2 måneder inde i projektet

Så er der efterhånden gået et par måneder siden jeg besluttede mig for at lave et par ændringer i min kost. Og hvordan går det så? Jo tak, det går intet mindre end fantastisk. Jeg har det super super godt! Udover at have tabt nogle unødige kilo (vægten ligger stabilt på ca. 80 kg), så har jeg langt mere energi end før. Jeg bliver sjældent oppustet, og når jeg gør ved jeg hvorfor. Jeg spiser bedre mad – det er simpelthen en fornøjelse ikke at holde øje med kalorier og om noget er godt eller skidt. Nu ved jeg hvad der er godt og skidt for mig og så er det nemt at vælge det gode til.

Hvad savner jeg allermest?

Ingenting… der er ingenting jeg savner efter at have droppet sukker, brød, korn og stivelse (kartofler, ris, pasta osv. osv.). Selvom min dejlige kone har eksperimenteret rigtig meget med alternative brødopskrifter, så er det ikke fordi jeg har et behov for erstatning. Jeg nyder simpelthen at spise grønt, kød og fedt. Faktisk er jeg ret sikker på at det øgede fedtindtag også er det der giver mig den ekstra energi.
Hjernen består jo primært af fedt og rigtig fedt er fuel for hjernen. Før i tiden var jeg træt når jeg kom hjem fra arbejde – nu har jeg lyst til at skrive, lytte til podcasts, træne osv. osv.

Hvad er sværest?

Da jeg tog beslutningen om at ændre min kost radikalt, havde jeg faktisk ikke snakket med min kone eller med mine børn om det. Jeg tænkte bare at de kunne fortsætte som før, og at de ikke skulle lide under at jeg havde fået en tosset idé.
Dog var min kone ret hurtigt med på at være med, og oplevede også kun positive resultater. Ungerne tager vi det helt roligt med. De kan mærke der er blevet ændret en del og har fået ændret fokus på kost. Vi prøver ikke at være FOR fanatiske og lader dem vide at det er OK at spise det brød de vil ha’, det pasta de kan li’ og de pizzaer de helt naturligt vil komme til at støde på i deres unge liv.
Det sværeste… er at holde sin store kæft. Når man efter at have rundet de 45 år lige pludselig finder ud af noget der virkelig virker har man bare lyst til at råde det ud til hele verden. Problemet er at størstedelen i verden ikke rigtig gider høre om det.

Vi gider ikke høre om dit fanatiske madprojekt!!!

I dag hørte jeg endnu en podcast om et forældrepar, der er skiftet til paleo og som har børn, der er helt med på idéen. Selvom børnene har forskellig smag og forskellige præferencer lykkes det at tilgodese alle. De nævnte at det sværeste er ens omgangskreds.
Ikke bare det at være på besøg hos andre der spiser en ‘normal’ kost, men ligeså meget at en omgangskreds kan være oprigtigt bekymrede for den retning man har valgt. Og det er jo ganske forståeligt og vel også forventeligt når man går mod de gældende og accepterede kostråd.
Jeg varetager indkøb til frokosten på mit arbejde, hvor vi er ca. 5 personer. Jeg sørger for at købe alt det folk gerne vil ha’ og beder dem komme med inputs til indkøbslisten, men det er helt andre hylder der shoppes på når det er privat.
Jeg skal respektere at andre har lyst til en anden kost end jeg og respektere at man ikke nødvendigvis har lyst til at ændre på noget man har det fint med.
Det er også derfor jeg er nødt til at have denne blog, så jeg her kan få alle mine tanker ud omkring det jeg oplever.

Jeg ved ikke alt og vi er alle forskellige

Bare fordi jeg har oplevet udelukkende gode ting for mig i skiftet, betyder det ikke at jeg kan lave en 1-til-1 på alle andre. Vi er alle forskellige, er forskellige steder i vores liv og har forskellige prioriteter. Jeg kan se dette virke for de personer der oplever den lille mave komme snigende efter 30 år. Bildækket, lovehandles, dunken, øltønden, one-pack og hvad vi nu sammen kan grine over og kalde dét der i bund og grund er et helt klart udtryk for at kroppen ikke er i balance og at den kompenserer for en livsstil der ikke er optimal.
For kroppen er egentlig ret simpel i al sin kompleksitet. Kroppen vil altid prøve at være i balance, og det er også derfor at man på 2 uger vil opleve kæmpeforskel, hvis man skifter til en kost kroppen kan udnytte optimalt.

Far og søn samme vægt… ikke heeelt samme fedtprocent

Min ældste søn Oscar hoppet med på paleo-principperne. Han er i forvejen veltrænet, har six-pack og er bare et rigtig godt sted i sit liv. Han træner utrolig meget styrketræning uden at ville være stor-stor, men han bygger muskler og det går stærkt.
Vi vejer nu det samme, meeen min fedtprocent er stadig en del højere end hans 🙂
Han har haft det godt på paleo, men har på det sidste klaget over ikke at få mad nok. I dén alder æder man bare konstant. Når han spiser en dåse tun og et par spejlæg en halv time før jeg skal til at lave aftensmad, ved jeg han kommer til at spise en masse når maden er klar.
Nå, han klager over at paleo ikke giver ham nok, og jeg kan kun berolige ham og foreslår han tilfører lidt mere kulhydrat til hans kost.
Dette fordi hans forbrænding ligger højere, hans insulin-system er ikke svækket og skal derfor nok håndtere de ekstra kulhydrater fint, sålænge han ikke sætter systemet til at arbejde med alle mulige ligegyldige ting.
Derfor får han nu hvide ris (ja hvide, det skal jeg nok skrive om i en anden blog-post) og sweetpotatoes, så han kan få lidt ekstra krudt til hans aktive liv.

