Lidt om aminosyrer og om du skal vælge BCAA eller EAA

Der findes 20 aminosyrer og omkring halvdelen er essentielle, hvilket betyder at kroppen ikke selv kan syntesisere dem fra andre stoffer, så vi er nødt til at få dem ind med kosten.
Der er 8 essentielle og så er der to (arginin og histidin) der ligger i et randområde da de kun er essentielle i visse tilfælde. Histidin er primært essentiel for børns vækst og arginin er sammen med de andre aminosyrer kun essentiel i visse tilfælde. Så… oftest snakker man om disse 9 essentielle aminosyrer:

Fenylalanin
Isoleucin
Lysin
Leucin
Methionin
Threonin
Valin
Tryptophan
Histidin

Hvad bruges aminosyrer til?

Og hvad skal vi så bruge aminosyrerne til og i forhold til kosttilskud, hvad er så forskellen på BCAA (branch-chained-amino-acids) og EEA (essential-amino-acids). Aminosyrer bliver ofte kaldt byggesten ift. (gen)dannelse af muskelfibre, men der foregår en række processer der gør vi ikke udelukkende kan se dem som byggesten, de er medvirkende til at syntesisere protein der så igen stimulerer muskelvækst.
BCAA er forgrenede aminosyrer og hvis man går ind på hvilken som helst kosttilskudsbiks er der en klar overvægt af produkter med BCAA.
Det er der fordi man tidligere lavede studier der viste at de 3 forgrenede aminosyrer isoleucin, lysin og valin skulle ha’ den mest markante indflydelse på muskelvækst, og dét er alle fitness-fyre jo ret interesserede i, så de har BCAA i deres pre-workout-snacks, drinks, BCAA i deres workout-drink, og også i deres post-workout-drinks, proteinpulver osv. osv. Og det er fordi tanken er at det er de forgrenede aminosyrer der nedbrydes under træning, og som derfor skal suppleres op.

BCAA er populært på grund af marketing

Der er dog bare et lille problem, som hvis det blev alment kendt, ville gøre at alle de populære BCAA produkter ikke ville være så populære. Det virker nemlig ikke kun at tage 3 ud af 9 aminosyrer. Kroppen vil rigtig gerne have balance i aminosyrerne, så når man kun hælder på med nogle få er der en ubalance og resultatet udebliver. Nyere studier viser at BCAA alene ikke stimulerer proteinsyntese overhovedet.
Ved kun at tage BCAA vil kroppen opregulerer de enzymer der skal nedbryde aminosyrerne for at få balance i dem. Er der meget af én aminosyre vil kroppen prøve at få det ned.

Med højt indhold af aminosyrer i blodet er der masser at tage af

SÅ… du kan lige så godt gå all-in og bruge EAA og få det bedste mix og en balance kroppen kan forstå, så kroppen kan udnytte aminosyrerne der hvor de fungerer bedst.
Når dét så er sagt, så er det jo igen også et spørgsmål om hvor meget man træner, hvordan man træner, om man vil være stor, hakket eller bare almindelig fit.
Jeg har lige indkøbt en masse EAA tabletter og tager 3 før hver styrketræning. Typisk fordi jeg træner fastende, og derfor gerne vil øge indholdet af aminosyrer i blodet, så kroppen har dét at gøre godt med og i forhold til at syntetisere protein og sørge for muskelvækst og bedre restitution.

Skal man tilføre protein lige efter træning?

Og det fører mig videre til at udfordre endnu en myte, eller en påstand man roligt kan udfordre. Det er det her med at man har sit window-of-opportunity hvor man skal tilføre noget protein for at optimere muskelvækst. Det er dog simpel logik, hvis vi dykker bare lidt ned. Kroppen bruger aminosyrer til proteinsyntese og dermed muskelvækst. Så hvis der er et højt niveau af aminosyrer i blodet er kroppen glad. Det er derfor jeg tager aminosyrer før træning, så er der noget at tage af både under og efter træning.
Så du skal kigge på hvad du spiser før og efter mere end hvornår efter træning. Er der højt nok niveau af aminosyrer behøver du ikke supplere op efterfølgende, medmindre du lader op til endnu en træning senere på dage, hvor det ville give god mening.

