Knogleskørhed

Hvorfor lige knogleskørhed??? Fordi jeg en gang i mellem falder over nogle virkelig spændende indsigter eller betragtninger indenfor sundhed. Jeg synes det er fascinerende hvad vi kan med videnskab, og samtidig kan jeg blive helt skræmt af hvor megen tillid vi har til vores behandlersystem.

I dag vil jeg videreformidle noget ret interessant viden om knogleskørhed, som i dag betragtes som en sygdom man kun kan behandle medicinsk.
Jeg hørte et interview med Mira og Jason Calton, der har viet deres liv til netop at forske i knogleskørhed, baseret på deres egne oplevelser med behandling af Mira, der i en alder af 30 år blev diagnostiseret med knogleskørhed og på daværende tidpunkt havde knogleskørhed som en 80 årig.

Solstrålehistorie bakket op af videnskab

Gennem fokus på kost fik de kureret og vendt sygdommen. Der er jo tit disse solstrålehistorier, der kan forblænde os, så de skal altid tages med et gran salt… men derfor er hele den videnskabelig og forskningsmæssige del jo det der gør det spændende, og her har vi et par forskere, der med afsæt i egne erfaringer, har formået at give en god videnskabelig bund for deres argumenter om hvorfor den medicinske behandling der tilbydes i dag ikke nødvendigvis gør noget godt, og hvordan man med fordel kan kigge på nogle andre parametre.

Principper der virker positivt generelt

Det handler om knogleskørhed, men der er en del relevans for os uden lige præcis dét problem, når vi snakker livsstilssygdomme og sundhed generelt.
Igen kan man sige at en langvarig, uhensigtsmæssig belastning af kroppen, vil give udslag i én eller flere livsstilssygdomme og her er knogleskørhed blot én af dem, så hele mekanikken bagved ift. hvordan vi undgår sygdomme er den samme.

Kig på balancen mellem Omega 6 og 3

Den medicinske behandling på godt og ondt

I dag behandles knogleskørhed med bisfosfonater, der øger knogletætheden. Måden man måler det på er gennem DXA-scanninger og de viser med alt tydelighed at knogletætheden bliver bedre med den medicinske behandling. Problemet er dog at det ikke er en optimal knogletæthed. Mira og Jason sammenligner det med en plastiklineal, der kan tåle en vis belastning, men som splintres når den når max. På samme måde er knoglerne trods fornyet tæthed ikke så fleksible og smidige som det ville være optimalt, og går det galt er det ofte kritisk.

Udover medicinens effekt, er der en række bi-virkninger, der kan være mindre attraktive (såsom kræft) og generelt nedsætter medicinen kroppens optagelse af vigtige vitaminer og mineraler.
Netop vitaminer og mineraler er den videnskabelige del af løsningen på problemet, og det er her vi skal holde ørerne stive.

Det hele hænger sammen og starter i tarmsystemet

Når der er en generel betændelsestilstand i kroppen, er chancerne for at det går ud over vitale funktioner i kroppen større end normalt. Vores normale kost har en del uhensigtsmæssige påvirkninger af vores tarmsystem, og derfor er det igen kosten, der skal fokuseres på ift. at mindske den generelle betændelse i kroppen. Og her er balancen mellem omega 6 og 3 et af de områder Mira og Jason fremhæver, og også påpeger at en paleo-kost f.eks. indeholder høje mængder af omega 6 og at problemet er at øget indtag af omega 3 ikke nødvendigvis udbalancerer det. Med andre ord kan man ikke blot spise masser af fiskeolie for at øge omega 3. De to omega’er konkurrerer om at blive absorberet, så det er faktisk vigtigere at reducerer indtaget af omega 6, så man skal kigge på sin kost og finde de fødevarer med højt indhold af omega 6 som man så kan spare på.

IForm har skrevet denne artikel om hvilke fødevarer der indeholder meget omega 6 og støtter argumentet at de to prøver at konkurrerer.

Kaffe, aminosyrer og fedtsyrer er et must

Så skal man være meget opmærksom på at få tilstrækkeligt med fedtsyrer og aminosyrer, da knogler også er 50% proteinmasse, og det derfor er vigtigt at tænke på at man får tilstrækkeligt med protein.
Kaffe nævnes også som noget der har en gavnlig effekt, og faktisk så meget at man ikke kan få FOR meget kaffe, men selvfølgelig god kaffe.