Ikke kun pga. vægttabet

Jeg gik i gang pga. et ønske om vægttab. Jeg fortsætter pga. alt andet end vægttab! Vi er på en rejse og i en proces som formodentlig vil vare resten af livet. Vi skal eksperimentere og føle på egen krop hvad der give mening og hvad der tilfører livet værdi.
En sund krop er på mange måde forudsætningen for et godt liv! Hvorfor? Prøv at spørg en milliardær der er sengeliggende med sundhedsproblemer. Hvad vil vedkommende helst ha’, sine milliarder eller sit helbred? For hvad fa’en er det ved at ha’ mange penge hvis din krop ikke virker?
Min søn oplever at hans problemer med akne er mindsket radikalt – han har bare meget bedre hud nu.
Min kone har døjet meget med maven og kunne mærke det hjalp når vi spiste mange grøntsager. Hun kan mærke forskel med den kost vi er på nu, og kan måske endnu tydeligere mærke hvad det er der giver problemer… der er stadig lidt ‘cheats’ i form af slik og is, ligesom jeg har min vin.
Sofia har været stort set 100% på den hvide hvede-buffet, brød, pasta, nudler døgnet rundt, men er mere opmærksom nu. Vi skal ikke presse, men hun vælger selv sundt for at retfærdiggøre de andre ting. Hun skal nok finde sin egen vej ind til rigtig mad, men hun er 12 år og skal også prøve det alle andre i den alder prøver. Det vigtigste er at vise der er alternativer og at rigtig mad er god mad.
Jonathan er også pizza, cola, junk, computer og mangel på søvn. Nu er han på efterskole, der har supermeget fokus på kost… selvom det ikke er LCHF kost, så er det dog trods alt økologisk og ikke junk, så han skal nok komme sundere ud på den anden side.

Nok at gå igang med

Når jeg kan mærke jeg bliver skarpere i hjernen, har mere energi, taber mig, er mere glad, har lyst til at lære og lyst til at give videre, så har jeg fået meget mere end et vægttab. Jeg har fået lukket op til et potentiale der skal forfølges og udforskes.
Der er så meget at tage fat på og udover kost og træning er der ting som faste, søvn, tilskud, hormonbalancer, testosteronniveauer og østrogen. Hvorfor er hvede så skidt? Hvorfor er æg gode… for nogen? Hvad er det lige med bønner og ok stivelse? Hvorfor skal man ikke møde sin kommende kone hvis hun er på p-piller? Kan man styrketræne på tom mave? Hvorfor er fiskeolie nødvendigt og hvorfor er det bedst det er på flaske og i køleskab? Hvad er ketose? Hvorfor er et æble om dagen en dårlig idé? Hvorfor skal vi spise rådden kål? Hvorfor er det ok at drikke rødvin til bøf, men ikke hvidvin til laks? Hvorfor er salt vigtigt for os, og hvorfor er salt med jod overhovedet opfundet? Hvorfor vælger mus sukker fremfor heroin? Hvorfor spiser vi ting der ikke har noget med mad at gøre… og meget meget mere 🙂

Jeg skal gøre mit bedste for at komme omkring en hel masse og forhåbentlig inspirere dig til at tage stilling til hvad du vil med dit liv, men hey… du skal ikke gøre det medmindre du er motiveret. Jeg vil kun inspirere – ikke diktere 🙂

 

Derfor er det IKKE farligt at spise fedt!

Når vi kigger på samfundet generelt og hvilke kostråd vi følger, er vi også nødt til at forstå at man ikke fra én dag til den næste kan ændre et helt samfunds måde at spise på. Mange af de kostråd vi følger har rod i studier der er over 30 år gamle. Det tager lang tid at undersøge og videnskabeligt dokumentere de mange mekanismer, der spiller ind når man kigger på et individs sundhed.
Jeg tror de fleste af os har en forståelse af at vi skal spise masser af groft brød, fuldkorn og andre kulhydrat- og fiberrige fødevarer som største del af vores kost, dernæst grøntsager, frugt og så kød, fisk, æg osv.

En madpyramide med fedt som største og vigtigste del?

Hvad hvis jeg kom og sagde at ens kost skulle bestå af 70% fedt, 20% protein og 10% kulhydrat? Det ville nok opfattes som vanvid af de fleste. Her snakker vi om den såkaldte ketose hvor man gennem en radikal nedsætning af indtaget af kulhydrat, får kroppen til at bruge fedt som primær energikilde, og hvor fedtforbrændingen øges markant.
Når vi snakker så stor en del af kosten i form af fedt, og vi samtidig som samfund har lært at vi skal spise fedtfattigt, og få rigeligt med fibre fra korn og brød, så kan det kun virke grænseoverskridende at skifte kurs. Igen… som jeg nævner flere steder, lad os tager det i små bidder.

