On air – podcast

Så er min podcast Sandheden om Sundheden klar til at komme i æteren. Jeg troede egentlig at det der ville være den største udfordring ved at lave podcast var at optage og klippe, men det sværeste har været at finde ud af at få den udgivet.

Jeg ved ikke om jeg har gjort det ‘rigtigt’, men nu ligger de 6 afsnit der foreløbig er lavet på soundcloud, og jeg har playlisten liggende her under siden podcasten. Så er der noget med at den lige skal godkendes af iTunes før den bliver tilgængelig dér. Jeg skal nok give besked, men indtil videre så kan du høre direkte fra soundcloud.

Arbejdet kommer først

Jeg ved ikke med hvor høj frekvens der kommer nye episoder, da jeg må erkende at det her projekt må ha’ lavere prioritet end at drive mit firma, så det bliver når chancen opstår, når det lige passer osv. osv.
Overvejer også at lave nogle såkaldte solo-sodes, hvor det blot er mig der fortæller om specifikke emner, hvad jeg har oplevet virker, hvordan og hvorfor.

De første 6 afsnit

De første episoder er interviews med personer indenfor fitness-branchen. De er alle delt op i 2 afsnit af hver ca. en times varighed. Det er Lars Besand aka The Happy Viking, Mikkel Muhl, der ejer og driver fitness-kæden MyHeart, og hans bedre halvdel Tina Muhl, der kører div. bootcamps i netop MyHeart.

Lars Besand aka The Happy Viking

Lars Besand kender jeg fra gamle dage, hvor vi begge dyrkede taekwondo. Lars var dengang en rund, gæv gut fra Skagen, men lige pludselig så jeg ikke så meget til ham, og da jeg så endelig gjorde var det da jeg så ham i et MMA bur, helt hakket og fit. I interviewet med Lars fortæller han om vejen fra taekwondo over i MMA, og videre over i strongman og bodybuilding. Vi taler også om værdier, livsglæde og om at få det bedste ud ad livet.

Mikkel Muhl fra MyHeart

Mikkel har jeg siden jeg mødte ham første gang været en stor beundrer af. Fordi han er fyldt med selvironi og direkte tilgang til livet. I jantelovens land kan en fyr som Mikkel være nem at pege fingre af, fordi han har hele pakken, men som altid ligger der altid en historie bag, og det er dén han fortæller over de to episoder her.

Tina Muhl fra MyHeart Bootcamps

Tina har også en vild historie bag sig, med en hård opvækst, men også en indre drivkraft, der trods udfordringer gjorde at hun fik sig selv på et godt spor. Siden har hun hjulpet rigtig mange med at opnå deres mål, om det så er vægttab, øget energi, livsglæde eller måse netop alle dele, da det tit og ofte hænger sammen.

Kommende episoder

Endelig har jeg et uklippet interview med Søren Dige fra Mindstep Care, der snakker om stress, livsstilsændringer og hvordan vi kan blive fanget af livet. Dét interview glæder jeg mig til at få klippet og ud til de andre.

Så velkommen til podcasten, tag godt imod den, og giv endelig feedback, så jeg kan tilpasse form og indhold fremadrettet.

Knogleskørhed

Hvorfor lige knogleskørhed??? Fordi jeg en gang i mellem falder over nogle virkelig spændende indsigter eller betragtninger indenfor sundhed. Jeg synes det er fascinerende hvad vi kan med videnskab, og samtidig kan jeg blive helt skræmt af hvor megen tillid vi har til vores behandlersystem.

I dag vil jeg videreformidle noget ret interessant viden om knogleskørhed, som i dag betragtes som en sygdom man kun kan behandle medicinsk.
Jeg hørte et interview med Mira og Jason Calton, der har viet deres liv til netop at forske i knogleskørhed, baseret på deres egne oplevelser med behandling af Mira, der i en alder af 30 år blev diagnostiseret med knogleskørhed og på daværende tidpunkt havde knogleskørhed som en 80 årig.

