De bedste ønsker om et godt og sjovt 2018

Så er det blevet søndag og tid til et indslag på bloggen. Det er ikke hvilken som helst søndag, men søndag d. 31/12, hvilket betyder nytårsaften.
Her huser vi endnu engang familie og venner til masser af god mad og vin. I år bliver menuen noget tapas til forret og så et par oksemørbrader på grillen, med tilbehør i form at et par rodfrugtscremer, jordskokkechips, og så en god rødvinssovs som vi allerede begynder at koge på engang over middag. Vi laver det selv fra bunden og det er noget af det bedste denne dag. Bare gå hele dagen og lave mad og forberede gildet.

Gennem jul uden et kilo taget på

Som jeg skrev sidst skulle jeg feste og faste mig gennem julen og det har jeg så sandelig gjort. Der er ikke røget ekstra vægt på, men jeg har haft et par udfordringer undervejs. Der har været et ekstra indtag af kulhydrater og så har jeg nuppet lidt af den gode julekonfekt, dvs. sukker. Det har dog været i så små mængder at jeg ikke har kunnet mærke effekt.
Der hvor jeg har kunne mære effekt er på 3 ting – brød med gluten, manglende sult og mangel på grøntsager.

Gluten gav ondt i maven

Nu er det jo ikke fordi jeg er gået hen og er blevet gluten-allergiker efter jeg har ændret min kost, men det har betydet at jeg helt sikkert kan mærke sammenhæng når jeg spiser brød med gluten og efterfølgende maveonde. Det er heller ikke fordi jeg ligger og vrider mig på gulvet i mavesmerter, men jeg får en helt karakteristisk stikkende følelse øverst i maveregionen mod venstre.
Det har jeg oplevet tit tidligere, men nu ved jeg hvad det er.
Lotta lavede et glutenfrit rugbrød og vi havde også stenalderbrød klar, da der vi skulle til et par traditionelle julefrokoster. Den ene valgte jeg at spise almindeligt rugbrød til, fik et par tarteletter og fik også noget knækbrød. Det var ikke fordi jeg overspiste (som jeg kommer til senere), men jeg følte mig alligevel vældigt oppustet og fik så også den her stikkende mavepine.

Faste for at få systemet tilbage til normalt

For at få mit system tilbage ville jeg faste hele dagen efter julefrokosten, eller i hvert fald indtil jeg kunne mærke sult. Sulten kom bare ikke. Jeg løb, drak vand og rørte ikke mad indtil vi skulle spise aftensmad. Så det var faktisk en faste på omkring 24 timer.
Jeg har gjort det hver eneste dag hele julen. Prøvet at faste indtil sulten kom, men jeg har ikke haft den der rigtige sultfornemmelse én gang under hele julen, så noget tyder på at der har været fyldt godt op på alle depoter.
Jeg kunne også helt klart mærke jeg manglede grøntsager efter julefrokosten. Det er sjovt så let det er blevet at identificere hvad kroppen har brug for og hvad den ikke er så glad for. Kroppen kan normalt kun sende et signal om f.eks. sult, men kan ikke pin-pointe HVAD den har brug for. Det er også derfor mange overspiser i fastfood, fordi kroppen skriger på næring, men får fedt og salt, der dæmper signalerne, som den så bliver ved med at sende… underligt man ikke bliver sådan rigtig mæt på fastfood, men bare proppet og dårlig.
Nå, jeg kunne mærke min krop skreg efter grøntsager, så den fik en grøn smoothie med advocado, agurk, citron, ingefær, mælkebøtter, kokosolie, salt, peber, broccolistok og vand. Tror det var dét – alt i blenderen og ned med det. Jeg er ikke så opsat på at det smager godt, som hvilken funktion det skal ha’, men denne var faktisk ok. Jeg manglede lige lidt æble for at give ekstra smag og lidt sødme, men effekten var der og maven vendte tilbage til normal.

Alt for meget lagret energi efter stillesiddende- og ædende (mangel på) aktivitet

Nu er det jo herligt at kunne gå amok i julemad og ikke tænke på farligt fedt, men istedet måske reducerer kartoflerne til et minimum og sørge for at skrue op for salaten. Vi fik en stor grøntkålssalat til vores flæskesteg og det betød at jeg for en gangs skyld ikke havde en jul, hvor jeg sad og pev over at jeg havde spist for meget. Jeg havde spist RIGELIGT, men jeg var ikke propfuld. Jeg fik også ris ala mande og tog endda en ekstra portion… fordi det smagte godt.
Dagen efter juleaften var jeg utrolig rastløs – jeg havde et enormt behov for at komme ud og bevæge mig. Jeg tog løbeskoene på og tænkte jeg tog min lille runde… jeg kunne dog bare mærke at der var en del energi at tage af, så det blev til en lang og tiltrængt tur, hvor også den friske luft var tiltrængt efter så mange stillesiddende indetimer.
Igen – kroppen siger selv hvad der er behov for, vi skal bare blive bedre til at lytte, og jo mindre støj der er på linjen, jo nemmere er dét.

