Earthing – woowoo eller videnskab?

Der er længere og længere mellem de podcast, artikler mm. jeg lærer fra, hvor der virkelig er noget der overrasker og giver mig de her aha-oplevelser jeg fik masser af da jeg startede min interesse i alt det her sundhedshalløj.

Sidste uge hørte jeg så en podcast, hvor jeg fra start tænkte ‘åhh nej, ikke sådan noget alt for flippet natur-healings-bullshit’. Openminded som jeg dog er stod jeg ud, og blev intet mindre end virkelig fascineret. Og med mange af disse ting der kan virke lidt for flippede, så synes jeg der er meget, der giver mening, når man tænker på hvordan vi som mennesker er designede og tænkt fra begyndelsen, og når der så kommer videnskab på til at bakke op, bliver jeg fascineret.

Underlige ting vi har gjort… af en grund?

Prøv at tænk på alle de her underlige ting mennesket historisk har gjort, og hvad vi har troet på uden at vide om/hvad den videnskabelige forklaring er. Hvorfor har man brugt svedehytter, hvorfor er der kilder med helbredende vand, og hvordan kan man blive healet ved at ligge i et hul i jorden? Overtro spiller en stor rolle, men ligesom dyr gør mærkelige ting, der virker for at helbrede sig sev, så har vi jo som menneskeart også nedarvet en masse hacks, hvor vi har udnyttet den natur vi lever i.

Earthing eller på dansk jording

Podcasten handlede om grounding eller earthing. Simpelthen det at være i fysisk kontakt med jorden. Allerede her lyder det flippet, men noget af det der gav mening for mig, var det her vi alle ved, med at vi i vores elektronik er nødt til at have en jordet forbindelse for at kontrollere strømforsyningen. Og det at vi kender at kunne få elektrisk stød når vi rører noget metal.

Tæerne i græsset

Jorden har en elektronisk negativ spænding på 20-50 millivolt, hvilket betyder der er en masse frie elektroner der kan give en afspænding på vores elektronisk ladede krop. Så når vi opbygger elektronisk spænding fordi vi i dag ikke er ‘jordede’, så kan vi blot ved at røre jordens overflade med bare fødder eller hænder, aflade og ikke nok med det, vi kan påvirke en række processer i kroppen positivt.

Neutrophils eller neutrofile leukocytter

Ved betændelse i kroppen har vi neutrofile leukocytter som nærmest spiser bakterier, men som Clint Ober påpeger, så har disse celler brug for frie elektroner for at kunne gøre deres arbejde og er disse ikke tilstede i kroppen, tager de elektroner fra raske celler, hvorved der så igen sendes et signal om at noget er galt og så er vi inde i en ond cirkel, hvor kroppen prøver at helbrede sig selv, men ikke har de frie elektroner der skal bruges.

Det er selvfølgelig meget forsimplet, men de videnskabelige undersøgelser der er lavet viser at der er stor forskel på f.eks. blodets viskositet i personer der ikke er jordede, og hvor man efter 20-30 minutters jording har en helt anden og meget bedre struktur i blodet.

Er skoen den moderne tid værste opfindelse?

I dag går de fleste af os i sko og her dermed afskåret os fra at opleve den her opfyldning af frie elektroner fra jorden overflade. Elektroner som kan medvirke til at bekæmpe alle type betændelse i kroppen, og dermed alle forudsætninger for udvikling af diverse sygdommer. Kan det være så simpelt? At vi bare ved at stå på jorden, kan undgå sygdom? Det lyder for godt til at være sandt, men samtidig synes jeg det giver så meget mening ift. hvordan vi er designet og hvordan vi har fungeret før vores moderne verdens opfindelser. Tænk hvis opfindelsen af gummisko er en af de værste ift. vores sundhed, tankevækkende, ikke?

Tæerne i havet

Nuvel – jeg går stadig i sko, men tænker da lidt mere på at udnytte at stikke tæerne i jorden når chancen byder sig. Så god søndag – brug den til at sidde med tæerne i græsset 😉

Hvis du vil se filmen om earthing kan den måske ses her i en begrænset periode. Meget amerikansk, men stadig interessant.

Den suverænt bedste metode til at holde sig sund og rask

I dag (skriver denne lørdag formiddag) var jeg som sædvanlig i fitness for at nappe min lørdagstræning, og som sædvanlig sendte jeg lige en snap til den håndfuld personer, jeg ofte snapper. Nu er jeg selv en af dem, der trækker lidt på smilebåndet når folk poster på facebook hver gang de træner.
Fordi jeg tænker – er det at man træner en så stor begivenhed at det skal deles med hele verdenen, eller er det fordi man ikke træner så tit, at når man så endelig gør det, så skal det ud?!? Det er måske same same, anyways, i dag da jeg snappede fra fitness-centret og skrev consistency, consistency, consistency… fik jeg lidt den her følelse af at nu er det bare irriterende at modtage mine snaps lørdag morgen, selv i min ‘inner-circle’ af snap-modtagere.

Consistency, consistency, consistency… insanity?

Derfor tilføjede jeg et ‘insanity’ i enden af de tre consistency, for lige at tage brodden af den måske lidt fanatiske snap. Det fik mig til at tænke på hvad det er der gør at jeg træner så vedholdende og hvorfor jeg helt 100% ærligt synes det er noget af de bedste timer i mit liv.

