Månedsarkiv: september 2017

Faste og farlige fristelser

Udgivet den af
Svar

Hvordan kan man efterleve de kostprincipper jeg skriver om her, når man f.eks. rejser eller skal besøge venner og bekendte?
Jeg har skrevet lidt om hvad jeg gjorde da vi tog til Malta, men har også en historie tilgode fra lige efter mit skift til fitfat-formlen.
Lige efter jeg var startet med mine ændringer i kosten kom sommerferien… og der ventede en tur til Hamburg med stop ved grænsen for at handle ind til en sommerfest, og så var der jo generelt dømt grill og god mad, som den danske sommer ganske vist satte sin dæmper på, men anyways.

Hamburg tur-retur

Turen til Hamburg omfattede jo mange timer i bilen, og så også hotelmad, restaurantmad og hvad man kan få når man er på farten.
Jeg kommer til at skrive rigtig meget om faste, men for at starte helt stille og roligt, så synes jeg man med fordel engang i mellem kan lytte til sin krop, spise når man er sulten fremfor når klokken er 7, 12 og 18. Det er praktisk, men ikke altid smart.
Når jeg ved jeg skal sidde helt musestille i en bil i rigtig mange timer har jeg ikke brug for energi, så jeg har typisk bare vand med.
Da vi havde et stop efter ca. 4 timers kørsel havde min kære kone købt nogle færdigsalater, som vi spiste i en lille hyggelig tysk by. Jeg kunne ikke spise det hele for jeg var faktisk ikke sulten selvom klokken var over 12. Vi ramte Hamburg, blev tjekket ind på hotellet og så gik vi… vi gik og gik og gik og fik set Hamburg. SÅ meldte sulten sig og omkring ‘spisetid’ begyndte vi at lede efter steder at spise. Det betød endnu flere skridt og endelig fandt vi et sted min datter havde bemærket tidligere. Det var Brooklyn Burgerbar som så rigtig hyggelig ud og som også levede fuldt op til forventningerne.

Den bedste burger EVER!

Jeg havde set én sidde ved bordene udenfor og spise en steak sammen med en stor salat og tænkte at det var perfekt til mig.
Vi kom på det helt rigtige tidspunkt, fik et bord og kort efter væltede det ind med folk OG det begyndte at styrtregne udenfor.
Jeg bestilte den største øl jeg kunne få… den havde jeg glædet mig til hele dagen og isærefter at ha’ vandret rundt i byen og stået udenfor mange butikker og ventet på fruen og datteren 🙂
Med en stor god fadøl og menukortet i hånden kiggede jeg efter steaken og salaten, fandt den… og fik at vide den var udsolgt!!!
Øv – var lige ved at overveje at finde et andet sted, for ellers var det mest burgers og pomfritter, men men men, så gjorde Lotta mig opmærksom på at man kunne bestille burgerne ‘skinny’. Det lød lidt fimset, men i bund og grund betød at man fik sin burger uden brødet. Fantastisk – jeg bestilte deres Hangover-burger med bøf, ost, bacon og spejlæg, og den kom så bare med en stor salat ved siden af. Intet brød, bare ene gode sager og hold kæft den var go’! Spiste rub og stub. Havde der været brød omkring havde jeg haft det heeeeelt skidt og været færdig, nu var jeg bare mega-dejlig-mæt og glad.

Find de rigtige æg på hotellet

En stor fyr (ikke tyk, men høj og bred) satte sig ved bordet ved siden af os og bestilte mens han afventede hans date. Hun kom og så kom de med en triple-burger med brød, dvs. der var 3 seriøse burgerbøffer klemt ind mellem en seriøs burgerbolle. Det var grotesk, men da hans ret nærmede sig gjorde han tegn til der var noget galt. Så gav det mere mening – han skulle have den ‘skinny’ så 2 minutter efter kom tjeneren med hans tre bøffer og salaten, og så var jeg ligepludselig helt cool med at det der’skinny’ måske ikke var så fimset.

Vores hotel var ok og ikke noget fancy, men et godt råd til jer der prøver at spise rigtig mad – undgå røræg på hotellerne, det er typisk en æggemasse tilsat alt muligt vi ikke vil vide for at det holder sig ‘friskt’ og indbydende i lang tid. Tag helleren en masse af de blødkogte æg der er og så alt det agurk der er plus hvad der ellers er af grøntsager og så skinke, bacon og andre gode sager. Drop juice – det er kunstigt for det meste og bare sukker, men drik vand og the eller kaffe hvis du er til dét!

