Før vi alle bliver vegetarer og veganere

Vi kan hurtigt blive enige om at vi skal passe på vores jord, og gøre alt vi kan for at minimere de ting der skader miljøet. Dog synes jeg at fronterne til tider bliver trukket meget hårdt op, mellem de der mener at vi skal droppe kød 100%, og de der mener vegetarer og veganere skal holde deres kæft. At der ligefrem er kommet et veganerparti gør mig faktisk rigtig meget bekymret.

Både kød og grønt 😉

Enten eller eller både og?

Jeg tillader mig som sædvanlig at komme med et synspunkt der ikke er enten eller, men både og. Det gør jeg fordi jeg synes det er farligt lige præcis når det handler om kost at sige enten eller, eller hvilken kost er den bedste.
Det er lidt ligesom at høre en flok skolebørn snakke om hvis far der er den stærkeste.

Igen handler det om at tage alle sandhederne derude med et gran salt (som jo heller ikke er så farligt som dets rygte), og se lidt mere nuanceret på tingene, end dét der præsenteres i mediernes overskrifter.

Hvorfor prutter køerne vores ozonlag i stykker?

F.eks. ved vi jo alle nu at opdræt af slagtekvæg udleder en enorm mængde Co2, der fucker vores ozonlag op. Der er ingen der stiller spørgsmålstegne ved dét… derfor skal vi ikke opdrætte og slagte kvæg. Problem solved?
Hvorfor producerer kødkvæg så meget Co2? Det gør de fordi de i industriproduktionen af kød, fodres op på korn, fremfor selv at æde græs, som de er bygget til at fordøje i deres mange maver, så de netop ikke prutter så meget som de gør, når deres tarmsystem skal håndtere og nedbryde korn.

Død over den groteske kødproduktion

Jeg kunne ikke være mere enig i at der er noget helt galt med den industrialiserede kød-produktion, men at konklusionen skal være at vi så skal stoppe med at spise kød, er jeg (på nuværende tidspunkt) ikke enig i fordi der er så mange andre forhold.

Vi overspiser kød. Forestil jer vi selv skulle fange vores kød før vi måtte spise det. Så ville de fleste nok ikke få de alt for store mængder vi konsumerer i dag. Der er rigtig mange ting vi kan gøre for at få et bæredygtigt forhold til kød. Husk på at det er velkendt at veganere og vegetarer ofte oplever store udfordringer med kun at holde sig til en plantebaseret kost. Det fungerer rigtig fint for mange, men der er også dem, der efter 5, 10 eller 15 år oplever at helbredet er under pres, og som efter at skifte tilbage kommer på højkant igen.

Af samme grund er jeg meget forsigtigt med at blive alt for religiøs om min kost. Tværtimod er jeg af den holdning at det er sundt at skifte lidt rundt, sålænge udgangspunktet er rigtig mad, og ikke forarbejdede fødevarer uden stor næringsværdi.

Tag nogle fornuftige velovervejede valg, så er der plads til alle

Så… vi skal ikke spise kød hver dag. Og NÅR vi spiser kød, er det optimalt hvis det er fra ens lokalområde, opdrættet på græs, fremfor kød der er produceret på kæmpe industrifarme, og fløjet et par gange rundt om jorden før det ender i køledisken.
Jeg er slet ikke der endnu, hvor jeg kan klappe mig på skulderen og kalde mig frelst. Jeg køber stadig kød fra køledisken, men er mere og mere opmærksom på hvad det er for noget kød.

Salat
Ikke meget kød dér

Derudover er det måske 2-3 gange om ugen den står på kød, nogle dage er det fisk, nogle dage kun grøntsager, men jeg prøver virkelig at undgå at få sat et label, eller en trosretning på mig. Alt er proces og vi forandrer os konstant. Det der virker for mig i dag, vil ændre sig i morgen. Måske tager jeg et år hvor jeg er 100% plantebaseret, måske tager jeg et år hvor jeg er 100% kødæder – begge veje kan have fantastiske resultater, men det handler ikke om at det er det ene eller det andet der er bedst.

Når du ændrer på din kost vil der komme resultater

I bund og grund handler det om at når du eliminerer én stor del af din kost, så reagerer kroppen og dét vil typisk medfører positive resultater på kort sigt, men hold øje med signalerne på lang sigt, og lad være med at sætte dig selv i en situation hvor du skal forsvare for omverdenen, hvorfor kødæder- eller veganer-livsstilen ikke holdt, det er kun dig der ved hvad der fungerer.