Traditionel julefrokost uden ondt i maven

Nu havde jeg teste bare at køre normal julefrokost, med den lille maveonde som følge. Et par dage senere havde vi selv julefrokost. Her lavede vi smørrebrødsretter lidt inspireret af Spise med Price, men overhovedet ikke nær så avanceret.
Jeg tog resten af det glutenfri rugbrød og ristede det i ovnen. Så havde vi en menu der så sådan ud:

Kippers på ristet rugbrød, med røræg, rødløg, kapers og purløg
Laksetartar på ristet rugbrød med dild, rygeost og brøndkarse
Svensk landskinke på ristet rugbrød med hjemmelavet italiensk salat
Flæskesteg på ristet rugbrød med fedt, salatblad, syltede agurker, karse og knust flæskesvær
Lun leverpostej med bacon og champignon (på franskbrød)
Ostemad på fedt med løgringe

Der er måske lige én ret der stikker lidt ud – leverpostejen på franskbrød, men den var der på efterspørgsel fra ungerne, og det var 100% dem der konsumerede dén.

Det smagte fantastisk, der var ikke noget der stak i mavsen, og heller ikke dagen efter, hvor systemet kørte helt stabilt. Så det kan godt lade sig gøre også at få en ‘rigtig’ julefrokost hvis man vil.

Rigtig godt nytår og pas på jer selv

Så er der kun tilbage at ønske jer rigtig godt nytår. Et tip til tømmermændsmad i morgen kunne være en god, fed, kraftig oksekødssuppe. Jeg mangler at finde et sted hvor jeg kan købe suppeben, så man selv kunne lave den.
Ellers den grønne smoothie og masser af vand… eller en reperationsøl og en god film 😉

Rigtig godt nytår!

Hvorfor er vi villige til at tage medicin fremfor at ændre på kost?

Nu nærmer julen sig, og med den masser af mad. Og jeg glæder mig til at rå-æde uden at skulle tænke på vægten. Jeg kommer formodentlig til at faste og feste hele julen.
Der er nu gået over et halvt år siden jeg ændrede på få vigtige ting, og der er intet der bekymrer mig, eller som jeg savner. Jeg er helt i sync med hvad der virker, og hvad der ikke virker for mig, men tester også konstant nye ting, og ny viden, da vi som mennesker jo også udvikles og ændres hele tiden.
Så jeg er ganske tilfreds med kost, træning og generelt velvære… borset fra at jeg nu da jeg er 100% i orden med min arm, har overbelastet den anden arm ved lidt for hård styrketræning, så nu køres der masser af ben, igen 😉

Vi er på en hel gal kurs

Dét der skræmmer mig mere og mere, efter at øge mit fokus på kost og sundhed, er at se hvordan vi som samfund i forhold til kost og sundhed, kører i et helt galt spor. Tegnene på at vi gør et eller andet helt galt burde være tydelige. Når vi accepterer livsstilssygdomme og behandler medicinsk istedet for at ændre de ting der er årsag til problemet.
Så et indslag i nyhederne om Novo Nordisk, der handlede om deres succes på insulinmarkedet. Det blev direkte nævnt at vores øgede forbrug af fastfood og generel dårlig livsstil gav flere kunder i butikken. Jeg blev positivt overrasket da journalisten spurgte, om det ikke i virkeligheden handlede om at spise og leve sundere. Forskeren svarede noget i retning af ‘Jo… men det er nogen gange ikke så let at ændre de dårlige vaner…’
Jamen… vi ér åbenbart der hvor vi hellere vil medicineres og holdes kunstigt i gang, fremfor at ændre de grundliggende ting der gør os syge. Vi er så magelige og uvidende, at vi blot følger det etablerede sundhedsvæsens vejledninger og behandlinger uden at stille spørgsmål. Der er i dén verden ikke særligt stort fokus på sammenhængen mellem kost og sundhed.