Forskning om fedt og sundhed

I 2015 udkom der en stor rapport fra den amerikanske Dietary Guidelines Advisory Commitee (DGAC). DGAC er en ekspertkomité, der sørger for at sikre det videnskabelige grundlag for de amerikanske kostråd og anbefalinger.
Rapporten viser at der IKKE er grund til at sætte loft på indtaget af fedt. Siden 80’erne har det ellers været begrænset til mindre end 30% af kosten. Det er altså ikke mere end 2 år siden videnskaben bekræftede at fedt (eller visse typer fedt) ikke er farligt i relation til hjertekarsygdomme!
Argumentet i 80’erne var at man ved at reducere indtaget af fedt generelt, også ville reducere indtaget af mættet fedt. Mættet fedt blev anset som den store synder. Hvis fedtet tilmed blev erstattet med kulhydrater ville kostens energitæthed reduceres. Det ville gøre at man indtog færre kalorier.
Problemet er igen at man snakker fedt og kulhydrater, uden helt at skelne mellem hvilken type fedt og hvilke kulhydrater. Der er forskel på ‘sundheden’ i at dyppe et stykke helt hvidt forarbejdet hvedebrød ned i en frituregryde med olie fyldt med transfedtsyrer, og at spise en bøf med salat!
Især udskiftningen af mættet fedt med kulhydrater (og især raffinerede kulhydrater) kan direkte øge risikoen for hjertekarsygdomme og endda resultere i fedme – ups!

Hvordan så det ud med fedtforståelsen i Danmark i 80’erne?

Nu var ovenstående de amerikanske anbefalinger, men i Norden var anbefalingerne i 2004 et fedtindhold sat til 25-35 pct. I 2012 blev anbefalingerne ændret til 25-40 pct.. Vi satte altså trods alt den øvre grænse op. Alligevel har det, at der har været en øvre grænse og et fokus på indtag af fedt som problematisk, haft konsekvenser. Fødevareproduktionen har, pga. denne opfattelse af hvordan vi skal spise fedtfattigt, ændret hele produktionen af fødevarer mod mere og mere fedtfattige produkter.
Vi har oplevet et kæmpeboom i forekomsten af fedtfattige alternativer til ‘rigtig’ kost. Desværre er vores higen efter fedtfattige kompromisser ikke altid optimale. Faktisk kan fødevarer der slår sig op på at være ‘sunde’ og fedtfattige være direkte usunde ift. den oprindelige vare.

Er en sund chips en fedtreduceret chips?

Et tankevækkende eksempel på ovenstående er den amerikanske chips-producent Lays som vi også kan købe herhjemme. For at følge med markedet og vores krav til fedtfattige alternativer har de (som alle andre chipsproducenter vel) produceret en ‘light’ udgave af deres originale chip. Nu er chips jo i forvejen ikke noget der sidestilles med sund kost, men følg lige med.
Den originale chip består af kartoffelskiver, solsikkeolie og salt. Ingen tilsætningsstoffer og konserveringsmidler.
Lightmodellen er fedtfri og har halvt så mange calorier som den originale  – hvilken en ville du vælge?
Når vi har revet lightmodellen ned fra hylden og vi med stort velbehag propper os med denne sunde og fedtfrie type chip, tager vi ikke højde for HVORDAN man har kunnet producere sådan et produkt. I Lays tilfælde indeholder produktet Olestra, der er en fedt-erstatning, som på trods af dokumenterede bi-virkninger som mavekrampe og tarmproblemer stadig findes i flere fødevarer. Bi-virkningerne skyldes at produktet forhindrer optagelsen af forskellige vitaminer og mineraler. Og altså… en udviklet form for fedterstatning lyder bare ikke rigtigt.

Læs ingredienslisten på dine fødevarer grundigt

Derfor er det en god idé fra tid til anden (eller altid) at læse ingredienslisten på de fødevarer vi køber. Er der ingredienser man ikke aner hvad er, eller ingredienser man ikke kan udtale, kunne det være man skulle være varsom. Et fedtreduceret og dermed ‘sundt’ produkt kan have flere negative sider end positive. Har man et udgangspunkt der hedder ‘rigtig mad’ og alt andet end det der står i forpakninger, kommer man godt udenom industrien forsøg på at imødekomme en fedtforskrækkelse der har rod i en mere end 30 år gammel forståelse af hvad fedt gør for kroppen.

Læs artiklen om DGAC rapporten her

Læs artikel om mættet fedt her

Læs om Lays Chips her

 

Du skal finde din egen vej og dine regler

I går læste jeg en artikel om 8 veje til vægttab og bedre helbred. Det handlede om at skifte junkfood ud med rigtig (sund) mad, motionere dagligt, droppe alkolhol, sove mere osv. osv. Alt sammen noget vi et eller andet sted godt ved vil have en positiv indvirkning på vores krop og vores helbred. Hvorfor gør vi det så ikke? Fordi vi generelt ikke har det godt med forandringer og fordi vi ofte ser en ændring i vores livsstil som noget midlertidigt, der kan få os hen til et mål, hvorefter vi kan leve præcis som vi gør nu.