Kaffe, kaffe og mere kaffe

Mira og Jason har 40 gode vaner der kan genopbygge og helbrede knogleskørhed, hvilket jeg til enhver tid først ville forsøge mig med før jeg begyndte på en medicinsk behandling, og igen er jeg overbevist om at disse 40 gode vaner også vil forebygge og reducere chancen for at få alle mulige andre livsstilssygdomme.

Interesseret i at vide mere?

Du kan høre eller læse hele podcasten her, og bogen Rebuild your Bones er der et link til her, hvis du skulle være i den uheldige situation at være diagnostiseret, hvis du generelt vil have et alternativt syn på knogleskørhed, ELLER måske bare et tip til gode vaner der har effekt på din generelle sundhed.

Derfor skal du springe morgenmaden over og spise masser af salt

Morgenmad er dagens vigtigste måltid, og salt er dårligt for dig! Eller er det? Jeg har skrevet om det tidligere, men vil her lige fortælle hvad det er der sker i kroppen, når vi indtager et traditionelt morgenmåltid.

Husk at man på engelsk kalder morgenmad for ‘breakfast’ altså ‘bryd-faste’, hvilket er meget mere relevant, end at definere et af dagens måltider, som noget vi skal indtage om morgenen.

Har hørt en virkelige spændende podcast med Max Lugavere, og fandt efterfølgende denne video på youtube, hvor han fortæller om hvad et godt morgenmåltid er og hvorfor.

Udnyt kroppens egen morgenrutine

Når vi vågner om morgenen, er kroppen i mere eller mindre fastende tilstand. Når vi står op og bevæger kroppen, stiger vores kortisol-niveau som Max kalder ‘the chief waking hormone’, altså det hormon, der skyder os i gang, og sørger for at der brændes lagret fedt som brændstof til krop og hjerne.
Selvom vi i dag forbinder kortisol med stress, så er kortisols egenskaber supervigtige, og vi vil gerne ha’ kortisol skal gøre sit arbejde når vi står op.

De fleste starter morgenen med den dårligste kombo

Det der så er kritisk er når vi kombinerer et højt kortisolniveau om morgenen med en kulhydratrig morgenmad, såsom div. normale morgenmadsprodukter (cornflakes, havregryn, cocopops osv. osv.), brød, croissant eller rundstykker og smørstang… så har vi både kortisol og insulin helt oppe og ringe. Selvom insulin stiger, vil kortisolen fortsætte med at katabolisere, men istedet for at nedbryde fedtvæv til fedtsyrer (som ville ske hvis insulinen ikke blandede sig), så nedbrydes muskelvæv. Helt grundlæggende bare en dårlig kombo, som måske 90% af befolkningen laver hver morgen?!?

Derfor er det en fremragende idé for det første at lade kortisol gøre sit arbejde om morgenen. For det andet at undgå et morgenmåltid med masser af kulhydrater, der hæver dit insulinniveau, eller bedre, vent et par timer med at spise.

Kortisol og kaffe til morgenmad

Jeg starter morgenen med mit store glas vand, lidt salt, mine vitaminer osv. osv., og så rigtig tit min powerkaffe med masser af fedt i. Selvom jeg med dén kaffe bryder min fastende tilstand, gør koffeinen det at den bidrager til at hæve kortisolniveauet, så hvis jeg begynder at lægge to og to sammen, må det have en forstærkende effekt på kataboliseringen af fedt til fedtsyrer.

Og kaffe forårsager endvidere en reaktion, hvor der frigives glykogenreserver, hvilket gør at man netop om morgenen efter kaffen, bør lave en eller anden form for let fysisk aktivitet, for at bruge den energi der ligger til rådighed.

Er salat morgenmad?

MorgenmadssalatNu bliver det nok for nørdet selv for mig, men summa summarum, så må et af de allerbedste råd ift. vægttab være at lade kroppen arbejde uden at forstyrre. Vent en time eller 2 med at spis, og lad så dit første måltid være uden kulhydrater, men gerne fedtholdigt, så du bruger fedt som brændstof.

I dag skulle jeg træne, så stod op og fik min powerkaffe, trænede, og fik min rigtige morgenmad som var en salat med masser af avocado, kerner og frø, OG druknet i god olivenolie, plus drysset med godt salt.