Vi hjælper hinanden med at accepterer og gøre det unormale normalt

Det burde da være klart at der ér den sammenhæng. Kroppen er afhængig af det vi putter i munden for at få systemet til at fungerer, så når systemet ikke fungerer, kunne det da være man skulle kigge lidt på hvad og hvordan man spiser?
Det er blevet normalt at der i Bilka-reklamerne også reklameres med tøj til ekstra store damer, og vi har accepteret begrebet ‘dad-bod’ så vi ikke skal være kede af at vi ikke har vores ungdomsfysik. Dvs. vi som samfund lader stå til og skrider mere og mere over mod en holdning hvor vi er ligeglade og når det først er når vi får diagnosen, vi vågner op… og her følger vi så troligt det der bliver sagt vi skal gøre.

Money talks og sundhedssystemet behandler fremfor at helbrede

Jeg kan ikke garantere at jeg ikke rammes af en eller anden forfærdelig sygdom. Der er så mange faktorer udover kost, der kan have negativ effekt, men jeg er da interesseret i at gøre så meget som muligt for at holde mig rask, og når man kan gøre det på en måde hvor man ikke går på kompromis med at leve livet, leve og spise godt, så synes jeg ikke det er et så svært valg at tage.
Overvægt ér en ubalance og det er ligegyldigt om det er 5, 10 eller 100 kg for meget. Vægten er det mest synlige, dårlige tænder kan være et andet tegn, men mon ikke også der er andre ting der er i ubalance indeni når det kan ses udenpå?
Det undrer mig at vi følger nogle kostråd, der ikke er gavnlige for os, og det undrer mig, at ikke flere ved, hvad man med fordel kan gøre hvis der er ubalance. Det undrer mig at man ikke forsker i alternative behandlinger, når der er utallige eksempler på hvordan sygdomme kan vendes og elimineres blot ved at ændre kosten. Måske er det ret simpelt – der er ingen penge i at være rask. Med den livsstil jeg har nu er der ingen der tjener ekstra penge på mig.

Nu vil jeg ikke undre mig mere – nu vil jeg ha’ en dejlig søndag 🙂

 

Stress, julestress og hvorfor det er vigtigt at prioritere ingenting

Så er det 2. søndag i advent og jeg håber ikke du er gået ned med julestress, som det skal handle om i dag. Jeg har givet min kone en adventsgave. 1 kilo c vitamin i pulverform. Lige til at blande op og drikke. Eller… måske ikke så ligetil. Dels er der noget med mængde og så er der noget med hvor meget vand der skal til for at det ikke følges som om man drikker ren citronsaft! Jeg tror måske jeg i min begejstring kom til at tage liiiidt for meget. Skulle i hvert fald pludselig på toilet… ja, jeg behøver ikke uddybe, men lad os sige at jeg åbenbart har nået min bug-tolerance for c-vitamin indtag 🙂

Der er ikke noget der hedder julestress

I denne uge skulle jeg lave et kort interview med Søren Dige fra Mindstep, der arbejder professionelt med stress og håndtering af stress. Jeg havde forinden set ham kommentere på et par artikler om stress. En artikel handlede om julestress og Sørens kommentar, synes jeg fortjener lidt opmærksomhed. Han pointerede nemlig at der jo ikke er noget der hedder julestress. Knækker man med stress pga. julen og alle dens gøremål er det nok fordi der er bygget godt på inden – lang tid inden. Stress har den ubehagelige egenskab at den kommer snigende og at det typisk er ens omverden der ser det før en selv.

Stress udløser adrenalin, noradrenalin og kortisol

Når vi bliver stressede udløses en række kemiske processer i kroppen. Der produceres adrenalin og noradrenalin samt kortisol. Adrenalin er med til at gøre kroppen kampklar. Der frigøres sukker og fedt til musklerne så vi er klar til at kæmpe. Hvis vi ikke forbrænder den ekstra energi hober det sig op i blodbanen. Derfor er få stresspåvirkninger ikke farlige, men gentagne stresspåvirkninger virkelig farlige. En pludselig stresspåvirkning kan være når vi går over vejen og en bil pludselig dytter. Vores puls skyder i vejret, kroppen sitrer og vi reagerer. Efterfølgende når vi har overblik og intet skete sænkes pulsen igen og systemet vender tilbage til normal.
Kortisol udskilles også i situationer som den med bilen der dytter, men kortisol udskilles også når vi er vrede, bange og i det hele taget når vi føler os ‘truet’. Truslen er udefinerbar og kan være forventningspres, arbejdsbyrder, præstationsangst osv. Altså ting der ikke nødvendigvis er punktvise nedslag i dagligdagen, men måske noget der konstant er til stede.

