Frygten. Kontrollen. Kampene omkring maden. Dog mest af alt den stille panik, der bor i brystet hver dag og som slider og slider på nervesystemet:
‘Hvordan hjælper vi hende? Og hvad hvis vi ikke kan?’
Jeg ved det, fordi jeg selv har stået der. VI har stået der… som familie.
I den altopslugende blanding af kærlighed, afmagt, håb og desperation. Og det har formet min tilgang. Ikke bare som coach og rådgiver, men som menneske.
For spiseforstyrrelsen bor ikke kun i barnet. Den flytter ind i familien. Jeg vil gerne hjælpe så tidligt som muligt, da vores sundhedssystem ikke fanger det her i tide, men venter til BMI er alt for lavt, til sygdommen er kristisk og dermed også er endnu sværere at vende. Det bliver med kamp, fermfor kærlighed, tålmodighed og forståelse.
Barnet føler sig helt alene, og selvom barnet til sidst begynder at spise og tage på, er den indre kamp og det det handler om IKKE behandlet.
Jeg arbejder aldrig kun med ‘symptomet’. Jeg arbejder med familien som system, nervesystemer, tilknytning og den funktion spiseforstyrrelsen har haft. Den skal forstås for at man kan arbejde med den. Og alt starter med tillid.
‘Du er den eneste, der har forstået mig’
Hvorfor mange familier går i stå
Traditionelle råd lyder ofte sådan her:
- ‘Spis mere mad’
- ‘Stå fast’
- ‘Vis kærlighed og ro’
- ‘Altså når alle andre kan…’
Men når man sidder ved spisebordet, og ens barn ryster, græder, kæmper mod en usynlig fjende så forstår man pludselig:
Det handler ikke kun om mad. Det handler om (mangel på) tryghed. Nervesystem i ubalance. Indre kaos. Kontrol som overlevelsesstrategi. Barnet kæmper ikke kun mod forældrene om maden, det kæmper en voldsom kamp mod nogle uforståeligt store følelse indeni.
Derfor er mit arbejde todelt:
Jeg hjælper den unge med at slippe kontrollen og forstå følelsen.
Jeg hjælper forældrene med at forstå hvad kampen handler om.
Min tilgang — i faser
Fase 1: Stabilisering & forståelse
Mål: Der skal ro på systemet — både i barn og forældre. Det tager tid, men vi er nødt til at tage tingene i den rigtige rækkefølge selvom alt bimler og bamler og vægten går nedad.
Vi arbejder med:
- nerveregulering (før fokus på mad)
- tillid
- afkodning af spiseforstyrrelsens funktion
- forældre som ‘reguleringsanker’ frem for ‘fixer’
Forældrernes fokus her:
- ‘Min ro fører til deres ro’
- Skifte fra slåskampe til guidet lederskab
- Stoppe med at ‘gætte hvad barnet har brug for’ og begynde at afkode
Typisk erkendelse hos barnet:
‘Jeg troede, jeg var alene i det her. Du forstår faktisk min indre kamp.’
Fase 2: Kapitulation af kontrollen
Mål: Spiseforstyrrelsen mister magt, barnet får støtte til at stå i utryghed frem for at flygte fra den.
Vi arbejder med:
- sorg/frygt over at slippe strategien der ‘hjalp’
- tillid til relationen som ny strategi
- at nære kroppen ud fra omsorg, ikke tvang
Forældrernes fokus her:
- At holde kursen
- At se angst som alarm, ikke oprør
- At møde modstand med reguleret autoritet, ikke pres eller panik
Typisk erkendelse hos barnet:
‘Jeg forstår at jeg ikke kan stole på mine følelser lige nu, at jeg skal gå imod, selvom det føles forkert.’
Fase 3: Genopbygning af identitet og selvværd
Mål: At skabe et liv, hvor spiseforstyrrelsen ikke længere er nødvendig. Og at gøre det uden at været tynget af skyld og skam, der er ingen der er skyld i en spiseforstyrrelse.
Vi arbejder med:
- selvværd uafhængigt af præstation/kontrol
- fjernelse af skyld og skam
- følelsesmæssig fleksibilitet
- kropsrelation, ikke kropskamp
Forældrernes fokus:
- At give plads uden at give slip
- At spejle styrker, ikke symptomer
- At hjælpe barnet med at skabe nye positive mestringsstrategier
Typisk erkendelse hos barnet:
‘Jeg vil faktisk være mig — uden spiseforstyrrelsens regler.’
Konkrete fokuspunkter til forældre
✅ At genkende nervemæssige ‘kollaps’ hos barnet (frys, kamp, undgåelse)
✅ At regulere sig selv før de hjælper barnet
✅ At sætte rolige, trygge grænser
✅ At skifte fra ‘stop det!’ → ‘jeg står med dig mens det er svært’
✅ At læse det usagte (angst forklædt som kontrol, vrede som frygt)
✅ At holde håbet — når barnet ikke selv kan
Det her er ikke blød behandling.
Det er dyb, ansvarstagende, systemisk heling.
Håb uden illusioner
Det her arbejde er ikke let.
Men det er muligt.
Unge skal vende hjem til sig selv.
Familier skal genfinde hinanden.
Og jeg ved, fordi jeg har stået der selv, at mørket kan føles altoverskyggende.
Men der er en vej ud.
Ikke gennem tvang. Ikke gennem kontrol.
Men gennem regulering, forståelse, relation, og modet til at stå sammen i det svære.
Vil du have hjælp?
Jeg hjælper familier, hvor spiseforstyrrelsen fylder alt og hvor håbet skal få plads igen.
📧 Skriv til mig: kristian@fitfat.dk
📍 Følg med på instagram for viden, håb og konkrete redskaber: @livsforstyrret.dk