Husk at få nok salt hvis du er low-carb

Himalaya SaltMax påpeger netop behovet for salt i den korte video. Salt opfatter vi også i dag som dårligt for vores helbred. Som med alt andet er salt ikke bare salt, og det der står i de fleste hjem er fuldstændig udvasket for mineraler.

Derfor skal man finde noget godt salt og sørge for at få nok. I interviewet spørges der om manglende salt kan være en af grundene til at man på en low-carb diæt kan opleve muskelkramper, hvortil svaret er ja!

Hvad har nyrerne lige gang i?

Når man er low-carb stimulerer man ikke insulin, og når der ikke cirkulerer insulin rundt i blodet, vil nyrerne åbenbart udskille salt. Hvor en kost med meget kulhydrat gør at nyrerne holder på saltet, vil en low-carb kost gøre at nyrerne udskiller salt. Udover at en low-carb diet ikke i forvejen er rig på salt (efter som det ikke er forarbejdede fødevarer), så er salt vigtigt at få nok af.

Muskelkramper og lyst til salt

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan jeg kunne mærke at jeg havde lyst til salt og gik og tog lidt god salt fra tid til anden, nu ved jeg hvorfor. OG… jeg har oplevet muskelkramper, men troede det var manglende magnesium, men kan nu også sætte kryds ved dén og mere salt.
Så endnu engang kan jeg lukke et blog-indlæg med 2 påstande som de fleste no vil anse som ‘forkerte’ og uhensigtsmæssige, men vælg selv, eller bedre, prøv selv og se hvad det gør for dig.

  1. Morgenmaden er ikke dagens vigtigste måltid. Vent et par timer og spis en salat druknet i olivenolie.
  2. Husk at få salt og godt salt – salt er et vigtigt makro-mineral, især hvis du er low-carb.

Kaffesnak, kolesterol, kahweol og cafestol

Kaffe med smør, kokosolie, maca, kanel og cayenneAhhh… hvilken bedre måde at skrive dagens indlæg, end at sidde med en kop kaffe med smør, kokosolie, maca-pulver, kanel og en lille drys cayennepeber??? Måske ville de fleste sige at end helt almindelig kop kaffe fra kanden er bedre, og sådan er det jo med smag og behag.

Dagens indlæg fortsætter med kaffesnak i forlængelse af sidste søndags korte indlæg.
Her fortalte jeg kort om nogle af kaffens gode egenskaber, men vil her komme lidt dybere. F.eks. skrev jeg sidst om stofferne chlorogensyre, som er en antioxydant, og kahweol og cafestol, der kan have nogle rigtig gode egenskaber, men som også beskyldes for at indeholde kolesterol.

Sænk dit kolesterol med filterkaffe

Det der sker hvis man drikker filterkaffe er at man i nogen grad filtrerer kahweol og cafestol ud. Er det godt eller skidt? Det kommer an på hvem du er og hvad du gør samtidig. Især cafestol hæver indholdet af kolesterol i blodet, og samtidig hæmmer det de biokemiske processer der nedbryder fedt, så hvis du f.eks. drikke kaffe sammen med et fedtholdigt morgenmåltid, så både hæver du dit kolesteroltal og hæmmer din evne til at nedbryde fedt, hvilket måske ikke er smart.
Nu kan det jo igen diskuteres om det på nogen måde er farligt at hæve kolesteroltallet, hvis du i øvrigt er et normalt og velfungerende individ. Et øget kolesteroltal er oftest en indikation på at der er en betændelsestilstand andetsted i kroppen (pga. vores livsstil) og dermed er det igen IKKE det høje kolesteroltal, der er problemet, men HVORFOR det er højt. Jeg er desværre i den situation at en gen-fejl gør at min lever overproducerer kolesterol. Derfor er jeg på medicin, som regulerer kolesterol på en desværre unaturlig måde, men det betyder at jeg ikke gennem kosten kan hæve, sænke eller på nogen måde påvirke mit kolesteroltal, så jeg kan i prinicippet være ligeglad med mængden af kolesterol i min kaffe (og i kosten generelt). Jeg kan så satse på alle de gavnlige virkninger af cafestol, kahweol og chlorogensyren ift. kræft, diabetes og skrumpelever.