Du bestemmer selv

Jeg har været i en del situationer efterhånden, hvor fravalget af bestemte fødevare kan virke underlige. Dét er der råd for, hvis ikke man hver gang skal til at forklare hvorfor man spiser som man gør.
På mit arbejde er det mig der køber ind til vores frokost-ordning, så her sørger jeg jo bare for at der er salater, grøntsager, tun og æg, og hvad jeg ellers har lyst til. Det spiser de andre jo også så om det er på brød eller uden brød er jo ikke noget der konflikter.
Det der er mest udfordrende er når man er ude til møder eller hvis jeg er på optagelser (laver film til dagligt). Så kommer man ind i et mødelokale hvor der er sat rundstykker, kage, frugt, marmelade osv. osv. frem.
Er det et morgenmøde siger jeg typisk nej tak, fordi jeg har spist en kæmpemorgenmad (hvilket jeg faktisk har), så jeg er ikke sulten. Kommer der så frokost med højt belagt smørrebrød eller en sandwich, siger jeg blot jeg hopper over. Hvis de andre virkelig synes det er sært, fortæller jeg at jeg ikke har det helt så godt med brød. Jeg har jo ikke glutenallergi eller bliver decideret syg af at spise brød, men det er lige før dét ville være nemmere at sige. Kage har aldrig været det store hit hos mig, så det er folk ved at være vant til.
Familie og venner kan man sagtens ‘advare’ i forkøbet og så er det ikke værre end at man bare tager hvad man vil, og lader være med at tage det man ikke har lyst til.

Morgenmaden er ikke det vigtigste måltid

I sidste ende kan det betyde jeg kan gå en hel dag uden mad, men det har jeg det faktisk fint med. Første gang jeg prøvede faste var en dag hvor jeg skulle ha’ taget en blodprøve sent formiddag. Der skal man være fastende mindst 12 timer inden. Jeg fortsatte så fasten frem til aftensmad, og opdagede at det ikke var specielt pinefuldt. Faktisk var det en rar fornemmelse at føle at alt der var i systemet blev brændt af, og man følte en ægte sult.
Nu faster jeg typisk hvis jeg skal køre langt og har stillesiddende møder. Jeg springer bare morgenmaden over, så har jeg allerede dér fastet 14 timer (hvis mit sidste måltid var kl. 18, dagen før). Så kører jeg den så længe jeg gider. Hvis jeg bliver virkelig sulten til middag, hvor vi så er oppe på 18 timer, så spiser jeg bare dér. Ellers venter jeg til aften, så har jeg haft en ‘lang’ faste.

Test om faste er noget for dig. Det der sker er at kroppen efter ca. 12 timer begynder at gå på ren fedtforbrænding. Ens system får en pause med at håndtere den mad der konstant bliver smidt ind, og der iværksættes nogle ‘overlevelses-mekanismer’ der har en positiv effekt på kroppen, når det netop ikke overdrives.

Der er mange meninger om faste, om det gavner, er farligt, hvor længe der er bedst osv. osv. og som sædvanlig skal jeg nok prøve at fortælle om de mange meninger, men som sædvanlig… se om det dur’ for dig 🙂

Nu blev jeg sulten, go’ weekend!

De fem vigtigste erfaringer – start her hvis du vil ha’ the basics

Udgivet den af
Svar

Efter nu at have brugt mig selv (og efterhånden lidt af min omgangskreds) på at teste fitfat-formlen har jeg samlet de 5 vigtigste erfaringer jeg har gjort mig. Både udfra hvad jeg har lært, læst, lyttet og ikke mindst hvad jeg har testet på mig selv i forhold til vægttab (som rådden kål, alternativ træning, smør i kaffen mm.,).

1: Lad være med at tælle kalorier ved vægttab

Vi arbejder, når det handler om vægttab, traditionelt med en holdning der hedder energi ind vs. energi ud, hvor teorien er at hvis vi er i underskud af kalorier, så taber vi os. Det betyder vi skal holde øje med hvor mange kalorier vi indtager og regne ud hvor meget vi forbrænder. Et regnestykke der dels er svært at styre 100% da det også afhænger af HVILKE kalorier vi indtager og hvornår/hvordan vi forbrænder.
Tag en svært overvægtig person – der sidder jo energi til at overleve i uger, men vedkommende bliver da alligevel sulten og spiser.
Hvis vi fylder det optimale brændstof på kroppen, kan vi faktisk spise uden at tælle kalorier – kroppen vil selv sørge for at være i balance, kroppen vil selv smide unødigt fedt!

