Månedsarkiv: oktober 2017

Gode tips til funktionel træning

Udgivet den af
Svar

Når man nu har fundet ud af at lade kroppen tage sig af det overflødige fedt, og man ikke konstant behøver straffe sig selv med lange løbeture eller timevis på spinningcyklen, der helt bogstaveligt ikke fører en nogen steder hen, er der så overhovedet brug for træning?
Ja, træning gør en masse godt for kroppen. Træning frigør endorfin og dopamin, styrker hjerte- karsystemet, styrker muskler og led osv. osv. Det er vigtigt for at have en funktionel krop.

Vi sidder alt for stille alt for længe

Mit arbejde er ofte stillesiddende – alt for stillesiddende. På en normal kontor-dag går jeg maksimum 2-3000 skridt. Det er ikke meget. Og det kan ikke kompenseres med en lille løbetur på 15 minutter, som jeg gør om morgenen i perioder. Grunden til at jeg løber om morgenen er for at vågne, for at sætte gang i de kemiske processer i kroppen, som fysisk aktivitet hjælper med. Hvis jeg nu KUN løber en lille tur hver morgen, så kan det godt være jeg føler jeg dyrker daglig motion og det er fint nok i forhold til nogle aspekter af at have en funktionel krop.
Overvej hvor meget du bruger din krop i løbet af en dag og hvor meget du sidder ned – er det helt skidt?

Sådan får du brugt dig selv

Vi skal bruge os selv, men vi skal bruge HELE krop (og sjæl). Min gode kiropraktorven Jakob fortalte mig hvordan selv vores knogler styrkes ved belastning. Jeg ved godt at vi bygger muskler ved at bruge vores muskler – når de bliver brugt styrkes de for at kunne klare den næste belastning. Bruger vi ikke en muskel er der ingen grund til at den styrkes – så bliver den svag. Hvilke muskler bruger du i løbet af en dag, og hvad med de muskler du ikke bruger.
Jeg har hørt flere eksempler på personer der kommer ind til kiropraktik eller fysioterapi med rygproblemer, og ikke ved hvorfor. Selvom de ikke træner og har siddet stille på en kontorstol i 10-15 år ved de stadig ikke hvorfor de har rygproblemer. Skræmmende.
Nå, men det er ikke kun muskler vi styrker ved at træne – det er også knogler. Når vi belaster vores krop, styrkes knoglestrukturen også, belaster vi ikke svækkes knoglestrukturen.

Et lille fejltrin og en smadret skulder

På vores familieferie til Malta, som jeg har skrevet om tidligere, var min mor så uheldig at snuble over en kantsten. Ren refleks sætter hun venstre hånd frem for at afbøde faldet, men i stedet for at afbøde smadrer hun stor set alt der kan smadres af knogler i venstre arm. Skulderled, overarm og underarm splintres. Hun bliver opereret af en dygtig skulderlæge på Malta og alt er ordnet på bedste vis og hun er i god bedring, men kommer nok ikke til at blive 100% så bevægelig som før.
Nu er min mor jo ikke helt ung længere, men det KAN være en god idé at sørge for at træne hele kroppen, og alle muskler og led, og træne funktionelt, så vi kan stole på vores krop når der er brug for det.

Dyre sko forhindrer naturlige bevægelser og kan give skader

Et andet område man kan overveje er at gøre så meget som muligt barfodet. Jeg kommer selv med mere en 25 års erfaring fra en barfodssport, nemlig taekwondo. Jeg kan tydeligt huske en sommer hvor jeg havde holdt pause et par måneder fra taekwondo og kom tilbage. Jeg havde utrolig dårlig balance og helt basale bevægelsesmønstre var udfordrende. Det var simpelthen manglende stimulering af de bittesmå muskler i fødder og fodled, der gjorde forskellen. De var hurtige at træne op, men det viser igen HVOR vigtigt det er at bruge hele kroppen, helt ud i de små muskler og led.
Til floorball har vi haft en del der vrider om, og går ud med et overbelastet fodled. Typisk spiller de i løbesko, der både har højere hel, men også er bløde, og med mange vrid, fodskift mm., gavner sådanne sko ikke, og da al kommunikation mellem fod og underlag er væk, kan man ikke reagerer og undgå skaden. Jeg spiller i så flade sko som muligt, men man skal faktisk træne kroppen så man har en ‘kunstig kommunikation’ mellem fod og underlag, så man ved hvad man skal når man har sko på. Dét bliver så til vores normale kommunikation mellem fod og underlag, da vi næsten altid har sko på.
Når jeg er hjemme går jeg ALTID i bare tær, også når jeg skal ud med skraldespanden eller hente post – bare lige at mærke fødder mod fliser, græs, sten i indkørslen osv. osv.

