Det er nemt at tabe sig, det er faktisk supernemt, men vi tager desværre ikke altid lige højde for det mentale aspekt. Det der virker som en rigtig god idé i dag, føles måske ikke helt rigtigt i morgen. ‘Jeg kan altid begynde at spise æble på mandag’ som en god ven udtrykte det. Han pegede med de ord på den fælde vi alle kender – at en ændring i ens livsstil oftest skal stå på prøve med gamle vaner og trygheden i det kendte.
Jeg skal også snart på kur, jeg begynder snart på fitness, når jeg lige har været til dén fest, starter jeg. Vores sind har en kæmpe magt over os, og uanset hvor meget vi har lyst til at ændre på noget kan det være rigtigt svært.
Og så er vi alle vidt forskellige og har forskellige vaner, rutiner og udgangspunkter for livsstilsændringer. Derfor er man nødt til at kigge på sig selv, hvad det er der konflikter mellem ens ønske om f.eks. vægttab og ens manglende realisering af dette.
Din hjerne fucker med dig
Vejer du 50 eller flere kilo for meget, eller slås du altid med de få irriterende kilo? Psykologien for hvordan du forholder dig til din nuværende tilstand er afgørende for hvordan du kan angribe dit vægttab optimalt.
Er det de få ekstra kilo, den begyndende ølmave, eller ‘farkroppen’ der skal væk er vi nødt til at kigge på hvilke forudsætninger der er for at skrue på de forskellige parametre vi kan skrue på ift. vægttab, MEN vi skal også kigge på de mikrostrategier din hjerne udtænker for at gå i mod dine ønsker om vægttab.
Disse mikrostrategier kan vi overordnet genkende som undskyldninger. Undskyldninger for hvorfor du ikke tog til træning alligevel, hvorfor du spiste kage på arbejdet, hvorfor du købte junk-food istedet for rigtig mad.
Undskyldningernes væsen kan dog være lang mere kompliceret og udspekuleret, end at man bare lige før træning tager en beslutning om at lade være.
Hvad er dine er undskyldninger og mikrostrategier?
Når først man begynder at kunne identificere undskyldningerne kan man også tracke hvordan de udvikler sig f.eks. helt fra morgenen når man står op, til det punkt hvor man gør det modsatte af hvad man havde besluttet og disker op med undskyldningen.
Hvis du f.eks. har besluttet at i aften skal du til træning, selvom du ved det er hårdt at komme i gang, så vil din hjerne have dels det aktuelle projekt – at komme til træning, men også strategien for at undgå at komme til træning. Hvis beslutningen ikke styrkes gennem dagen, vil hjernen lede efter alle de åbninger der er, for at undgå træningen i sådan en grad at man stort set kan komme til at ‘komme til skade’ i løbet af dagen for at kunne undskylde at man ikke tager afsted.
Kender du dét? Hvis du tænker efter… i dag gør jeg IKKE det der… og så gør man det, igen og igen. Dét er fordi mikrostrategierne arbejder på højtryk for at ‘hjælpe dig’ hen mod det du godt kan li’, fristelserne, fremfor det du ved du bør. Når du har besluttet IKKE at drikke en fyraftensøl og naboen kommer forbi. Når du har besluttet IKKE at spise is, men ser der lige er kommet en ny smag osv. osv. Vi ved det godt, men vi er faktisk tit i konflikt med os selv.
Tankekuren – vægttab baseret på mental sundhed før kost, diæter og kalorieregnskab
De få kilo for meget udfordres tit af ovenstående, men når vi snakker decideret fedme og overvægt, er der dels en masse mikrostrategier der dagligt fastholder en i dårlige vaner, men også tunge modstandere som afmagt, ligegyldighed, manglede tro, negativ selvsnak og i det hele taget mangel på ressourcer.
Et liv med nederlag på nederlag kan sende et menneske længere og længere ned i selvværd og kroppen følger oftest med. De små lyspunkter i livet bliver tit de dårlige vaner, overspisning, usund spisning, ingen motion osv. osv.
Jeg er med i et projekt der hedder Tankekuren hvor jeg og min businesspartner Per Rasmussen fra Rasmussen+ prøver at give denne målgruppe et værktøj til vægttab. Det er en app der over en periode på 90 dage dagligt giver en besked der langsomt er medvirkende til at flytte fokus fra det negative og med babysteps guide hen mod mere positive daglige rutiner og vaner.
App’en er primært målrettet svært overvægtige kvinder og har haft rigtig gode resultater. Den er endvidere testet med stor succes i 2 danske kommuner som en slags redskab til medarbejdertrivsel.
Kvinder kan tabe sig over 50 kilo bare ved at lytte til en daglig besked på mobilen
Oprindeligt (for 10 år siden) var konceptet baseret på sms’er, men med app-muligheden var det oplagt at lave sådan en. Vi har brugere der har tabt sig over 50 kilo, faktisk helt op mod de 100, men som faktisk fremhæver at en væsentlig forbedring i deres psyke, humør og forhold til andre mennesker er det mest værdifulde output. Vi lavede en række interviews med brugere af konceptet og det er vilde ting de fortæller. Hør eventuelt nogle af deres historier her, de bekræfter blot at hovedet skal med før kroppen kan ændres.
For disse kvinder giver det ingen mening at starte med kostråd, træningsprogrammer og kalorietælleri, der skal simpelthen først skabes en ordentlig grobund for en livsstilsændring og den skal ske i et tempo alle kan være med på. Man kan sige at vægttabet skal komme uden man egentlig opdager det. Man får det bare bedre og bedre med sig selv og pludselig får man lyst til at gøre mere af det der er godt for en og mindre af det der er skidt for en.
Til slut skulle man gerne være der hvor man har lyst til at tage fat på f.eks. kost og motion, men vi er altid nødt til at kigge på individet, forudsætningerne og mulighederne.
Bryd dine mål helt ned i små overskuelige delmål
I en af mine podcasts hørte jeg et interview med Tim Ferris som nok er mest kendt for bogen ‘The 4 hour workweek’, hvori han beskriver hvordan man ved at effektivisere sine rutiner og sit arbejde kan spare en masse tid og udrette langt mere end man gør nu.
Interviewet handlede ikke om dét, men om hvordan han havde lært sig selv at lave mad.Noget han altid havde været dårlig til, men gerne ville mestre.
Han pointerede netop de mekanismer vi skal benytte for at nå vores mål succesfuldt og vurdere hvor vi er nu ift. hvor vi gerne vil være senere. Vil man tabe sig og tænker at en daglig løbetur vil gøre det, skal man vurdere sig selv nu og hvis man aldrig løber og ikke engang går ture, skal man måske starte dér. Nu vil jeg gå en tur hver dag, når dét bliver utilfredsstillende eller jeg selv kan mærke jeg vil mere begynder jeg med små løbe ture osv. osv.
Det ender stort set altid galt når man i desperation går all ind på et projekt og derfor giver folk også op. Byg stille og roligt op, skil processen og målet ad og del det i overskuelige små-projekter, der langsomt får dig derhen hvor du gerne vil.
Babysteps – småskridt mod massive forandringer 🙂