De tre gode grunde til at jeg træner

Nr. 1 er at træning fylder meget i mine helt grundlæggende værdier. Det er simpelthen vigtigt for mig at holde mig i form og fungere optimalt. At føle jeg kan bevæge mig uden smerter og hæmninger. At have et minimum af småsygdomme og sygdom generelt. At have energi og overskud.

Nr. 2 at træning i dag er en konstant, og derfor ikke noget jeg skal overbevise eller slæbe mig hen til. Hvis jeg havde overbevist mig selv om at løb var den bedste form for træning, ville jeg have det hårdt, for jeg hader faktisk at løbe, medmindre jeg har et kæmpebehov for at brænde en masse energi af hurtigt. Jeg elsker at løbe efter en lille bold hver søndag morgen til floorball, pga. konkurrence-elementet og det her med at lave nogle skill-moves og score på fede måder.

Nr. 3 fordi træningstid er min tid og hvor jeg udover at bruge mig selv fysisk, også altid har fitness-podcast i ørerne og dermed stimulerer hjerne OG hjerte… kan det blive meget bedre?

Hvor kan du være vedholdende?

Så jeg ELSKER at træner, uanset om det er styrketræning eller en lang gåtur. Før i tiden prøvede jeg at få vedholdenhed ind i løbeture hver morgen, eller cykelture 3-4 gange om ugen, men det lykkedes aldrig. Fordi jeg ikke fandt glæden, og de samme fordele som jeg finder i de lange gåture eller styrketræningen. OG det er måske netop fordi jeg sammen med fokus på kost har fundet et niveau og en vej, der passer mig. Min træning er sjov og givende og jeg føler ikke jeg træner for at tabe mig. Mit fokus er på overall sundhed og så kommer alle de andre ting som konsekvens af det jeg gør.

Gør det du elsker

SÅ… jeg håber virkelig at man træner fordi man elsker det. At de motionsløbere og cykelryttere, som jeg hører komme pustende og prustende udenfor mit soveværelsesvindue mens jeg ligger og vågner, at de gør det fordi de elsker det, og ikke fordi de føler de SKAL, og det er det eneste våben i en ulige kamp mod alder, vægt og skavanker.

Gåtur med podcast i ørerne – perfekt træning

Træn smart og fordi det giver dig en eller anden form for værdi… hvis det KUN er for at retfærdiggøre en ellers uhensigtsmæssig livsstil, eller for at bilde sig selv ind at træning er en del af den person du er, så gør dig selv en tjeneste og lav et seriøst værditjek. Hvorfor træner du? Hvorfor er det vigtigt? Er det så vigtigt for dig at du gør det konsistent? Ér det konsistent? Hvis ikke hvorfor… og så kan dét gå i ring igen og igen. Jeg tror mange af os træner uden måske at vide helt ind til kernen hvorfor, som i, om det er en del af ens identitet, eller det måske er et halvhjertet forsøg på at tillægge sin identitet noget man tror man bør…

Consistency fremfor insanity

Der er så mange andre steder man kan starte end den fysisk træning, og opnå vedholdenhed dér, hvorefter vedholdenhed i næste step mod sundhed kommer af sig selv, næste step, næste step osv. osv.
Så du behøver ikke starte med at gå amok og chrashe efter kort tid. Tag de små skridt der giver mening og værdi og tag det i dit tempo. Vedholdenhed, vedholdenhed, vedholdenhed… det er ikke helt tosset 😉

Go’ weekend 🙂

Podcast in the making

SÅ… ser der noget nyt på fitfat-fronten. Jeg har denne uge været så heldig at få plads til 2 podcast-interviews, som nu skal klippes og finpudses, før de bliver lagt ud.
Det har været 2 gode og spændende snakke med 2 dejlige, gode, interessante personer, som jeg ikke vil offentliggøre endnu, men kan bare sige at vi har været omkring mange emner såsom udfordringer i livet, kriser, kærlighed, målsætning, motivation, madvaner og meget meget mere.

Podcastudstyr

Flere vinkler på sundhed

Min ambition med podcasten er at få så mange som muligt til at fortælle egne historier om livsstilsændringer, hvad har virket for dem og hvorfor, så vi kan få endnu flere vinkler og inspiration på hvad sundhed er, og at der er rigtig mange måder at nå sine mål på. Allerede efter de to første interviews har jeg fundet ud af at den mentale del i livsstilsændringer måske fylder meget mere end at lægge sin kost om.

The turning point

Jeg er fascineret af det her punkt hvor et menneske erkender at der skal ske noget, at noget skal ændres. Vi har som mennesker ikke evnen til at kigge langt ned ad den vej vi følger, så det er oftest først når livet giver os en lussing vi vågner op.
Hvorfor tjekker vi ikke jævnligt op på vores liv og hvorvidt vi er på en god vej frem i livet. Hvorfor accepterer vi at vi kan stå på samme sted i flere år, fremfor at ændre retning og komme videre?

Er ‘godt nok’ nok?

Jeg håber jeg med min podcast, der kommer til at hedde ‘Sandheden om Sundheden’ kan inspirere og motivere lytterne til at kigge på deres eget liv og vurdere om alt er ‘godt nok’ og om godt nok er nok 🙂

Ha’ en fantastisk søndag, og spørg dig selv hvad du vil opnå i løbet af næste uge. Skal du bare nå frem til fredag uden alt for meget besvær, eller skal du rykke igennem og nå frem til weekenden som et bedre, klogere og mere produktivt væsen???

Jeg er klar – mandag, bare kom, jeg smadrer dig 😉