2: Lad være med at stå på et løbebånd medmindre du synes det er supersjovt

Som effekt af tanken med ‘bare’ at forbrænde mere energi end man indtager, ser man alle løbebånd optaget i fitness-centret, men man ser faktisk ikke en forandring selv efter et år. Der er ikke et synligt vægttab. Hey… jeg har selv været der!!! Jeg synes IKKE det er sjovt at løbe, men har tit tyet til det netop for at forbrænde mere end jeg har indtaget. Det virker ikke og det er en ulige kamp fordi vi følger nogle kostråd der har et meget højt indtag af kulhydrat (korn, brød, hvede, gryn, pasta, ris, kartofler mm. og ja… fuldkorn er med i dén kategori). Så når vi træner en time og har en fordeling af mad på tallerkenen, hvor kulhydraterne fylder halvdelen, så fyrer vi op for insulinen og vi flytter arbejdet med at forbrænde fedt til at gemme fedt. Nul vægttab.

3: Lad være med at spise kulhydrater når du vil opnå vægttab

Det er helt simpelt – drop kulhydrater, de gør ingen gavn. Måske hos en yngre bodybuilder eller sportsudøver på højt niveau. Almindelige mennesker svækker langsomt deres insulinsystem gennem opvæksten, ved at have en alt for kulhydrat-rig kost. Hey… jeg har selv været der 😉
Og vi ser den slet ikke komme. Vi bliver 30+ begynder at få en lille dunk (mænd) eller en større popo (kvinder). Vi tænker det giver mening. Der er kommet børn, vi er ikke lige så aktive, spiser lidt for godt, vi skal igang igen med vægttab, og SÅ kører møllen, og vi begynder at slide løbebåndet ned uden større resultater.
Nogen får en personlig træner på 20 år der ikke er i nærheden af at mærke på egen krop, hvad der sker efter 30 og som derfor applicerer principper til vægttab, som kan være gode og anerkendte for en yngre målgruppe, men langt fra optimale for andre.
Jeg gjorde dét samt alt muligt andet i 16-17 år. Så dropper jeg fra én dag til næste alt sukker, brød, korn, stivelse osv. osv. og smider de fucking 6-8 kg. jeg har irriteret mig over i al den tid…. på 2 uger!!! Uden at træne mere, eller anderledes, men bare ved at følge nogle helt simple principper.
Kulhydrat får insulinniveauet til at stige, når insulinniveauet stiger holder fedtcellerne på fedtet, når insulinniveauet sænkes frigør fedtcellerne fedt. Det er helt simpelt vægttab, og alligevel vil jeg på bloggen komme omkring rigtig mange andre ting man kan supplere med eller booste processerne, men første simple skridt er at sænke insulinniveauet.

4: Fedt feder ikke – spis rigeligt med rigtig godt fedt for at opnå vægttab

Og så spis da bare for faen en masse rigtig fedt. Fedt er et makronæringsstof som IKKE har effekt på insulinniveauet og som har en vigtig funktion i kroppen. Det gavner hjernen og nyere studier viser også både at der ikke er sammenhæng mellem indtag af mættet fedt og hjerte- karsygdomme!!!!!!!
Yep, og at personer på en kost med højt fedt indtag og lavt indtag af kulhydrat, har virkelige gode målinger på værdier som kolesterol mm. Her vil de fleste tvivle, men historien viser at vi faktisk (før vi oplevede fedme-epidemi og en masse livsstilssygdomme) spiste en mere kulhydratfattig kost og ikke havde en frygt for fedt. Så fandt nogle forskere i 50-60’erne ud af at der måske var en sammenhænge mellem fedt i kosten og hjerte- karsygdomme. Samtidig fandt forskere ud af at man kunne undgå fedme, hvis man spiste fedt og tog sukker og kulhydrat ud ad kosten.
Der var to veje at gå… vi valgte at acceptere fedme for at undgå at dø pga. fedt. Det er så i dag bevist at det var den forkerte vej, men nu har vi sporet hele samfund og industrier ind på, at det er dén vej der er den rette og dét kommer til at tage tid at ændre.
Det eneste vi kan trøste os med, er at vi kan starte med os selv, og få et rigtig godt og sundt liv fra i dag. Og fortælle andre hvad vi oplever på egen krop, så andre er i stand til at tage et valg, eller bare tænke over hvad der er godt for en selv, og ikke kun i forhold til vægttab.