Træn varieret og træn noget der er sjovt

Når vi igen tager den del ud af træningen der hedder fedtforbrænding, så har man ligepludselig mulighed for at have det sjovt og gøre noget man har lyst til. Der er lavet undersøgelser der viser at man med en 4 minutters træning af hele kroppen kan få lige så meget effekt, som hvis man løb en tur på en halv time! Da jeg tidligere lavede træningsprogrammer, testede jeg altid af før jeg udsatte mine elever for torturen. Jeg har før lavet et cirkeltræningsprogram, som jeg gik død i ca. 1 og et halvt minut inde i. Så man behøver ikke lang tid for at smadre sig selv 🙂
Cirkeltræning med egenkropsvægt er en super måde at få trænet hele kroppen på. Og man kan selv stykke sådan en cirkel sammen, så man har nogle forskellige at veksle i mellem, og dem kan man lave 5 minutter ad gangen over hele dagen.
Bare tænk store muskelgrupper, så squads til ben, fødder, hoftelede og mave, armstrækkere til mave ryg, skulder, arme osv. Armhævninger til ryg, skulder osv. Der findes masser af inspiration til træningsøvelser på nettet og faktisk også en del app’s med små træningsprogrammer.
Jeg vil til enhver tid hellere anbefale sådan en form for træning suppleret med f.eks. lange gå ture, fremfor lange løbeture. Elsker du at løbe, så prøv at tage noget sprinttræning, som jeg tidligere har skrevet om. Selvom man umiddelbart tænker at det også primært er ben, så kan jeg love for det er hele kroppen man aktiverer.
Og bliv aldrig for gammel til at lege, rul, kravl, klatre, hoppe, gå på hænder og hop. Det holder kroppen klar på alt andet. Tænk på hvor lidt vi egentlig bruger kroppen, og hvordan det er de samme samme bevægelser vi laver gennem dagen.

Uanset hvad, så brug din krop jævnligt og brug HELE kroppen, især hvis du sidder meget stille. Nu har jeg siddet stille i sofaen med computeren her for længe, så nu skal jeg finde ud af hvad dagens træning skal være 🙂

God søndag derude 😉

Derfor er sukker ikke supersundt for hjernen

Udgivet den af
Svar

Vi starter lige med en lille disclaimer. Der er mange former for sukker. Hvidt sukker, brun farin, sirup, flormelis osv. osv. som man kan kaldet tilsat sukker, altså sukker der ikke findes i en anden type fødevare. Der er nemlig også sukker i f.eks. frugt, bær og mælk. Så sukker er ikke bare sukker, men sukkers indvirkning på kroppen og især hjernen er problematisk uanset hvilken type sukker.

For højt blodsukker ødelægger hjernen

Alzheimers bliver også kaldt Type 3 Diabetes da det ligesom Type 2 Diabetes, der er insulinresistens i kroppen, er insulinresistens i hjernen. Jeg har tidligere skrevet om hvordan man gennem vedvarende for højt indtag af kulhydrater belaster og svækker kroppens processer. Det er det samme der gælder for hjernen, og hvorfor ikke. Hvis det brændstof vi fylder på skal sørge for at vi fungerer optimalt, så er forkert brændstof forkert både for krop og hjerne? Sukker er jo den lynhurtige vej til at hæve sit blodsukker. Kulhydrat skal lige nedbrydes til sukker, gennem insulinsystemet.
Så udover at vi bliver fede af sukker og kulhydrater, så ødelægger vi altså også vores hjerne – fedt!