Solstrålehistorie bakket op af videnskab

Gennem fokus på kost fik de kureret og vendt sygdommen. Der er jo tit disse solstrålehistorier, der kan forblænde os, så de skal altid tages med et gran salt… men derfor er hele den videnskabelig og forskningsmæssige del jo det der gør det spændende, og her har vi et par forskere, der med afsæt i egne erfaringer, har formået at give en god videnskabelig bund for deres argumenter om hvorfor den medicinske behandling der tilbydes i dag ikke nødvendigvis gør noget godt, og hvordan man med fordel kan kigge på nogle andre parametre.

Principper der virker positivt generelt

Det handler om knogleskørhed, men der er en del relevans for os uden lige præcis dét problem, når vi snakker livsstilssygdomme og sundhed generelt.
Igen kan man sige at en langvarig, uhensigtsmæssig belastning af kroppen, vil give udslag i én eller flere livsstilssygdomme og her er knogleskørhed blot én af dem, så hele mekanikken bagved ift. hvordan vi undgår sygdomme er den samme.

Kig på balancen mellem Omega 6 og 3

Den medicinske behandling på godt og ondt

I dag behandles knogleskørhed med bisfosfonater, der øger knogletætheden. Måden man måler det på er gennem DXA-scanninger og de viser med alt tydelighed at knogletætheden bliver bedre med den medicinske behandling. Problemet er dog at det ikke er en optimal knogletæthed. Mira og Jason sammenligner det med en plastiklineal, der kan tåle en vis belastning, men som splintres når den når max. På samme måde er knoglerne trods fornyet tæthed ikke så fleksible og smidige som det ville være optimalt, og går det galt er det ofte kritisk.

Udover medicinens effekt, er der en række bi-virkninger, der kan være mindre attraktive (såsom kræft) og generelt nedsætter medicinen kroppens optagelse af vigtige vitaminer og mineraler.
Netop vitaminer og mineraler er den videnskabelige del af løsningen på problemet, og det er her vi skal holde ørerne stive.

Det hele hænger sammen og starter i tarmsystemet

Når der er en generel betændelsestilstand i kroppen, er chancerne for at det går ud over vitale funktioner i kroppen større end normalt. Vores normale kost har en del uhensigtsmæssige påvirkninger af vores tarmsystem, og derfor er det igen kosten, der skal fokuseres på ift. at mindske den generelle betændelse i kroppen. Og her er balancen mellem omega 6 og 3 et af de områder Mira og Jason fremhæver, og også påpeger at en paleo-kost f.eks. indeholder høje mængder af omega 6 og at problemet er at øget indtag af omega 3 ikke nødvendigvis udbalancerer det. Med andre ord kan man ikke blot spise masser af fiskeolie for at øge omega 3. De to omega’er konkurrerer om at blive absorberet, så det er faktisk vigtigere at reducerer indtaget af omega 6, så man skal kigge på sin kost og finde de fødevarer med højt indhold af omega 6 som man så kan spare på.

IForm har skrevet denne artikel om hvilke fødevarer der indeholder meget omega 6 og støtter argumentet at de to prøver at konkurrerer.

Kaffe, aminosyrer og fedtsyrer er et must

Så skal man være meget opmærksom på at få tilstrækkeligt med fedtsyrer og aminosyrer, da knogler også er 50% proteinmasse, og det derfor er vigtigt at tænke på at man får tilstrækkeligt med protein.
Kaffe nævnes også som noget der har en gavnlig effekt, og faktisk så meget at man ikke kan få FOR meget kaffe, men selvfølgelig god kaffe.

Kaffe, kaffe og mere kaffe

Mira og Jason har 40 gode vaner der kan genopbygge og helbrede knogleskørhed, hvilket jeg til enhver tid først ville forsøge mig med før jeg begyndte på en medicinsk behandling, og igen er jeg overbevist om at disse 40 gode vaner også vil forebygge og reducere chancen for at få alle mulige andre livsstilssygdomme.

Interesseret i at vide mere?

Du kan høre eller læse hele podcasten her, og bogen Rebuild your Bones er der et link til her, hvis du skulle være i den uheldige situation at være diagnostiseret, hvis du generelt vil have et alternativt syn på knogleskørhed, ELLER måske bare et tip til gode vaner der har effekt på din generelle sundhed.