Således lidt om aminosyrer og hvorfor du ligesågodt kan tage ALLE de essentielle fremfor bare 3. Du kan se et transkriberet udgave af en podcast, der omtaler emnet her  😉

Go’ søndag derude!

FitFat fylder år og sådan bio-hacker du din flyvetur

Først og fremmest undskyld for sidste søndags manglende indlæg. Jeg ved jo at min enorme følgerskare sad og ventede spændt hele søndagen, for til sidst at måtte sande der ikke kom et indlæg. Hvorfor ikke? Det var dejligt vejr og vi havde planer hele dagen, så jeg sad med min dårlige samvittighed og solede mig, men jeg tænkte ‘pyt – det går nok endda’!

FitFat fylder år

Det er det første indlæg jeg har sprunget over, og dette lige præcis et år siden jeg faldt til floorball og rev min biceps af. Dén skade var grunden til at jeg begyndte at dykke ned i alternativ videnskab omkring vores krop, sind og hvordan vi kan komme i balance og blive bedre og mere hele mennesker.
Jeg har i dét hele år i gennemsnit hørt ca. 1 times podcast hver dag, så det er blevet til en del. Lad os runde det ned til 300 timers podcasts plus hvad jeg har suppleret med på nettet, artikler, pdf.’er osv. osv. Da jeg gik på universitetet havde vi forelæsninger à 3 timer, måske 6 stykker om ugen, så omregnet har jeg haft 100 forelæsninger i både traditionelle emner som vægttab, motion, kost, men også mere specielle emner som behandling med lyd, aromaterapi, infrarødt lys og hvordan dét kan bruges (f.eks. også til at øge testosteron), stråling og betydningen af alle de devices vi omgiver os med og lader os bestråle af. Vand, vandkvalitet og hvordan man kan give vand en frekvens, hvordan alt omkring os har forskellige frekvenser, hvordan musik både kan skade og helbrede og meget meget mere.

Den ultimative guide til airplane-hacking

Fly

Noget virker helt langt ude i skoven, andet giver mening, men uanset hvad tror jeg det handler meget om at være åben overfor alt, og så forsøge på egen krop, og selv lave konklusionen. Når jeg f.eks. hører én af mine favoritpodcasts kan jeg simpelthen ikke gennemskue hvordan den gode Ben Greenfield kan holde styr på alle de protokoller, biohacks og rutiner han benytter sig af for at være på toppen fysisk og psykisk hele tiden.

Et hurtigt eksempel. Når Ben flyver har han en række ting han gør for at blive mindst muligt belastet af alle de forfærdelige ting vi udsættes for når vi flyver. Dårlig luft, højt tryk, lav fugtighed, kraftig stråling, tidsforskelle osv. osv. Ok, her er lige hvad jeg kan huske han gør. Først og fremmest undgår han flymaden, han sørger for at være i ketose og spiser så en blanding af macadamia-nødder, mørk chokolade og chlorella-tabletter. Så køber han ekstra vand når han er på den rigtige side af security. Vand som han beriger med stevia (sødemiddel) så han ikke fristes af salgsvognens søde og salte sager, som vi i øvrigt har lyst til når vi flyver pga. dehydrering. Udover sødemiddel har han så også noget godt salt med, og elektrolyt-tabletter for også at binde væsken mest muligt.