Kan man vende udvikling af Alzheimers?

Den gode nyhed er at det faktisk er muligt at vende udvikling af Alzheimers ligesom det er muligt at vende udvikling af Diabetes Type 2 ved at omlægge sin kost og fjerne sukker og reducerer kulhydrater. Vores tarmflora har direkte indflydelse på vores krop… og vores hjerne. Det hele hænger sammen, vi skal til at huske på at vi ikke bare skal kigge på enkeltdelene, men også helheden. Sygdomme som Alzheimers, diabetes, hjerte- karsygdomme, sclerose mm. er alle betændelsestilstande i kroppen og betændelsen ses i tarmen.
Så hvis betændelsen starter i tarmen, så er konklusionen at man kan vende udviklingen ved at ændre tarmfloraen og stoppe betændelsestilstanden.

Fedt er fedt for hjernen

Rigtig mange er overbevist om at sukker er godt for hjernen. At en sodavand, en chokoladebar eller slik er godt når vi lige skal ha’ hjernen i omdrejninger. Det er langt fra virkeligheden. Sukker giver en kortvarig, men kraftig forhøjning af blodsukkeret og det kan mærkes, men det må ikke forveksles med at vi bliver skarpere. Det er et usundt og farligt boost – og især hvis man gør det igen og igen og igen.
Kroppen og hjernen fungerer optimalt på ren fedtforbrænding, altså når vi ikke skal processere sukker og kulhydrat, men er i ketose.
I ketose nedbrydes fedtdepoter i kroppen, for at anvende dem som energi, når nu kroppen ikke har nogen kulhydrater at tage af. Dvs. du kører på fedt fremfor kulhydrat og dét er guf for hjernen.

Så… jeg ved vi er en sukkerglad nation, men igen, alt med måde, og hvis man er interesseret i sin generelle sundhed og forstår at det ikke kun er vægttab, men alle mulige sygdomme man i stort omfang kan undgå, så er det måske værd at kigge på hvor meget sukker man indtager.

Er man interesseret i at læse om div. studier omkring sammenhængen mellem kost og Alzheimers er Dr. David Perlmutter et godt sted at starte.

4 måneder inde i projektet

Udgivet den af
Svar

Så er der gået omkring 4 måneder og tid til status. Først lige en sjov kommentar til mit forrige indlæg. An apple a day keeps the doctor away. Dét var udgangspunktet for en snak om generalisering af kostråd, og hvordan vi selv sammensætter vores overbevisninger ift. hvad der er sundt for os.
I går hørte jeg en podcast med en vild gut der hedder Daniel Vitalis. Han arbejder med at finde ud af hvordan vi tilpasser vores moderne livsstil til vores indre abe… hmmm… ok, men han ved en masse om vilde planter, plantearter og deres virkning.
Han fortalte netop at man rent faktisk har lavet en undersøgelse med at give en testgruppe et æble om dagen over en længere periode. Og resultatet var at deltagerne i forsøget blev syge!  Deres daglige æble var et gult, sødt æble, der lå højt i det glykæmiske indeks. Man skiftede så æblet ud med et grønt Granny Smith æble, og testgruppen reagerede langt bedre på dét æble.
SÅ… pointen er at et æble ikke bare er et æble, en kartoffel ikke bare en kartoffel. Der findes måske 5000 slags kartofler der varierer i fiberindhold, sukkerindhold, stivelse osv. osv. Det betyder igen at vi skal kigge meget mere nuanceret på de fødevarer vi indtager, men generelt kan man sige at det meste af det vi køber i den ikke økologiske afdeling, er ‘sterile’ frugter og grøntsager. De er ikke i stand til at reproducere sig selv som det ville ske ude i naturen, dén del har vi overtaget, men på bekostning af smag og virkning i kroppen.