5: Lad være med at gå på diæter for vægttab – få gode grundprincipper og lev livet

Denne blog er MINE erfaringer, og min rejse gennem hvad jeg håber bliver endnu mere bevidsthedsudvidende end foreløbig. Jeg tror på at det er bedre at være i proces med at teste principper af på egen krop, frem for at være i proces med utallige timer på løbebåndet.
Jeg kalder ikke det jeg har gang i en diæt, jeg er ikke ‘på’ noget, jeg er ikke paleo, keto eller LCHF, men jeg udforsker principperne bag vægttab og kostens betydning, og finder det der virker godt for mig. Så jeg skal ikke diskutere om bønner er lovligt, eller om man er rigtig paleo hvis man indtager mælkeprodukter, om man SKAL have kulhydrater før træning og protein efter (har lige hørt en podcast om en der spikede sit insulin EFTER træning, om aftenen, for så at gå i ren ketogen tilstand dagene efter… yes, der er mange varianter og tilgange derude). Jeg skal teste og give jer al den viden jeg absorberer, og fortælle hvordan jeg reagerer, men også hvad jeg hører virker for andre, så jeg kan pege interesserede i nogle retninger de måske ikke selv vidste var der.

Vigtigst af alt – det skal give mening og så skal det være sjovt. Og når først man taber sig uden at skulle arbejde for det, synes jeg det er lige præcis dét. Og træning uden at gøre det for at tabe sig er… jamen så er der jo kun det sjove tilbage 😉

Det virker det virker og ikke kun på mig!

Udgivet den af
Svar

Sikke en fantastisk søndag morgen. I dag stod jeg op kl. 7.00 for at tage med til floorball her 4,5 md. efter jeg fik revet min biceps af ved netop floorball. Min fys har egentlig bedt mig vente til sidst i november, da senen i sig selv skal ha’ 8 md. til at hele helt op, men det er ikke så meget den svage sene, der er problematisk, det er mere risikoen for at falde igen.
Nuvel – jeg lovede mig selv at spille forsigtigt og jeg spillede de fulde 2 timer uden problemer. Det var helt fantastisk at være tilbage, og give den gas. Og en forskel fra sidst jeg spillede og nu, var at jeg ikke tænkte på at de to timer forbrændte x antal kalorier… nu var det kun fordi det er pissesjovt!!!

Et kilo om dagen – altså i vægttab

Det der gjorde min søndag endnu bedre var at høre fra to jeg spiller sammen med, og som også er hoppet på fitfaf-formlen, at de har tabt sig. En har smidt 5 kg. på kort tid og den anden er nede på 74 kg. Det har han ikke har været nede på i mange år. De finder deres egen vej og finder ud af hvad der virker og ikke virker.
Min ene bror ringede efter vores tur til Malta og spurgte ind til mine sære madvaner, og nu er han også startet. Han startede i mandags, og har nu kørt en hel uge – med et vægttab på ca. 1 kg. om dagen!!!

Feedback fra fitfatfyrene

Jeg har bedt alle om at dele deres erfaringer med mig, så jeg kan finde ud af hvad der virker for den enkelte. Selvom fitfat-principperne vil gavne og ha’ høj effekt på 90% af alle der prøver, så er det ikke en one-size-fits-all. Vi har forskellige tolerancer ift. forskellige fødevarer, og vi kan have vidt forskellig udgangspunkter og omstændigheder der gør at processen kan være forskellig.
Udover den bedste feedback, at alle der er hoppet på, taber sig… og taber sig hurtigt. Så hører jeg også at de oplever et højere energi-niveau, at det ikke er så svært som forventet at udelade bestemte fødevarer, at det er rart ikke at skulle tænke på vægt hele tiden.
Én spiser også generelt mindre, fordi han synes det er lidt tidskrævende altid at lave store madprojekter om morgenen, men så kalder vi bare dét faste, og det har også sin berettigelse.
En spiser græsk yoghurt om morgenen – fint, det kan faktisk bidrage til at give den sunde tarmflora, hvis ikke man vil spise rådden kål – kimchi som jeg har gjort i en uge nu. Min søn har faktisk lige spist det her til morgen og sagde ‘det smager da fint nok’ og ca. 5 minutter efter ‘øhhhh, sætter det lige gang i maven eller hvad?’ hvorefter han gik på toilettet 🙂

