I dag (skriver denne lørdag formiddag) var jeg som sædvanlig i fitness for at nappe min lørdagstræning, og som sædvanlig sendte jeg lige en snap til den håndfuld personer, jeg ofte snapper. Nu er jeg selv en af dem, der trækker lidt på smilebåndet når folk poster på facebook hver gang de træner.
Fordi jeg tænker – er det at man træner en så stor begivenhed at det skal deles med hele verdenen, eller er det fordi man ikke træner så tit, at når man så endelig gør det, så skal det ud?!? Det er måske same same, anyways, i dag da jeg snappede fra fitness-centret og skrev consistency, consistency, consistency… fik jeg lidt den her følelse af at nu er det bare irriterende at modtage mine snaps lørdag morgen, selv i min ‘inner-circle’ af snap-modtagere.
Derfor tilføjede jeg et ‘insanity’ i enden af de tre consistency, for lige at tage brodden af den måske lidt fanatiske snap. Det fik mig til at tænke på hvad det er der gør at jeg træner så vedholdende og hvorfor jeg helt 100% ærligt synes det er noget af de bedste timer i mit liv.
De tre gode grunde til at jeg træner
Nr. 1 er at træning fylder meget i mine helt grundlæggende værdier. Det er simpelthen vigtigt for mig at holde mig i form og fungere optimalt. At føle jeg kan bevæge mig uden smerter og hæmninger. At have et minimum af småsygdomme og sygdom generelt. At have energi og overskud.
Nr. 2 at træning i dag er en konstant, og derfor ikke noget jeg skal overbevise eller slæbe mig hen til. Hvis jeg havde overbevist mig selv om at løb var den bedste form for træning, ville jeg have det hårdt, for jeg hader faktisk at løbe, medmindre jeg har et kæmpebehov for at brænde en masse energi af hurtigt. Jeg elsker at løbe efter en lille bold hver søndag morgen til floorball, pga. konkurrence-elementet og det her med at lave nogle skill-moves og score på fede måder.
Nr. 3 fordi træningstid er min tid og hvor jeg udover at bruge mig selv fysisk, også altid har fitness-podcast i ørerne og dermed stimulerer hjerne OG hjerte… kan det blive meget bedre?
Hvor kan du være vedholdende?
Så jeg ELSKER at træner, uanset om det er styrketræning eller en lang gåtur. Før i tiden prøvede jeg at få vedholdenhed ind i løbeture hver morgen, eller cykelture 3-4 gange om ugen, men det lykkedes aldrig. Fordi jeg ikke fandt glæden, og de samme fordele som jeg finder i de lange gåture eller styrketræningen. OG det er måske netop fordi jeg sammen med fokus på kost har fundet et niveau og en vej, der passer mig. Min træning er sjov og givende og jeg føler ikke jeg træner for at tabe mig. Mit fokus er på overall sundhed og så kommer alle de andre ting som konsekvens af det jeg gør.
Gør det du elsker
SÅ… jeg håber virkelig at man træner fordi man elsker det. At de motionsløbere og cykelryttere, som jeg hører komme pustende og prustende udenfor mit soveværelsesvindue mens jeg ligger og vågner, at de gør det fordi de elsker det, og ikke fordi de føler de SKAL, og det er det eneste våben i en ulige kamp mod alder, vægt og skavanker.
Træn smart og fordi det giver dig en eller anden form for værdi… hvis det KUN er for at retfærdiggøre en ellers uhensigtsmæssig livsstil, eller for at bilde sig selv ind at træning er en del af den person du er, så gør dig selv en tjeneste og lav et seriøst værditjek. Hvorfor træner du? Hvorfor er det vigtigt? Er det så vigtigt for dig at du gør det konsistent? Ér det konsistent? Hvis ikke hvorfor… og så kan dét gå i ring igen og igen. Jeg tror mange af os træner uden måske at vide helt ind til kernen hvorfor, som i, om det er en del af ens identitet, eller det måske er et halvhjertet forsøg på at tillægge sin identitet noget man tror man bør…
Consistency fremfor insanity
Der er så mange andre steder man kan starte end den fysisk træning, og opnå vedholdenhed dér, hvorefter vedholdenhed i næste step mod sundhed kommer af sig selv, næste step, næste step osv. osv.
Så du behøver ikke starte med at gå amok og chrashe efter kort tid. Tag de små skridt der giver mening og værdi og tag det i dit tempo. Vedholdenhed, vedholdenhed, vedholdenhed… det er ikke helt tosset 😉
Go’ weekend 🙂