No pain no gain min bare røv

I går så jeg også et facebook-opslag hvor en bekendt efter 5-6 år uden træning har besluttet sig for at træne. Det er rigtig godt og en god beslutning. Hun starter et træningsforløb hos en træner og kan berette om hvor ødelagt hun er dagen derpå, og hvordan hun faktisk er nødt til at arbejde hjemmefra fordi hun ikke kan bevæge sig.
Der jokes i tråden på facebook, og også træneren bidrager med den her lidt ‘no pain no gain’ attitude.
Nå… jeg har selv været taekwondo-instruktør i over 20 år og har da bestemt kørt hårde træninger, og også træninger hvor jeg bevidst er gået efter at få mine elever til at ramme et max, med de eftervirkninger man kan forvente. Jeg har dog aldrig gjort dette på den første dag, hvor et helt nyt hold forventningsfulde elever står klar til at træde de første skridt på en rejse derforhåbentlig skal blive en stor del af deres liv.
Hvorfor ikke? Fordi chancen for at de falder fra er større jo voldsommere man starter.

Sådan lærer man at køre bil

Når vi tager kørekort, starter vi ikke med at blive sat ind i en bil og bliver bedt om at køre en tur i byen. Det kunne have katastrofale, måske endda fatale konsekvenser. Vi lærer først teorien, reglerne, forstår hvordan en bil fungerer og prøver så på en lukket bane at tage de første udkoblinger og mærker stille og roligt hvordan man får styr over køretøjet.
Sådan er det med alt læring, hvis man gerne vil have et godt resultat. Det afhænger af personlighed – jeg kan ikke skråsikkert sige at min facebook ven ikke vedholder sin træning ugentlig resten af livet i en eller anden form, men jeg ser bare rigtig tit de her sporadiske, spontane forsøg på at ‘nu skal det være’ og efter et stykke tid var det ligesom det det var og så er man tilbage.
På dén måde vil man jo fremadrettet forbinde træning med noget der ikke er rart, men hårdt og grænseoverskridende i en periode.

Tryghed, forståelse, implementering og opbygning

Når vi som mennesker flere gange oplever noget forholde sig på samme måde, bliver vi af den overbevisning at sådan er det. Så hvis vi hver gang vi sætter os for at træne oplever det er hårdt og ubehageligt, men hele tiden tænker det er nødvendigt og sådan det er, så søger vi automatisk dét fremadrettet.
Jeg tror på en lidt anden tilgang… generelt… for dem der ønsker at implementere træning som en del af deres livsstil. For det er dét det handler om. Det handler ikke om at kunne sige ‘ja, jeg gik også til (?) for et par år siden’, eller ‘jeg har også engang været ret aktiv’.
Vi har en krop der skal bruges for det er den lavet til, men der er plads til alle ligefra dem der går en tur med hunden og dem der dyrker triathlon (selvom dét rent faktisk ikke er spor sundt for kroppen).
Find ud af hvilket niveau du er på og start med noget du 100% sikkert KAN klare, måske noget som næsten grænser til kedelig kropsaktivitet. Find dig selv i dét og byg ud derfra. Sæt få og små mål og lad din egen ambition hæve niveauet i dét du laver.

Man skifter ikke bare livsstil fra den ene dag til den anden

Når man med få små ændringer bevæger sig hen mod den livsstil man gerne vil ha’ er chancerne for at det lykkes større end hvis man fra den ene dag til den anden ændrer kost, motion, søvn, alkoholvaner osv. osv. Nogen personer kan implementere flere ændringer og bevæge sig hurtigere, andre skal have tid – mærk efter hvor du er, men tro ikke du bare kan ændre alt på én dag og det er helt i orden.
Efter jeg fandt på at prøve principperne i paleo, var det brød og korn jeg tog ud af kosten. Jeg trænede i forvejen meget, så dén del var jo grundigt implementeret i min livsstil. Nu tester jeg så ligeså stille en masse aspekter af ‘hvad er en sund livsstil’ og arbejder med faste, søvn, hvilke fødevarer gør hvad ved mig osv. osv.
Jeg lytter til rigtig mange podcasts om emnet og får så mange vinkler på som muligt for selv at finde min vej, og jeg tror det er dét det handler om. Hvad virker for mig, mere end ‘hvad MÅ man’!

Et par interessante vinkler på træning

Som sagt har jeg trænet stort set hele mit liv, og har også div. træneruddannelser, men jeg lærer hele tiden nyt og vil også her på bloggen fortælle når jeg opdage nye ting, prøver andre motionsformer osv. osv.Jeg har dog et par interessante betragtninger og erfaringer jeg hurtigt vil dele her og som man kan tænke lidt over.
Den mest anvendte motionsform i fitnesscentret er løbebåndet eller stair-climberen eller hvad de aerobe træningsmaskiner hedder. Jeg har ikke på fornemmelsen at dem der står på de løbebånd gør det fordi de synes det er sjovt? Hvis man kan li’ at løbe (jeg kan ikke) så fint, men hvis man gør det for at forbrænde kalorier er det nok den langsommeste vej til at gøre dét.
Der er videnskabelige studier der påviser at en 4 minutters intensiv træning kan have samme effekt som 30 minutter på løbebåndet. Tjek f.eks. Craig Ballantyne på www.turbulencetraining.com og jeg advarer lige mod den meget amerikanske form for formidling, men der er videnskabelig opbakning at finde.