Start et sted hvor det giver mening og gør en forskel

Hvis man er interesseret i mere end vægttab, behøver man ikke starte med at være fanatisk og hellig. I starten handler det mere om at fjerne de skadelige fødevaregrupper fra kosten og spise efter et princip, der hedder ‘rigtig mad’. Dvs. grøntsager, lidt frugt, kød, fisk, fugl, æg og gode fedttyper.
Ens tarmflora skifter på omkring 24 timer når man ændrer sin kost. Går man f.eks. fra en kost der indeholder meget fastfood, vil man derfor lynhurtigt mærke forskel. Kroppens processer optimeres hurtigt og effekten ses nærmest med det samme.
Der er en del debat om hvorvidt vi overhovedet kan spise fisk uden at spise giftstoffer. Selvom vi kan finde fisk fanget i deres naturlig habitat, vil der findes giftstoffer i, fordi vi har været gode til at fucke vores jord op. Det seneste jeg har hørt og forholder mig til pt. er at vigtigheden af at spise fed fisk er større en konsekvensen ved at lade være. Et par kapsler fiskeolie hver dag (optimalt ikke kapsler, men kvalitetsfiskeolie på flaske) kan anbefales.
Så er der det kød og kylling vi kan købe i butikken kan variere i kvalitet, ligesom frugt og grønt, men hey… start nu med at fjerne de dårlige fødevarer og byg din kost på de ‘rigtige’ fødevarer, også selvom de ikke er 100% økologiske. Så kan man med tiden finde ud af hvor man finder det helt perfekte kød, fra dyr der har græsset og levet godt. Gode grøntsager, frugt og fjerkræ der ikke er stoppet med antibiotika og som også har levet godt og spist i naturen.
Vær kritisk med dine fødevarer, men det behøver ikke være fanatisk – det kan være irriterende på din omgangskreds 🙂

Status 4 måneder inde i projektet

Nu har jeg kørt efter fitfat-formlen siden juni. Status er at jeg ligger stabilt på lige under 80 kg. Min arm er på næsten fuld styrke efter min skade, men selve senen skal ha’ hele 8 måneder for at være 100% stærk, så her må jeg bare vente. Min fys har opgivet mig. Det gjorde han næsten efter 3 besøg, hvor han kunne se jeg var restitueret langt hurtigere end han normalt ser med dén type skader og i min aldersgruppe.
Han fortæller at mit kendskab til egen krop og grænser, har været største årsag til den hurtige restitution. Jeg vil gerne tænke at kosten også har skubbet på, men det har jeg ikke snakket med ham om.
Jeg kører 100% efter fitfat, men sidste søndag prøvede jeg faktisk at spise rugbrød, da vi havde en lille søndagsfrokost, hvor jeg virkelig havde lyst til en rugbrødsmad. Jeg fik nærmest instant ondt i mavsen. Om det var rugbrødet eller noget andet kan jeg ikke sige, men jeg har da en klar idé om at det var dét, når jeg nu i så lang tid har skånet kroppen for at arbejde med hvede og gluten.
Så har jeg engang i mellem i weekenderne spist chips, som jeg godt kan mærke dagen efter i form af lidt oppustehed. Øl giver ligeledes lidt oppustethed, men det er sgu’ nogen gange det værd 🙂

Sådan ser en standard-uge med motion og kost ud på fitfat

En typisk uge for mig ser nogenlunde sådan ud både med kost og motion:
Mandag faster jeg typisk hele dagen eller indtil frokost. Starter hver morgen med 2 store glas vand, evt. med lidt citron i og mine fiskeoliepiller, magnesium, multivitamin og måske en D-vitamin. Efter en weekend med f.eks. chips, øl og vino, har jeg mentalt behov for lige at nulstille kroppen. Når jeg ikke har spist siden aftensmad søndag aften så er jeg når jeg står op, allerede over de ca. 12 timer det tager kroppen at gå i faste-mode, hvor en række gode processer går i gang og en række andre processer får tiltrængt hvile. Jeg gider ikke pine mig selv, så hvis jeg er oprigtigt sulten til middag om mandagen spiser jeg, eller fortsætter fasten.
Spiser jeg frokost består den typisk af salat, tun, æg, hytteost, balsamico, solsikkekerner, lufttørret skinke, ost med agurk.
Mandag er også min hviledag ift. motion. Søndag har jeg oftest spillet floorball, så kroppen er træt mandag og får lov til at hvile. Hvis ikke jeg har spillet floorball, løber jeg typisk min lille morgenrunde for at vække kroppen.
Aftensmad kan være kylling, kålsalat og almindelig salat. Vi kører lige nu med Årstidernes low-carb-grøntkasser og så supplerer vi selv med kød. Så det er typisk de opskrifter vi arbejder udfra.