Smør olie i næsen og tag dine kompressionssokker på

Han smører lidt olie lige under og i næsen for at kompensere for den tørre recirkulerede luft i kabinen. Lukker vinduet for at undgå høj UV-stråling, har kompressionstøj på, ikke kun sokker, men også tights og trøje. Så er der et spændende fun-fact, nemlig at den luft der er i kroppen udvides når vi trykket i kabinen stiger. Med andre ord har vi luft i systemet vi gerne vil af med, hvilket kan være svært når man sidder klemt inde mellem en masse mennesker man måske ikke kender. Som han nævner kan man håbe der er et barn man kan kigge bebrejdende på hvis man slipper en vind og alle efterfølgende forsøger at finde gerningsmanden… eller barnet. Det er også dét der gør vi skal trykudligne i ørerne ved op og nedstigning. Derfor er tyggegummi et fly-hack vi alle kender. Ben har så nogle tabletter med aktivt kul, som også kompenserer for for meget luft i systemet.

Svampe og cannabis før sovetid

FlymadSå prøver han at sove så meget som muligt og resten af tiden er han så produktiv som muligt (skriver blog, artikler mm.). For at sove har han så yderligere et par rutiner… det skal ikke være ligetil at flyve en tur. Han har en speciel nakkepude til at støtte hovedet, så har han sin egen sovemaske og lyd-blokerende hovedtelefoner… ikke trådlåse, da de jo benytter stråling til at bære signalet, så Ben’s headphones er med ledning.

Han tager så lige et par dråber CBD-olie, ja, sådan lidt cannabis-olie, som dog ikke er så kraftigt at han bliver taget af narkohundene i lufthavnen.
Sammen med sine cannabisdråber æder han lige et par pulverpakker med svampemix, som normalt blandes op med f.eks. varmt vand, men han spiser det bare for at få en søvndyssende effekt. Så går han ud som et lys og sover typisk et par timer.

Lys i ørerne og fødderne i jorden

Når han så vågner er det tid til at være produktiv. Han har både noget der hedder en human charger, som er blåt lys der lyses ind i… ørerne. Det efterligner solens lys og fortæller kroppen at det er morgen. Han har også briller der gør det samme, bare til øjnene.
Så er der bevægelse. Kompressions-tøjet gør sit, men det er ikke nok, så hver gang Ben går på toilettet laver han 20 squads. Og dét ved alle der har benyttet fly-toiletter, må være en krævende disciplin med så lidt plads.
Så strækker han sig, kører skulderrotationer, nakkestræk mm. Når han lander bruger han (afhængigt af tidszoner mm.) sine lydterapi-ting for at justere sig til døgnrytmen det nye sted, og så kan dét at ‘grounde’ med det nye sted være en stor hjælp til at undgå jet-lag. Man finder simpelthen hurtigst muligt noget rå natur, en græsplæne, noget hav eller lignende og planter sine bare tær’. Så har man kontakt til det nye sted… woooooooohhhh 🙂

Det må ikke blive svært at leve optimalt

Så værsgo’ – bare tag de råd med I vil, hvis I flyver meget og gerne vil komme ud af flyet så upåvirkede som muligt. Min pointe er at en mand som Ben Greenfield, der ér en menneskelig forsøgskanin og har arbejdet med det her i over 10 år, har samlet rigtig meget op gennem årene, og konstant tester hvad der virker og ikke virker – på ham. Og jeg tror ikke han synes det er svært, det er bare rutiner han ikke tænker over mere.

Status efter et år

Her et år efter jeg trådte ind og opdagede der fandtes et kæmpe vidensområde, med masser af værktøjer, har jeg skifte mange rutiner og har selv nogle ting som normale individer finder sære. Jeg holder fast i det der virker og smider det der ikke virker væk. Det vil jo med tiden også samle sig til måske flere sære principper og rutiner, men så er det jo fordi det virker. Jeg er taknemmelig over jeg helt selv sørgede for at skvatte og skade mig selv så jeg kunne skydes ind på dette alternative spor, der har givet mig rigtig mange gode ting, udover det oprindelige mål som var vægttab.