Få fut i forbrændingen

Hvis man vil ha’ fut i forbrændingen så skal man ikke bruge timer på løbebåndet, men sørge for at bygge muskelmasse så kroppen hele tiden har brug for at forbrænde mere end hvis man har begrænset muskelmasse. Især kvinder er bange for styrketræning, men det behøver ikke være svulmende store muller, bare man træner alle store muskelgrupper og i starten løfte tungere, opnår man mere kompakt og jævn muskelmasse og så har man hjulpet den generelle forbrænding godt på vej.

Sprint og brug alle muskler i hele kroppen

Er man ‘doven’ og vil udnytte tiden mere effektivt, så træn sprint!!! Jeg prøvede det for første gang for et par uger siden og dét er effektivt.
Opvarmning med lunteløb i 10-15 min. og så ml. 5-10 spints á ca. 100 meter (eller tæl til 20-25 mens du løber… en tælling hver gang dit ene ben går i jorden). Sprint de 100 meter så hurtigt du kan, brug armene til at drive dig frem og gi’ ALT du har i dig. BUM… gå tilbage til start og træk vejret dybt. Få helt styr på åndedrættet og sprint så igen. Hvor mange sprints tror du du kan tage? Jeg tog 7 første gang og kunne knapt lunte de 300 meter hjem jeg havde fra min skjulte sprintsti.
Dagen efter og en hel uge frem kunne jeg mærke ALLE muskler i kroppen. Ikke kun benene der var ømme helt nye steder, men især ryg og skuldre var også ramt – og nu modsiger jeg mig måske ift. min facebook ven, der var ødelagt dagen efter. Næh… jeg er vant til at træne, vant til at smide nye ting efter min krop og min krop er vant til at blive testet, så hvor nybegynderen måske bliver demotiveret ved FOR voldsom start, bliver jeg mega-motiveret. Sprint er sjovt og super-effektivt, meeeeen pas på, især hvis du er +40 og omkring normaltrænet. Det er en voldsom aktivitet, så god opvarmning og grundig stræk før sprints er super-vigtig 🙂

80/20 kost og motion

SÅ… hvem er du og hvor har du lyst til at starte med at bruge din krop? Når du ved hvad du har lyst til så start stille og HUSK så lige at hvis du vil motionere for at tabe vægt ,og ikke har tænkt dig at ændre din kost, så skal du bare vide at kosten er 75-80% af et vægttab, træningen de sidste 20-25%. Derfor er det også så ærgerligt at se dem, der okser løs på løbebåndet og ikke går ned i vægt. Den distance og de kalorier de kæmper på at forbrænde står slet ikke mål med det kosten giver kroppen at arbejde med. Og igen… det ser altså ikke ud som om de løber der fordi det er mega-sjovt…

Synes du det er uoverskueligt at gå i gang med et vægttab?

Det er nemt at tabe sig, det er faktisk supernemt, men vi tager desværre ikke altid lige højde for det mentale aspekt. Det der virker som en rigtig god idé i dag, føles måske ikke helt rigtigt i morgen. ‘Jeg kan altid begynde at spise æble på mandag’ som en god ven udtrykte det. Han pegede med de ord på den fælde vi alle kender – at en ændring i ens livsstil oftest skal stå på prøve med gamle vaner og trygheden i det kendte.
Jeg skal også snart på kur, jeg begynder snart på fitness, når jeg lige har været til dén fest, starter jeg. Vores sind har en kæmpe magt over os, og uanset hvor meget vi har lyst til at ændre på noget kan det være rigtigt svært.
Og så er vi alle vidt forskellige og har forskellige vaner, rutiner og udgangspunkter for livsstilsændringer. Derfor er man nødt til at kigge på sig selv, hvad det er der konflikter mellem ens ønske om f.eks. vægttab og ens manglende realisering af dette.

Din hjerne fucker med dig

Vejer du 50 eller flere kilo for meget, eller slås du altid med de få irriterende kilo? Psykologien for hvordan du forholder dig til din nuværende tilstand er afgørende for hvordan du kan angribe dit vægttab optimalt.
Er det de få ekstra kilo, den begyndende ølmave, eller ‘farkroppen’ der skal væk er vi nødt til at kigge på hvilke forudsætninger der er for at skrue på de forskellige parametre vi kan skrue på ift. vægttab, MEN vi skal også kigge på de mikrostrategier din hjerne udtænker for at gå i mod dine ønsker om vægttab.
Disse mikrostrategier kan vi overordnet genkende som undskyldninger. Undskyldninger for hvorfor du ikke tog til træning alligevel, hvorfor du spiste kage på arbejdet, hvorfor du købte junk-food istedet for rigtig mad.
Undskyldningernes væsen kan dog være lang mere kompliceret og udspekuleret, end at man bare lige før træning tager en beslutning om at lade være.

Hvad er dine er undskyldninger og mikrostrategier?