Kortisol er den stygge stygge bandit i stress

Når vi udskiller kortisol over længere tid og i større mængder, svækker vi faktisk adrenalinproduktionen, så i stedet for at være klar til kamp i pressede situationer bliver vi trætte og ligeglade… vi orker ikke at kæmpe.
Samtidig nedbrydes vores immunforsvar, så vi lettere kan tage imod infektioner. Vi omsætter ikke sukker, fedt, protein optimalt og kroppen holder på fedtet. Vores søvn ødelægges og ved vireklig lang tids påvirkning af kortisol nedbrydes hjerneceller, så stress er bestemt ikke noget man skal tage let på.

Motion er ikke bare motion og al motion er ikke godt til at afhjælpe stress

Den anden artikel Søren kommenterede på var en artikel der lovpriste motions indflydelse på stress. Det er rigtigt at bevægelse og brug af kroppen har en gavnlig effekt, men det er vigtigt at tage udgangspunkt i det enkelte individ. Ligesom alt andet jeg skriver om, er der ikke rigtig nogen one-size fits all metode, men måske mere nogle anvendelige grundprincipper. Ift. motion og bevægelse er det vigtigt at huske at man jo stresser kroppen ved f.eks. løb, høj interval træning, styketræning mm. Det kan være en systematiseret og kontrolleret stresspåvirkning af kroppen, hvor det ikke er et problem hvis man ikke døjer med ‘rigtig stress’. Måske er lange gåture den bedste motion for stressramte? Ikke kun fordi man ved gang sænker sit blodsukkerniveau, men også fordi man giver sig selv et frirum, tid til at lade tankerne flyve?
Som Søren også nævner så er den typiske måde arbejdspladser håndterer stress på, at ens sundhedssikring tilbyder 10 x psykolog timer. Søren har dog en vigtig pointe i hele tilgangen med at man på den måde starter med at arbejde med den del af personen der har behov for allermest ro, nemlig hovedet!

Vi skal være meget bedre til at underbelaste

Løsningen er afhængig af den enkelte person og hvordan den enkelte er ramt af stress. Det tager normalt ligeså lang tid at komme ud af stress som det tager at komme ind i stress. Et godt sted at starte er kroppen. Det handler om at ‘underbelaste’ nu da kroppen og hovedet har været overbelastet. Og jeg synes det er en metode der kan overføres på alle punkter af vores generelle tilgang til sundhed og trivsel. Har vi overbelastet – trænet for hårdt, spist forkert, for meget, for usundt osv. osv. så skal vi underbelaste.
En anden ting Søren nævner som vigtig er afslutning. Få afsluttet ting. I vores hverdag er der rigtig mange ting vi lader lappe ind over hinanden og ikke ‘får lukket’. Sørg for at gøre ting færdige før du begynder på nyt. Jeg er selv slem til at have mange bolde i luften og hoppe fra opgave til opgave, men jeg har en anden overlevelses-strategi. At jeg fortæller mig selv at jeg aldrig må gå og tro at jeg ‘bliver færdig’. Altså at jeg en dag kan sige ‘SÅ… er jeg færdig!’ Færdig med hvad? Hvis jeg en dag er færdig med alt mit arbejde har jeg jo intet arbejde, så acceptér at der kommer opgaver løbende, at alt ikke kan nåes på én dag. At det er ok at have ting der strækker sig over længere tid, og så mere sæt små mål op, der er overkommelige at nå og lukke.

Det er ok ikke at lave noget – faktisk er det vigtig ikke at lave noget en gang i mellem

Personligt er det meget vigtigt for mig at ha’ alenetid. Jeg er direkte afhængig af at have et eller flere tidspunkter i løbet af en dag, hvor det kun er mig og jeg har 100% styr på hvad jeg har lyst til at lave. Egoistisk? Måske, men jeg tør ikke tænke på alternativet, hvordan jeg ville være uden 🙂
‘Hvad laver du?’ ‘Ingenting!’ ‘Nå, jamen så kunne vi jo…’ Vi kender det alle. Behovet for at udnytte tiden, men måske er det vigtigt at udnytte tiden til at lave ingenting. Til at opleve helt ro i hovedet – det er det for mig. Lige nu sidder jeg helt alene hjemme. Der er kun lyden af tasterne fra computeren, ellers er det et ur der tikker, en vaskemaskine der summer, en flyver der flyver over vore hus højt højt oppe.
Der er helt ro – pulsen er helt nede, og jeg kan nå at glæde mig til at familien pludselig med larm og rabalder brager ind gennem døren og fylder huset med liv og larm. Der skal bare være plads til begge dele.