Energi, fokus, udholdenhed, bedre humør, større produktivitet, personlig og professionel udvikling og bare en langt større selvtilfredshed.

Se et af de første blog-indlæg hér

Der er ingen undskyldning for IKKE at gøre noget

Vi har allesammen ansvaret for os selv, og der er ikke nogen undskyldning for IKKE at gøre noget, hvis der er noget der nager, hvadenten det er fysisk, psykisk, socialt eller professionelt. Der er altid et eller andet man kan gøre, man skal bare kende værktøjerne og lave sin egen strategi. Hvad er vigtigt for mig, er det et vanvittigt fokus på sundhed? Er det at have overskud til min familie? Mine venner? Er det at opleve en masse, rejse ud i verden, eller opleve de små mirakler lige rundt omkring os. At sidde i solen med et koldt glas hvidvin, at ligge i sofaen og se serie?

Det eneste jeg skal optimere nu er min græsplæne

Der er ikke noget rigtig eller forkert, men der er måske et ‘er det dét her der er optimalt for mig, eller hvor kan jeg optimere?’ Så med dette eksempel på extreeeeme airplane-hacking og en status efter et år, ønsker jeg jer alle en fantastisk solbeskinnet dag.

Jeg skal slå min græsplæne nu, og bagefter sidde med en kold øl og kigge ud over mit lille kongerige, min dejlige familie og senere gode venner, grill og specialøl… ved ikke lige om der kan optimeres meget mere på noget af dét 🙂

Go’ søndag!!!

Hemmeligheden bag en fem-dages faste – sådan gør du!

Hov… så hoppede jeg på en spontan fem-dages faste uden nogen forberedelse. Sidste søndag efter jeg havde skrevet mit indlæg, sad jeg og læste lidt om faste. Der blev beskrevet en 3 dages faste og om fordelene ved at faste længere end de 12 – 24 timer jeg gør jævnligt. Så søndag aften begyndte jeg en faste, der endte med at vare til fredag aften/lørdag formiddag.
Her vil jeg beskrive dagene en for én, men først lige et recap af hvad det er der sker med kroppen under faste og hvilke fordele der er ved faste.

Derfor er faste sundt og godt for dig og din krop

Fravær af mad er stort set utænkeligt i vores tid, men går vi langt tilbage i historien, handlede vores liv netop om at finde mad og føde vores familier. Dengang var det helt naturligt at gå i længere perioder uden mad. Der var ikke noget køleskab 3 meter væk, eller en købmand lige i nærheden. Vores krop er indrettet til at kunne klare længere perioder uden mad. Det der sker når vi ikke spiser, er at kroppen iværksætter sine overlevelsesmekanismer. For det første går vi over til at forbrænde fedt fremfor glucose (hvis man ikke i forvejen er fedtforbrænder). Det betyder at insulinniveauerne falder. Når kroppen får frigivet tid til at fokusere på  andre processer, bliver der plads til at genoprette ødelagte celler, vores væksthormoner øges, immunforsvaret boostes, ligesom der er tid til at processere næringsstoffer og i det hele taget få systemet i balance.
Dårlige celler nedbrydes og bliver udskilt sammen med giftstoffer og alt muligt skidt der har ophobet sig med tiden. Det giver udslag i både vægttab og afgiftning, og så er der masser af studier der bekræfter, hvordan faste også hjælpe med at få smidt de dårlige celler ud, der ellers kunne udvikle sig til rigtig slemme sygdomme, her i blandt kræft.