Når først man begynder at kunne identificere undskyldningerne kan man også tracke hvordan de udvikler sig f.eks. helt fra morgenen når man står op, til det punkt hvor man gør det modsatte af hvad man havde besluttet og disker op med undskyldningen.
Hvis du f.eks. har besluttet at i aften skal du til træning, selvom du ved det er hårdt at komme i gang, så vil din hjerne have dels det aktuelle projekt – at komme til træning, men også strategien for at undgå at komme til træning. Hvis beslutningen ikke styrkes gennem dagen, vil hjernen lede efter alle de åbninger der er, for at undgå træningen i sådan en grad at man stort set kan komme til at ‘komme til skade’ i løbet af dagen for at kunne undskylde at man ikke tager afsted.
Kender du dét? Hvis du tænker efter… i dag gør jeg IKKE det der… og så gør man det, igen og igen. Dét er fordi mikrostrategierne arbejder på højtryk for at ‘hjælpe dig’ hen mod det du godt kan li’, fristelserne, fremfor det du ved du bør. Når du har besluttet IKKE at drikke en fyraftensøl og naboen kommer forbi. Når du har besluttet IKKE at spise is, men ser der lige er kommet en ny smag osv. osv. Vi ved det godt, men vi er faktisk tit i konflikt med os selv.

Tankekuren – vægttab baseret på mental sundhed før kost, diæter og kalorieregnskab

De få kilo for meget udfordres tit af ovenstående, men når vi snakker decideret fedme og overvægt, er der dels en masse mikrostrategier der dagligt fastholder en i dårlige vaner, men også tunge modstandere som afmagt, ligegyldighed, manglede tro, negativ selvsnak og i det hele taget mangel på ressourcer.
Et liv med nederlag på nederlag kan sende et menneske længere og længere ned i selvværd og kroppen følger oftest med. De små lyspunkter i livet bliver tit de dårlige vaner, overspisning, usund spisning, ingen motion osv. osv.
Jeg er med i et projekt der hedder Tankekuren hvor jeg og min businesspartner Per Rasmussen fra Rasmussen+ prøver at give denne målgruppe et værktøj til vægttab. Det er en app der over en periode på 90 dage dagligt giver en besked der langsomt er medvirkende til at flytte fokus fra det negative og med babysteps guide hen mod mere positive daglige rutiner og vaner.
App’en er primært målrettet svært overvægtige kvinder og har haft rigtig gode resultater. Den er endvidere testet med stor succes i 2 danske kommuner som en slags redskab til medarbejdertrivsel.

Kvinder kan tabe sig over 50 kilo bare ved at lytte til en daglig besked på mobilen

Oprindeligt (for 10 år siden) var konceptet baseret på sms’er, men med app-muligheden var det oplagt at lave sådan en. Vi har brugere der har tabt sig over 50 kilo, faktisk helt op mod de 100, men som faktisk fremhæver at en væsentlig forbedring i deres psyke, humør og forhold til andre mennesker er det mest værdifulde output. Vi lavede en række interviews med brugere af konceptet og det er vilde ting de fortæller. Hør eventuelt nogle af deres historier her, de bekræfter blot at hovedet skal med før kroppen kan ændres.
For disse kvinder giver det ingen mening at starte med kostråd, træningsprogrammer og kalorietælleri, der skal simpelthen først skabes en ordentlig grobund for en livsstilsændring og den skal ske i et tempo alle kan være med på. Man kan sige at vægttabet skal komme uden man egentlig opdager det. Man får det bare bedre og bedre med sig selv og pludselig får man lyst til at gøre mere af det der er godt for en og mindre af det der er skidt for en.
Til slut skulle man gerne være der hvor man har lyst til at tage fat på f.eks. kost og motion, men vi er altid nødt til at kigge på individet, forudsætningerne og mulighederne.

Bryd dine mål helt ned i små overskuelige delmål

I en af mine podcasts hørte jeg et interview med Tim Ferris som nok er mest kendt for bogen ‘The 4 hour workweek’, hvori han beskriver hvordan man ved at effektivisere sine rutiner og sit arbejde kan spare en masse tid og udrette langt mere end man gør nu.
Interviewet handlede ikke om dét, men om hvordan han havde lært sig selv at lave mad.Noget han altid havde været dårlig til, men gerne ville mestre.
Han pointerede netop de mekanismer vi skal benytte for at nå vores mål succesfuldt og vurdere hvor vi er nu ift. hvor vi gerne vil være senere. Vil man tabe sig og tænker at en daglig løbetur vil gøre det, skal man vurdere sig selv nu og hvis man aldrig løber og ikke engang går ture, skal man måske starte dér. Nu vil jeg gå en tur hver dag, når dét bliver utilfredsstillende eller jeg selv kan mærke jeg vil mere begynder jeg med små løbe ture osv. osv.
Det ender stort set altid galt når man i desperation går all ind på et projekt og derfor giver folk også op. Byg stille og roligt op, skil processen og målet ad og del det i overskuelige små-projekter, der langsomt får dig derhen hvor du gerne vil.

Babysteps – småskridt mod massive forandringer 🙂

 

Derfor taber du dig – hurtigt!