Tirsdag 2 glas vand og piller. En omelet med bacon, ost og grøntsager til morgenmad og en omgang kimchi til. Kaffe med en klat smør.
På arbejde vand og nogen gange hopper jeg over frokost fordi jeg er for mæt efter morgenmaden. Er jeg sulten er det igen salat, tun, æg, hytteost, balsamico, solsikkekerner, lufttørret skinke, ost med agurk. Nogen gange er det bare ‘snack’ ost med agurk, lufttørret skinke, eller et hårdkogt æg.
Aftensmad er variation over opskrifterne fra årstiderne, det kunne være hokaidosuppe med baconstykker, nødder osv.
Tirsdag aftens motion er styrketræning – hele kroppen, alle store muskelgrupper, helt basic, skulder, squads, bryst, ryg, triceps, mave. Læg mærke til der ikke er biceps – den arbejder jeg ikke specifikt med pt. pga. skaden, men den bliver alligevel trænet gennem mange af de andre øvelser, så den er ved at være helt tilbage. Har leget lidt med at tage en proteindrik. Det er mælk og mælkepulver fra Arla (som en god ven kan skaffe), der er det samme som proteinpulver, men fri for alt det skidt og lort, mange producenter putter i for at få det til at smage godt.

Onsdag 2 glas vand og piller. Måske hopper jeg morgenmad over, eller drikke en grøn juice af grønkål, æble, gulerod, mynte, agurk, citron og hvad jeg lige finder i grøntsagsskuffen.
Frokost som de andre dage. Motion kan være en lang gåtur, medmindre jeg har løbet min runde om morgenen. Ellers er onsdag også helt chill.
Aftensmad er endnu en Årstiderne-opskrift med masser af grøntsager og en eller anden form for kød. Nogen gange er vi også helt kødfri. Ofte er der fisk til aftensmad én gang i ugen. Sidst var det faktisk fiskefrikadeller, hvor Lotta havde brugt en smule MEL til at lave dem, så det var jo helt forfærdeligt, men vi overlevede.

Torsdag vand og piller. Stor morgenmad igen med omelet eller æg og bacon, en avokado, kimchi og powerkaffe. Frokost enten blot snacks eller salat. Motion er styrketræning om aftenen og ikke mere mad.

Fredag faster jeg igen. Enten indtil frokost eller indtil aftensmad, så kroppen er klar til weekenden. Ingen motion udover måske en omgang FIFA på PS4.

Lørdag er der igen stor morgenmad med æg, bacon og hvad jeg har lyst til. Så fordøjes der en times tid, mens jeg sidder her og skriver, og så står den på rengøring af huset, som opvarmning til en god omgang motion som er styrketræning krydret med lidt cross-fit cardio en god times tid.
En let frokost med lidt rester af kød og grønt, og så afslapning.
Aftensmad afhænger af om der er gæster, hvor mange unger er hjemme osv. Det kan være burgers, dvs. en stor salat og hakkebøffer med smeltet ost og bacon på. Og selvfølgelig kold hvidvin mens maden laves og god rødvin bagefter 😉

Søndag op kl. 07:00 hurtig morgenmad, vand, piller og f.eks. stenalderbrød med skinke og ost, måske et par hurtige spejlæg. 2 timers motion på fuld knald og så hjem og sidde en times tid med morgenmad nr. 2 sammen med familien. Mere ost, skinke, omelet, spejlæg eller proteinpandekager hvis man er heldig at nogen af ungerne er oppe og har lavet dét.
Så måske en lang søndags-familie-gåtur (mere motion) og så søndagsfrokost, som kan være normal dansk frokost bare med stenalderbrød fremfor rugbrød, salater og ting man kan snacke, ost, agurk, skinke osv.
Så flades der ud med fodbold i fjerneren, en god øl eller et koldt glas hvidvin.
Søndag aftensmad er typisk let, eller hurtig igen primært grøntsager og en slags kød. Lidt søndags-netflix-serier eller en dokumentar og så i kassen.