Tip til ro i dagligdagen

Et lille tip til at få ro er faktisk at bruge sine køreture som meditation. Ikke at man skal lukke øjnene… men, når du er i din bil skal du acceptere at du ikke kan påvirke turen. Du kan ikke få trafikken til at gå hurtigere eller langsommere. Du er underlagt noget du ikke kan beherske. Så brug i stedet tiden til at trække vejret dybt, sluk radioen, få pulsen ned og mærk hele kroppen slappe af. Det er dig selv der vælger. Du kan også hidse dig op over trafikken og de andre dumme trafikanter, men prøv at tænke efter engang. Gør dét nogen forskel?

Find de øjeblikke hvor du kan trække vejret dybt i løbet af en dag… og GØR det! Nu vil jeg trækker vejret dybt og nyde resten af søndagen 🙂

Er c-vitamin mirakelkuren mod alle sygdomme?

Denne uge har stået i c-vitaminens tegn. Efter at have hørt en podcast om hvilken effekt c-vitamin har på vores immunforsvar har jeg testet lidt med at øge min daglige dosis. Samtidig har alle i familien pånær undertegnede været syge og snottede og mest ramt har fruen været. Det har betydet jeg har kunnet teste effekten af c-vitamin på hende, selvom jeg jo helst selv vil være forsøgskanin.

Vi producerer ikke selv c-vitamin ligesom alle mulige andre skabninger

Vi er en af de eneste skabninger på denne jord, der ikke selv producerer c-vitamin i kroppen. Derfor er vi afhængige af at få c-vitamin gennem kosten. Grøntsager, frugt og kartofler er kilder til c-vitamin, men i og med kvaliteten af vores fødevarer er dalet i takt med at de masseproduceres, så er det svært at få rigeligt med c-vitamin.
Og c-vitamin er godt i rigelige mængder og det er svært at få FOR meget c-vitamin. I en normal vitaminpille er der måske 80 mg. I den podcast jeg hørte indtog Dr. Andrew Saul 15000 mg om dagen!!!
For at kurere influensa, forkølelse og lignende kan man indtage c-vitamin løbende over dagen, indtil feberen forsvinder. Man tager f.eks. 500 mg c-vitamin piller hver 10. minut. indtil man har det bedre. Begynder man at få rumlen i maven og tiltag til diarré stopper man og tager 1000 mg hver tredie time. Registrér hvor mange gram du er oppe på når maven begynder at protestere, så har du en formodning om dit max til en anden gang.

Ikke kun c-vitamin mod forkølelsen

Der er masser af eksempler på hvordan behandling med høje doser c-vitamin kan kurere de fleste af vores kritiske sygdomme. Ikke kun influensa og forkølelse, men kræft og Alzheimers. Som jeg skriver om andre steder har det igen at gøre med betændelse i tarmsystemet, hvor c-vitamin som et kraftigt anti-oxidant, bekæmper betændelsen. Og hellere forebygge end at helbrede på bagkant, så jo mere vi kan komme sygdom i forkøbet ved at give kroppen rigeligt med c-vitamin jo bedre.
Det betyder også at de små sygdomme undgåes, fordi kroppens immunsystem er stærkt og klar til at bekæmpe f.eks. forkølelse og andet vi udsættes for.
Og hov… jeg har stadig fruen på relativt højt indtag af c-vitamin. Hun har ikke fået bugt med influenzaen, men siger at hun holder feberen nede. Hun er ramt af flere omgange og denne gang nåede infuenzaen at få godt fat, før jeg kom med de hjælpende vitaminer. Nu må vi se om der er noget i det. Jeg skal selv følge med i effekten af et højere daglig indtag. Om man bliver friske, skarpere, mindre modtagelig over for sygdom osv. Indtil videre er jeg ikke ramt af noget som mange i denne periode, men det vil jeg ikke kun tilskrive en uge med højere indtag af c-vitamin. Det er nok nærmere et generelt styrket immunforsvar pga. fitfat-formlen.

Man kan undre sig over at c-vitamin ikke for mere fokus, hvis det virkelig har så stor effekt på især de meget kristiske sygdomme. Dr. Andrew Saul beretter en kedelig teori om at c-vitamin er meget billigt… og at det derfor er en bedre forretning at sælge dyre kræftbehandlinger. Hmmm…

Det blev et kort indlæg denne gang – er man interesseret i at høre hele interviewet med Dr. Andrew Saul og hans meget intense forhold til c-vitamin kan du fange det her.