Derfor valgte jeg at faste

Min motivation for at kaste mig ud i en tre-dages faste, der så endte med at blive fem, var primært udrensning. At give min krop tid til at skille sig af med giftstoffer og i det hele taget bare tjekke hvad der sker med kroppen, når man går længere tid end 24 timer uden mad. Jeg har jo oplevet hvordan sult ikke er et issue, når man kører ren fedtforbrænding, så jeg kunne godt tænke mig at se hvad der sker med den der sult over flere dage – kan man blive mere sulten en meget sulten?
Skal lige sige at der er forskel på at faste og på at sulte sig selv. Det der sker hvis vi helt simpelt bare sulter os selv, er faktisk at kroppen sætter forbrændingen ned for at beskytte kroppen – dvs. man får ikke en højere fedtforbrænding og trækker egentlig bare pinen ud. Modsat vores forfædre ved vi jo godt at der ér mad efter den periode vi har valgt at faste, men det kan man ikke forklare kroppen, den vil justere for at holde længere, så vi skal tweake lidt for at få det optimale ud af fasten.
Den ‘protokol‘ jeg fulgte var at tilføre lidt fedt i løbet af dagen, i et omfang der svarede til en spiseskefuld kokosolie et par gange dagligt, eller f.eks. én advocado. Dén advocado skulle vise sig at være en kær ven især på dag fire, hvor der begyndte at ske sjove ting.

Døgn 1 – alt som det plejer

Jeg stoppede efter aftensmad søndag aften og havde jo for så vidt en ‘normal’ faste dag mandag, som jeg har gjort mange gange. Begyndte dagen med min powerkaffe, som jeg faktisk gjorde hver dag, selvom nogle siger det så ikke er ‘en rigtig faste’. Jeg gjorde det for at have et højt energiniveau som sædvanlig OG for at have dagens første fedt at tære på.
Kørte uden problemer frem til aften, hvor jeg så (som normalt) blev sulten, og kroppen forventede at fasten blev brudt med et ordentligt måltid.
Det fik den ikke, OG jeg havde misforstået de meget simple instruktioner der var ift. protokollen. Jeg spise nemlig to spiseskefulde kokosolie, selvom de skulle ha’ været fordelt over dagen. To skefulde og ikke andet og min mave begyndte at boble og te sig underligt.
Var ikke sulten, men havde bare en sjov mave, der vist var lidt forvirret.

Døgn 2 – så renser vi ud

Op tirsdag morgen efter en ret dårlig nat, hvor jeg sov uroligt og svedte meget – udrensningen var i gang. Powerkaffe og højt energiniveau hele dagen. Ingen sult overhovedet, og jeg tog ikke ekstra fedt i løbet af dagen. Heller ikke hen mod aften, hvor jeg med erfaringerne fra mandag, hoppede over kokosolie og åd en advocado – what a treat, et festmåltid uden lige. Ingen sult og gik i glad og tilfreds i seng.

Døgn 3 – det er for nemt, jeg drikker kun vand herfra

Havde igen sovet lidt uroligt, men vågnede onsdag morgen uden sult igen og fik min kaffe. En helt fin dag uden nogen udfordringer what-so-ever. Faktisk fik jeg ikke ekstra fedt i løbet af dagen, og besluttede at køre på vand så længe som muligt for at se hvad dét ville gøre. Hver dag huskede jeg at tage lidt ekstra salt i ny og næ, da man med alt det vand man drikker kan risikere at udvaske mineraler og dermed også få kroppen til at sætte tempoet helt ned, hvilket vi ikke ønsker.