Det er ret simpelt – også selvom vi ser bort fra fedtforskrækkelse, hellige køer, fanatisme og bedrevidende.
I dag består den normale kost af flest % fødevarer med højt indhold af kulhydrat. Kig på vores anbefalede madpyramide også den nye som coop har lavet (det kunne være det blev sidste gang du gad kigge på den).
Se på mængden af korn, brød, ris, kartofler, pasta osv. osv. alt sammen det man kan betegne som energitætte fødevarer. De fylder rigtig meget. Godt nok er grøntsager og frugt næsten ligeværdige, men det er ikke dét det handler om.
Brød og kornbaserede fødevarer, samt ris og kartofler er de fødevarer der kræver mest arbejde af kroppen. Vi bevæger os slet ikke nok til at forbrænde en så stor procentdel af den energi vi putter i kroppen.
Så helt basalt er vi i overskud af kulhydrater uanset og vi snakker hurtige eller langsomme, og vi kan altså godt klare os uden så meget kulhydrat, medmindre vi træner virkelig meget, som i et træningsniveau på elite eller olympisk niveau.

Lad kroppen arbejde for dig

Hvis ikke du træner som beskrevet ovenfor og oplever at det bare er supersvært at smide de irriterende ekstra kilo, selvom du har medlemsskab til fitness, cykler til og fra arbejde eller hvad du nu gør, så prøv at tænke denne tanke.
Du sidder på dit arbejde. Din chef kommer med en ordentlig bunke papirer som er det du SKAL igennem hver dag. Der står KULHYDRATER på bunken, du begynder at arbejde dig igennem stakken, men pludselig kommer din chef med endnu en bunke KULHYDRATER. Det er en presset dag, lige da du er ved at være igennem første bunke kommer chefen med en mindre bunke, men det er en haster, du er nødt til at gemme alt andet væk for at få den klaret… der står ALKOHOL på bunken. Du stiller resten af den ene bunke KULHYDRATER sammen med den anden på gulvet og hopper på hastesagen.
Næste dag fortsætter det og bunkerne på gulvet bliver større og større, også selv om chefen ikke hver dag smider SUKKER eller ALKOHOL på bordet.

Så kom chefen sgu’ lige med en bunke alkohol!

Forstil dig så du havde et arbejde hvor den bunke chefen kom med hed FEDT eller PROTEIN og det var bunker der var superhurtige at gå igennem og arkivere de rigtige steder. Og at chefen i ny og næ kom og klappede dig på skulderen i form af VITAMINER og MINERALER… så ville det sgu’ da ikke vælte din dag hvis der fra tid til anden kom en bunke ALKOHOL eller en SUKKER!
Jeg siger ikke vi skal droppe kulhydrater for at kunne drikke alkohol eller spise slik, da hver af disse bestemt også har deres sorte sider, men i et generelt ønske om at tabe vægt –  hvis det KUN er det vi snakker om – så giver det rigtig god mening at fjerne de energitætte fødevarer der gør mindst gavn og fylder mest?

Hvad er argumentet for ikke at gøre det?

Nu kunne jeg forestille mig der er lidt modstand derude, samt en masse argumenter for hvorfor man sagtens kan spise dit og dat, træne på én måde, tage en kål-suppekur i ny og næ, og ved I ved… hvis det virker, så er det dét I gør. Hvis I synes det kunne være spændende at eksperimentere lidt med en anden tilgang til kost, så overvej hvad den kost der kommer i kroppen nu gør for jer.
Og prøv at hør – 2 uger med 100% fokus på ingen brød, korn, sukker og stivelse, men kød, fedt og grøntsager… æg og bacon til morgenmad, bøf og salat, laks og blomkål osv. osv. osv. rigtig fløde i maden, rigtig smør, advocadoer, nødder og hårdkogte æg som snacks… det lyder altså ikke som en forfærdelig challenge i mine ører?
OG nu snakker vi kun vægt – jeg skal nok komme rigtig meget omkring alle andre fordele ved at droppe de få kritiske fødevaregrupper, men da det typisk er vægten der er den primære grund til at folk leder efter svar starter vi dér, men jeg kan love det har indflydelse på så meget andet at selve vægten med tiden bliver det mindste issue :-O

Hvorfor fitfat?

Det er altid svært at finde et navn til et firma, en hjemmeside en blog osv. Det skal være nemt at afkode, let at huske og ikke for langt.
Denne blog er egentlig lavet som min egen log over de erfaringer jeg tildrager mig gennem mine forsøg med kost, med faste og med træning.
Så det er både lidt om at tabe fedt gennem kost, faste og træning, men så er fedt ret vigtigt på flere områder for mig, da jeg har en diagnose som hedder noget så spektakulært som familiær hyperkolesterolæmi, hvilket betyder min lever pga. genetik producerer for meget kolesterol som jo lige nu… anses som at være ikke så godt.

Bare tag piller

Derfor tager jeg piller der effektivt banker kolesteroltallet ned til det af sundhedsstyrelsen anbefalede niveau.
Det betyder faktisk også at jeg kan æde lige hvad jeg vil!!! Ja, du hørte rigtigt, jeg kan ikke ændre mine kolesteroltal gennem kosten. Jeg har i mange år prøvet med kanel, curcummin, fedtfattig kost, ingen æg og alle mulige andre forsøg på at ændre med kosten for at undgå piller, men da det er en genetisk forårsaget fejl i leveren, er det kun pillerne der kan sænke niveauet.
Hele diskussionen om kolesterol optager mig (af gode grunde) rigtig meget og der kommer mere og mere viden på området, udover den nuværende idé om at for højt kolesterol er forbundet med øget risiko for hjerte- karsygdomme.
Som med så mange andre ting omkring sundhed, er jeg af den holdning at vi er nødt til at kigge på det enkelte individ og den livsstil man fører.