Powerkaffens paradoks

Min kaffe ér jo mit morgenmåltid og der er tilsat fedt i form af smør og kokosolie. OG jeg har en espressomaskine, der brygger uden filter, så indholdet af kahweol, cafestol og chlorogensyre er så højt som muligt. Det giver et paradoks, da jeg indtager fedt og samtidig hæmmer min evne til at nedbryde det fedt? Derfor kunne man argumentere for at jeg skulle brygge filterkaffe, men hvis jeg gør dét får jeg ikke de kognitivt fremmende egenskaber som OGSÅ ligger i cafestol, kahweol og chlorogensyren. Jeg bruger min powerkaffe i en proces, hvor jeg efter en fastende tilstand, der er startet ca. 12 timer tidligere, giver kroppen noget fedt den kan fortsætte med at forbrænde. Ved at blende fedtstofferne med de fedtopløselige komponenter kahweol, cafestol og chlorogensyre, optager hjernen hurtigere dét, plus koffeinen og giver det kick og de kognitive effekter jeg meget tydeligt kan mærke (og ikke vil undvære) hver morgen. At jeg så hæmmer fedtnedbrydningen kan jeg umiddelbart ikke se som problematisk, da jeg netop ved at forlænge fasten giver kroppen adgang til at forbrænde fedt.

Du skal ikke drikke fedt, hvis du ikke forbrænder det

Hvis jeg derimod ikke var low-carb, men drak powerkaffe sammen med f.eks. en skål cornflakes, et rundstykke eller andet, der ville skyde forbrænding af glukose igang i stedet for fedt, så ville det ikke være optimalt. Alt fedt ville blive deporteret til fedtlagre af insulinen, hvor kroppen først ville gå derhen, når al glukose var væk.
En mulighed ville være at indtage nogle enzymer der kunne bidrage til nedbrydningen af fedtet, men så er det også ved at være kompliceret at drikke den der kop kaffe 🙂
Anyways – min kaffe rutine er powerkaffen hver morgen i fastende tilstand, så ca. 2 kopper ren kaffe på arbejdet i løbet af dagen, også brygget på en espressomaskine uden filter, så altså fuld skrald på antioxidanter, og alle de ting der skal redde mig fra en masse forfærdeligheder, men også kolesterol, der så efterfølgende reguleres ned med den medicin jeg tager. Ikke nemt det her sundhedshalløj?!?

Et rigtig dårligt råd

Kaffe er en af de fødevarer med det allerhøjeste indhold af antioxidanter. Selv grøn the når ikke kaffen til sokkeholderne… hvis altså kaffe nogensinde har brugt sokkeholdere. Så uanset hvad de mere komplekse forbehold i forhold til kaffe er, så giver det god mening at drikke kaffe. Også hvis man f.eks. er eller har overvejet at blive alkoholiker og drikker en flaske sprut hver dag… så reducerer man, ja man eliminerer nærmest risikoen for skrumpelever og andre leverissues… ikke at dét skal være motivation for at gå ned ad dén vej!!!

Al verdens dårlige kaffe

Når dét så er sagt, så er der en masse ting der har afgørende indvirkning på hvor let det er at få de optimale virkninger ud af kaffen.
Der er dels hvilken type kaffe (arabica, robusta osv.), så er der ristningen (let eller hård ristning), der er hele issuet omkring hvorvidt bønnen er sprøjtet og generelt håndteret fra dyrkning til den drikkes. Så er der ting som svamp, mug, og indholdet af noget der hedder akrylamid, som ikke er specielt godt for os, og som især findes i kaffe der er hård ristet, altså de meget mørke, oliede bønner.
Vi ved også godt at der er forskel på at købe friske ristede bønner, kværne dem selv og brygge en kop kaffe, fremfor at trykke på en knap i en automat, der doserer en mængde formalet kaffe, der formentlig har ligget flere måneder og afgivet alle de dejlige olier, er blevet harsk, iltet og i bund og grund bare kedelig og ligegyldig. Jeg bruger en nogenlunde høj kvalitets kenya AA bønne, men er altså ikke heeeeelt deroppe i den absolutte top, hvor det kun er ca. 3% af verdens samlede kaffeproduktion, der slipper gennem nåleøjet med alle krav.
Vil man nørde rigtig rigtig meget om sådanne emner er denne artikel anbefalelsesværdig.

God søndag – og god kaffe 🙂