Døgn 4 – det var dumt, kroppen skyller ud

Nu bliver det interessant. Står helt glad op, masser af energi, det her er en no-brainer, meget nemmere end forventet. Jeg vil bare køre vand resten af tiden og jeg kører frem til fredag aften beslutter jeg. Tager min morgen rutine. Knap en liter vand med vitaminer, mineraler, fiskeolie, og tager en enkelt magnesium (som jeg også tager hver aften). Powerkaffe og så i bad. Og så sker det… jeg skal virkelig på toilettet…. hurtigt…. og jeg skal love for kroppen skulle af med noget dér. Og ikke kun dér, men også kort efter og kort efter igen.
Det er så ført nu jeg går ind og læser op på andres erfaringer med faste, hvor stort set alle skriver om tynd mave på fjerde-dagen. Og det giver jo kun mening. Der er jo ikke noget i kroppen, og samtidig er der alle de ting kroppen har skilt sig af med der skal ud, så det var… interessant.
Klarede en hel dag på arbejde med stort stort fokus på IKKE at lade mig friste til at slippe en lille vind, eller slå en kæmpe-prut, da man helt sikkert IKKE ville satse sit gode undertøj på dét 😉
Med en lang dag i København fredag inkl. 2 gange flyvetur, turde jeg ikke forlade mig på den fortsatte vandfaste, og eventuelt medhørende usikre ‘udskilning’ af div. rester, så jeg tog en advocado igen, og tilførte faktisk lidt kerner for at få lidt styr på mit shit… som man siger.

Døgn 5 – hvorfor ikke afslutte med en ekstra lang dag

Op tidligt… kl. 04:45, i bad, vand og vitamin, mineral, fiskeolie osv. INGEN magnesium, som jeg også havde mistænkt for at bidrage til den sjove mave dagen før. Powerkaffe og så ventede jeg spændt… hvad ville maven sige??? Gik på toilet og havde en bedre oplevelse en dagen før – advocadoen havde gjort sit arbejde med både fedt, næring og fibre.
Lang dag i Kbh., og da vi sad og ventede i lufthavnen kl. 19 blev jeg for føste gang i hele forløbet træt. Da jeg ramte hjemmet ca. 20:30 var jeg træt… rigtig træt, og var ikke sulten, selvom jeg jo egentlig skulle slutte min faste kl. 18 efter 120 timer, så trakt det lidt ud.
Hvade også fundet ud af at man ikke bare kan starte op og spise normalt efter faste, men at man starter stille og bygger lidt på. Så jeg tog den tredie advocao i forløbet, og supplerede med lidt ostehapser med agurk. Tvang mig igennem et par afsnit at Modern Family, og gik i seng kl. 22.30 og sov fantastisk.

Døgn 6 – tilbage til livet

Vågnede kl. 6:30 lørdag morgen. Superfrisk og meget veltilpas. Kom stille og roligt i gang, vand og tilhørende piller, drak min powerkaffe og sad og arbejde lidt, mens resten af huset vågnede. Tog med Lotta i fitnesscenter kl. 9 og tog en stille og rolig træning. Vejede mig. Vægten viste 77 kg., som jeg dog ikke tillagde mere end at man selvfølgelig taber sig under fem dages faste. Det jeg har kunnet mærke tydeligst er at der er smidt et par kilo ‘underfedt’. Dvs. ikke den lille pude på mavsen, der lige dækker de sidste mavemuskler, men det fedtvæv der lige ligger nedenunder og på hele kroppen.

Der skal nok ryge et eller to kilo hurtigt på igen, når jeg går tilbage til normalt program, men det har været en god oplevelse, en god måde at udrense på og booste immunforsvar, og få kroppen i balance.

Yderligere bliver man enormt taknemmelig for mad og jeg havde stor lyst lørdag til selv at lave mad, nyde dét og glæde mig over at spise et godt måltid.
Dét gjorde vi, med gode venner, grillmad og kold hvidvin – yes… I’m back 🙂

Faste fremover

Grillmad

Min tanke er måske at lave denne type faste 3-4 gange årligt, for at nulstille og genoprette, samt lige smide et par kilo, hvis det behøves.

Er mere til at gi’ den en ekstrem skalle og få hurtigt udbytte, så sådan en faste passer mig fint. Ligenu kan jeg ikke forestille mig at gøre det igen, men det skal nok komme, og så må vi se om jeg starter igen i morgen (eller fra i aften) med min normale 24 timers faste. Har været glad for at spise igen, og sidder allerede nu her formiddag og glæder mig til grillmad i aften.

God søndag derude og god faste, hvis I skulle ha’ lyst til at prøve kræfter med dét!!!