Fedt feder ikke!

Nå… det FEDE og grunden til at FAT er lige så vigtig som FIT er at vi skal gøre op med vores tankegang om at fedt er farligt og at fedt feder. Det gør det ikke!!! Fedt er en af de tre vigtigste makro-næringsstoffer kroppen har brug for, sammen med protein og kulhydrat.
Makro-næringsstofferne har hver især en rolle i vores stofskifte. Proteiner og fedt sørger faktisk for at holde kroppen slank, mens for mange kulhydrater feder. Hvordan? Fordi kroppens evne til at gemme fedt faktisk er en overlevelsesmekanisme. Får kroppen rigelig med rigtig fedt forbrænder den det (og det der er gemt rundt omkring), fordi den er tryg, men frarøver vi kroppen det rigtige fedt, vil den gå i survival-mode og omdanne al kulhydrat til sukker og gemme det som fedt i vores fedtdepoter.

Kroppen kan blive nødt til at lave negle af flødeskumskager

Jo mere optimalt vi kan sørge for det rigtige brændstof til kroppen, jo bedre fungerer den og jo mindre risiko er der for at den bliver slidt og går i stykker. Der er lidt om snakken med at du bliver hvad du spiser for faktisk er kroppen jo bogstaveligt nødt til at omdanne flødeskumskagen til hår og negle (celler) hvis der ikke er andet at tage af.
OG… der er en udbredt forståelse af at kulhydrat er vigtig både i forbindelse med træning, men også med energi generelt, at hjernen ikke kan tænke klart uden kulhydrat. Jeg må sige efter at ha’ sat kulhydraterne ned til et minimum og skruet gevaldigt op for fedtindtaget, så har jeg meget mere energi og tænker mere klart… faktisk så ville det at gå i gang med sådan en blog her for et par måneder siden være helt utænkeligt. Der var mit hovede brugt op efter en lang arbejdsdag, nu sidder jeg og tripper lidt rastløst når jeg kommer hjem fra arbejde.

Så FIT med FAT og fedt at være fit og siger det lige igen – fedt feder ikke 😉

Hvad er paleo, keto, LCHF?

Keto-kur, paleo, LCHF er alle navne på en livsstil hvor grundprincipperne er de samme, men hvor tolkningen eller udlægningen af principperne kan være vidt forskellige.
Jeg sværger ikke til én bestemt diæt, men ser det som en proces hvor man finder ud af hvad der virker for en selv og bliver ved med at undersøge. Kroppen forandrer sig løbende og det der går fint at spise i dag, kan måske give reaktioner når det spises om 10 år.
Igen tror jeg ikke vi skal se målet som definitivt, men som en proces og så handler det måske i virkeligheden mere om at få en livsstil man synes giver værdi. At have en sund krop og et godt humør, mere end at få en six-pack… den skal nok komme hvis man fokuserer på det andet først.

Har du lyst til lige at æde 1,5 kg gulerødder for at få dit sukker?

Principperne handler om at vi i dag har adgang til og indtager laaaaaaaaangt flere kulhydrater, end vi gjorde før vi begyndte at kunne forarbejde vores fødevarer, og før vi fandt ud af vi kunne male korn til mel og bruge mel til mad.
Ligeledes er sukker nu så fast en del af vores fødevarekultur, at der ikke rigtig stilles spørgsmål til sukker, selvom det faktisk er bevist at sukker skaber større afhængighed end… heroin!!!
Vidste du at før der fandtes sodavand, ville du være nødt til at spise 1.5 kg gulerødder for at få den samme mænge sukker som i en cola?
Crazy sammenligning, men det fortæller lidt om hvor let det er at få rigtig rigtig mange kulhydrater rigtig hurtigt.

Sådan får du kroppen til at forbrænde fedt!

Når man drikker alkohol vil kroppen fokusere 100% på at forbrænde dét, før der igen tages fat på forbrænding af kulhydrater og fedt.
Når kroppen får fri igen tager den fat på kulhydrater og derefter fedt, MEN hvis der hele tiden er rigtig mange kulhydrater at tage fat på kommer kroppen aldrig til fedtet.

Og med rigtigt højt indtag af kulhydrater, skruer kroppen endnu mere op for forbrændingen af kulhydrater, så forbrændingen af fedt gør i stå, og kulhydrater lagres oven i dét som fedt i vores fedtdepoter. Øv med øv på!

Så det giver rigtig god mening, hvis man gerne vil tabe sig, at skære kulhydraterne ned til et minimum – faktisk helt undgå kulhydrater andet end dem du får gennem grøntsager.

Og prøv så at hør her – vi ved alkohol totalt over-ruler al anden forbrænding i kroppen og at det tager ca. 1 time at forbrænde en genstand.
Men hvad nu hvis vi havde givet kroppen fri for det allerstørste arbejde med HELE TIDEN at forbrænde kulhydrater. Så ville vi alle de dage vi ikke nappede et glas vin være i REN FEDTFORBRÆNDING og mon ikke der så kunne blive plads til et glas vin i weekenden… det tror jeg nok 🙂

Skål og go’ weekend!