Bestræber mig på altid at gå i seng kl. 23 og stå op 6.30, det er 7 1/2 time, men jeg synes nogen gange mandag morgen at man skulle ha’ haft 8. Især når man har spillet floorball, så kan benene og kroppen godt være lidt tung at få skubbet ud over sengekanten.

Så sådan ser en typisk uge ud – derfor må jeg hellere lette min bagdel og få gjort rent, så jeg kan komme op og få lidt motion i fitness-centret 🙂

Her lige et par billeder fra sidste måned hvor jeg fandt den vægtapp jeg tidligere har brugt til at tælle kalorier, men som nu kun bruges til at monitorere min vægt 🙂 Beklager det kiksede toiletselfie… billeder er bedre end vægten til at fortælle dig hvor du er i din proces, så selv et lokumsselfie kan hjælpe.

     

 

Sodavand sødet kunstigt eller med sukker, ELLER et æble om dagen?

Udgivet den af
Svar

Tænk hvis det var så simpelt. At vi ved at spise et æble om dagen kunne holde al sygdom fra døren. Vi ved måske godt at det er princippet bag ved, at vi skal spise sundt, der er pointen, men vi skal i dette blogindlæg kigge lidt på de kost- og helseråd vi hver især implementerer og følger på godt og ondt. Hvad lever du efter? At kunstigt sødet sodavand er sundere end sukkersødet sodavand? At et glas vin om dagen er sundt, at chokolade gør os lykkelige, at kanel kan sænke dit kolesteroltal, at æg er farlige, at bananer er superfood, at avokadoer indeholder for meget fedt, at man skal stege i planteolier?
Der kommer konstant ny forskning og vi bliver løbende udsat for overskrifter, der tvister nye forskningsresultater i en form, der gør os nysgerrige, men også tit lader os tage den umiddelbare konklusion, fordi det er sjovt og måske også fordi det bekræfter os lidt i at nogle af vores laster kan være legitime.

Er det sundt at spise en multivitaminpille hver dag?

En multivitaminpille er ikke bare en multivitaminpille. Der er masser af forskellige producenter og hver enkelt producent laver deres piller på forskellige måder, dvs. de indeholder ikke alle det samme. Hvis vi siger der er mellem 25-30 ingredienser i en multivitaminpille og 2-5 af disse ingredienser er påvist at give øget risiko for kræft, er det så sundt at spise dén pille hver dag?
Jeg ved det ikke, men det er lidt det samme der gør sig gældende når vi danner os et billede af vores individuelle sundhed. Mon ikke vi kan finde et par ingredienser i vores daglige kost, der ikke er helt optimale? Det kan jeg, selvom jeg prøver at rense ud og arbejde mig ind mod hvad der fungerer for mig, og hvad der ikke gavner mig og min krop.
Udfordringen med vores overbevisninger er… at de er overbevisninger, og dem vil vi helst ikke give slip på. Vi kan også bruge overbevisninger til at kompensere for de ting vi ved ikke er gavnlige for os, men som vi føler vi ikke kan leve uden. Vores laster. Så hvis vi drikker eller spiser et for stort stykke kage, så tager vi straffen gennem at løbe en ekstra tur, eller spise mere grønt dagen efter. Vi opbygger et system for at retfærdiggøre vores handlinger, men måske skal man turde udfordre dét system, for igen… det bliver en overbevisning og de er sgu’ svære at slippe af med fordi vi selv har lavet dem.