Og så er der lige endnu et forhold. De der sværger til kødæder-livsstilen, men kun æder burgers og t-bonesteaks, har ikke fattet en meter. Skal du leve kødbaseret er det nose-to-tail, dvs. hele dyret, så værsgo’ at komme igang med marv, sener, organer, hjerne og testikler, og på samme måde til de plantebaserede, der æder alt muligt forarbejde fødevarer fordi der er skrevet vegetar eller veganer på… og bestiller en veggieburger på en fastfood-joint, come on, det gør jo ingen forskel.

Fik jeg ram på alle?

Således dagens rant, der i bund og grund blot skal minde om at man skal være varsom med enten eller, og at uanset hvad man vælger at gøre med sin krop, så skal man gøre det ordentligt, og være bevidst om ikke at gøre det til religion, for så kan det være svært at komme ud af igen, hvis kroppen begynder at sige fra. Tror hele kødæder-bølgen er for ny til at vi kan se effekten på lang sigt, men har bare hørt for mange historier om vegetarer og veganere, der er blevet udstødt af deres ligesindede efter at have erkendt det ikke duede for dem.

Ugens inspiration

Tjek lige dén her historie, der kom ud denne uge – og dén her artikel jeg fandt i den forgangne uge. Om veganere der blev slagtere, ret gode perspektiver.

Go’ søndag, tror faktisk den bliver helt kødfri… men jeg ved det ikke 😉

Lever detox part II

Så er der gået en uge siden jeg skød min lever detox i gang, og status lige nu er – jeg har det fåååking fantastisk!!! Hvem skulle ha’ troet at en hele uge uden kaffe, alkohol og animalsk protein ville være sjovt?
Ok, lad mig steppe igennem ugen som den er gået på mest godt og lidt ondt.

Fastende fødselsdagsmiddag

Søndag aften til tirsdag aften fastede jeg. Det var faktisk hårdt denne gang. Startede mandag ud med en lang gåtur, så kroppen kunne få gang i forbrændingen. Dog kom den sædvanlige kaffe ikke, og ikke noget fedt el. lign., så måske var det grunden til at jeg ikke gik ind i fasten så ligeglad som jeg plejer. Det plejer ikke at være en udfordring. Jeg var mildest talt virkelig sulten mandag aften, som i øvrigt var min søns fødselsdag, og ikke superfedt at sidde og se de andre køre fødselsdagsmiddagen ind. Vi havde jo fejret knægten om lørdagen, hvor jeg jo gik all in, så et lille offer kunne jeg vel give.

Kitchari for the win

Kitchari vs. pommesTirsdag havde jeg en køretur frem og tilbage til Odense og et flere timers stillesiddende møde, så ingen problemer her. Jeg glædede mig dog vanvittigt til at komme hjem og lave den her indiske ret Kitchari, som jeg skrev om sidst. Og så glædede jeg mig til at træne.

Så hjem, svitsede en ordentlig bunke alle mulige indiske, østerlandske krydderier i kokosolie, snittede squash, hvidløg, og smed det i krydderolien sammen med spinat. Så smed jeg mungbønnerne i og spædede til med kyllingeboullion. Det duftede fantastisk, og så tod det og pruttede i næste 40 minutter, til mungbønnerne var så kogte at de sprækkede. Jeg var sikker på det var alt for stærkt, men damn det smagte godt!!!

Tog en halv liter vand med kreatin, og mine 3 EAA piller. Hver dag har jeg kørt marietidsel og NAC som beskrevet sidst, og fra tid til anden med et skud æble-eddike-cider i til dels at tage den ret kedelige smag fra marietidsel, men også pga. ciderens alkaliske egenskaber.
Havde en supergod hård træning.

Når kroppen udskiller giftstoffer

Onsdag samme grundprincipper, til frokost en stor salat druknet i olivenolie, men ikke andet. Kitchari om aftenen. Onsdag begyndte tegnene på detoxen at komme. Jeg har haft to dage (onsdag og torsdag) hvor jeg har været mere irritabel, træt og har haft en lille let hovedpine. Dog ikke noget der har været problematisk på nogen måde. Og så fredag har jeg bare haft det superfantastisk, og ligeså lørdag og i dag søndag, hvor energien er helt i top, kroppen føles velsmurt og let, og det føles som om det er en måned siden jeg startede på det her.

