tæerne i jorden når chancen byder sig. Så god søndag – brug den til at sidde med tæerne i græsset 😉

Hvis du vil se filmen om earthing kan den måske ses her i en begrænset periode. Meget amerikansk, men stadig interessant.