Vil du helst ha’ aspartam eller sukker i din sodavand?

‘Aspartam indeholder 10% træsprit. Når det indtages omdannes det til formaldehyd og diketopiperazin i fordøjelsessystemet. Formaldehyd er en nervegift. Diketopiperazin er et kemikalie der forårsager svulster i hjernen’. En hurtig googlesøgning på aspartam. Pointen er ikke om det er sandt eller falsk.
Det er ikke rar læsning hvis man i sine bestræbelser på at tabe sig har valgt den sodavand der ikke har kalorier i sig. Og hvordan kan det lade sig gøre at man har fået lov til at putte gift i fødevarer? Stop lidt – problematikkerne omkring aspartam som sødemiddel er påpeget på baggrund af personer der har oplevet sundhedsmæssige problemer med de aspartamsødede sodavand. Personer der har haft et stort forbrug vel at mærke.
Jeg tænker at man ville finde andre sundhedsmæssige udfordringer, hvis man fandt en person med samme forbrug af sodavand sødet med sukker. Så hvad skal man vælge? Måske skal man bare fravælge? Let for mig at sige, da sodavand aldrig har sagt mig noget. Det er sådan… lidt for sødt synes jeg.
Vi skal lige et spadestik dybere før vi siger hvad der er bedst. Det handler igen lidt om mængden. Jeg tror ikke nogen af de to typer sodavand gør nogen skade hvis de drikkes i moderate eller små mængder. Kroppen er ret vild til at håndterer de giftstoffer vi putter i den. Sodavand er helt unødvendigt at belaste vores system med, men i små mænger klarer kroppen det for os. Vi skal bare ikke tro sodavand gør noget som helst godt.
Jeg kender ikke effekten af aspartam, men jeg ved at sukkeret i sodavand belaster vores insulinbalance og ved konstant belastning svækker systemet og i værste fald resulterer i de kendte livsstilssygdomme med fedme og diabetes type 2 som bedst kendte følgesygdomme af en svækket insulinbalance.

Dit æble er også sukkersødet!

Et æble om dagen vil også hæve dit insulinniveau pga. det frugtsukker der er i æblet. Dét kunne man også gøre til en overskrift og sige derfor skal man ikke spise æbler. Igen skal det jo sammenholdes med hvad man ellers gør. Jeg spiser ikke så meget frugt som tidligere netop pga. sukkerindholdet, men jeg vil da til enhver tid anbefale frugt over slik. Det skal bare lige skilles ad det hele, og samles i ens individuelle sundhedssammensætning.
Jeg tror frygten for at give afkald på de laster vi ved er skadelige er den største udfordring. Vi er på overarbejde for at retfærdiggøre vores livsstil, hvis ikke er vi enten uvidende eller bedøvende ligeglade. Mit udgangspunkt var at nulstille min kost og starte med at fjerne sukker, stivelse og kulhydrat i form af korn, dvs. alt brød, gryn osv. Jeg fjernede dog ikke mælkeprodukter, hvilket jeg nok burde have, men det skal jeg helt sikkert teste i en periode og se om det gør nogen forskel. Håber det ikke for jeg elsker ost og ost med agurk er min bedste snack for tiden… så hvis jeg opdager det gør noget skidt for mig bliver det jo en last!
Spis masser af grønt, fedt (avokado, nødder, frø, kokos- og olivenolie), kød, fisk, fugl og æg, og tilføj så de fødevarer du savner efter 2-4 uger. Se hvordan du reagerer og tag dine beslutninger derfra. I rigtig mange tilfælde ændres dine smagsløg og dermed også ens behov og trang til at spise de farlige fødevarer – ens laster, så det kan være win-win, men det er i første omgang et mindfuck at skulle gøre noget anderledes, da man gerne vil have en sund krop OG sine laster.

Måske er der plads til det hele – med måde?

Pssst – i en af de seneste podcasts hørte jeg en læge der ligefrem opfordrede kvinder til at spise et stykke godt mørkt chokolade hver dag, så det er da én af de bedre… hvis altså alle de andre parametre er på plads 😉