Ekstra skub i fedtforbrændingen

Der er også blevet smidt en del af det genstridige fedt på maven – vi er faktisk lige der hvor 4-pack er ved at blive til 6-pack, i hvert fald er der lang større markering af muskler disse dage. Og det giver jo god mening. Det genstridige fedt er der hvor alle ophobede giftstoffer gemmer sig, så når alt bliver rette ind for at rense ud og giver kroppen de bedste forhold at arbejde under, jamen så kommer vi helt ind til det giftige fedt, og væk med dét.

Supplerende lækkerier og lidt mave-hjælp

Så har jeg taget mig lidt friheder ift. den protokol jeg beskrev sidste søndag. Udover faste hver dag fra aften til middag som jeg plejer, har jeg udover salat til frokost og kitchari til aftensmad, og så spist æbler, chokolade og nødder. Alle ting har god effekt på en sund lever, så det har været mit treat, men også noget man skal passe på ikke at overspise med undskyldningen om at det er godt for kroppen.
2 gange har jeg spist… havregryn, og ikke glutenfri, men i går (lørdag) skulle jeg undervise i taekwondo i Viborg kl. 10-12 og tænkte jeg ville have en form for morgenmad. Jeg syntes også at de 4 foregående dages kitchari udover at rense mig ud, havde givet lidt sej mave, så jeg købte noget yoghurt naturel. Brød dermed med princippet om ingen mælkeprodukter, men fik gang i maven.

For meget energi på en håndfuld havregryn og grå smoothies

Grå smoothieSå morgenmad både i går og i dag før floorball (når jeg ikke kunne lave powerkaffe), var en skål yoghurt med grovvalsede havregryn (der ligesom mungbønner også tilskrives gode egenskaber ift. kostfibre, der hjælper med at rense ud i tarmsystemet og dermed også gøre leverens arbejde lettere. Eneste ‘ulempe’ med at starte dagen med masser af energi, var at jeg efter træning i Viborg kørte hjem… og tog op og trænede styrketræning i fitness. Der var bare noget energi der manglede at blive brændt af.

Jeg har også lavet de vildeste ‘grønne’ smoothies med avocado, agurk, kokosmælk, blåbær, og så ALLE de mange dåser og poser, der efterhånden fylder mere og mere; gurkemeje, spirulina, chlorella, maca, matcha grøn te, marietidsel, NAC (N-Acetyl L-Cystein), cacaopulver, kanel, chilipulver, alt kommer bare i og resultatet er mere gråt end grønt, men det smager fantastisk, og så lige med nogle cacao-nips ovenpå så det bliver lidt crunchy… mmmm….

Risotto på mungbønner

Mung-risottoMin kitchari holdt til fredag aften, hvor jeg strakte den sidste portion med dampet broccoli. Så lørdag aften var jo helt åben for madplaner. Min datter Sofia havde heldigvis i madkundskab lavet en lækker risotto med hokaido-græskar (vi er jo ved Halloween), og jeg havde samtidig søgt på risotto-opskrifter med mungbønner, så vi stod lørdag aften sammen og lavede hver sin hokaido-risotto. Sofia med almindelige risottoris og jeg med mungbønner, squash, gulerødder og masser af gurkemeje.

Det smagte fantastisk, og heldigvis var der lige nok til at jeg kan spise det igen i aften. Disclaimer!!! Jeg puttede en sjat hvidvin i min risotto, og så kom der også parmesanost på og i, indrømmet, total no-go, men altså… alkoholen i hvidvinen fik jeg og min lever jo ikke glæde af og osten… det var jo bare lidt, en lille smule 🙂

Uanset resultaterne af scanningen næste fredag, så kan jeg anbefale sådan en uges lever-detox både ift. vægttab og generelt velvære. Fantastisk at vågne om morgenen og føle sig top-tunet, klar og skarp. Og lækkert at ha’ fået mungbønner introduceret og også kitchari. Jeg skal på et eller andet tidspunkt kombinere den ret (som jeg er en ret basal grund-ret i Indien), med f.eks. stegt lever, når jeg nu igen må få kød på menuen.

Go’ søndag derude – næste søndag kan jeg berette om selve scanningen og måske allerede også resultater af blodprøver og leverscanning :-O