Gode råd og flere inputs til begyndere

De ting jeg typisk bliver spurgt om, er om det ikke er svært at undgå de forskellige fødevarergrupper, hvad man kan spise til morgen, middag og aften. Jeg tror det er lettes at starte helt simpelt. Ikke begynde med at finde de vildeste paleo-opskrifter på fantastiske retter og alle paleo-erstatningerne for brød (som der er rigtig mange og gode af). Ikke fordi det er dårligt, men fordi så arbejder man helt fra de basale pricipper og kan så efter 2-4 uger begynde at eksperimentere med dét man synes man mangler, eller har sværest ved at undvære.
Min bror har en stor kærlighed til pasta, og havde fundet nogle fine sojabønnepasta-produkter, som han spurgte mig om de ikke kunne bruges. Han læste så både ingredienser og næringsinformation og droppede dem. Udover at de er høje i stivelsesindhold, havde de også et højt indhold af kulhydrat, og så støder jeg i min research oftere og oftere på at soja er noget man skal holde sig helt fra, og især kvinder, da der er noget med at der er noget i soja, der minder om nogle kvindelige hormoner og som går ind og gør mere skade end gavn. Skal nok vende tilbage til dette i et særskilt indlæg.

Lyt til kroppen og gør det du synes giver mening

I dag spillede jeg to timers floorball på en morgenmad bestående af 3 små skiver stenalderbrød med ost og skinke og en kop powerkaffe (kaffe med en klat smør… jeg er blevet afhængig!).
Ved ikke om det er min kondition der er dykket lidt efter ikke at ha’ lavet højintens træning i mere end 30 min., men jeg var liiiiidt tømt for luft i perioder. Oplevede også en let svimmelhed efter et par sprints.
Hvis det er noget jeg med tiden kan se er vedvarende har jeg intet problem med at tilføre min morgenmad før floorball nogle ekstra kulhydrater, f.eks. i form af hvid ris (hvid ris er kun stivelse og kulhydrat og det er det eneste jeg er ude efter. Brune ris har et højt indhold af forskellige toxiner, vi ikke har brug for i kroppen), noget sweet potatoe eller… måske endda en lille skål… havregrød!!!
Jeg ved det ikke endnu – lad os se hvad der sker.

Nu tænker jeg efterhånden at et varmt bad vil gavne, ikke bare mig, men også dem der er omkring mig, og så tror jeg bare jeg vil nyde min søndag og ønske dig en fantastisk en af slagsen 🙂
I får lige et billede af dagens 2. morgenmad som lå godt i sækken efter floorball-kampen. En kæmpeomelet med masser af bacon, ost og så lige resterne fra en ratatouille vi fik forleden… og så lige lidt rådden kål OG min power-kaffe i min SpiceGirl kop… GIRLPOWER 😉

 

FitFatFyren fermenterer

Udgivet den af
2

NU stikker det af for fitfat-fyren. Vel hjemme igen fra ferie har jeg tænkt mig at teste noget jeg altid har holdt af, nemlig kimchi. Kimchi er fermenteret kål med masser af chili. Det er den sydkoreanske pendant til sauerkraut og jeg har faktisk en del erfaring med denne specielle spise, både gennem venskaber med koreanere og fra en helt unik rejse i arbejdsøjemed til Sydkorea.

Bakterierne i dit tarmsystem har en vigtig opgave

Vores krop er genial. Nogen gange for genial. Hvis du har set filmen ‘Supersize Me’ så bemærk hvordan hovedpersonen, der har udfordret sig selv til at spise junkfood i en måned, over de første dage rent faktisk kaster op, når han spiser junk, og senere får det godt når han spiser junk.
Vores tarmflora arbejder med at nedbryde og fordøje mad og udskille vigtige næringsstoffer til vores system, og her spiller de bakterier der er i tarmsystemet en vigtig rolle.
Når man kun udsætter sit system for én type fødevarer vil kroppen omstille sig til at acceptere dét til normen. Dvs. når man i flere dage spiser junk kalibrerer tarmfloraen sig efter dét upåagtet det ikke er optimalt. Konsekvenserne er ikke gode, men kroppen tror det er dét den skal vænne sig til. Det kan give en masse sygdomme og også konstant hvede/gluten påvirkning kan give rigtig store tarmproblemer. Faktisk kan man udvaske de vigtige bakterier i tarmfloraen, så man bliver alvorligt syg. SÅ får man nogle mælkesyrebakterier som kosttilskud og kan prøve at genoprette, men igen er den bedste måde jo at putte de rigtige ting i tarmen (dét lød forkert) gennem kosten. I helt langt ude tilfælde er det faktisk muligt at få indført tarmflora fra en person med sund tarmflora. Jeps – man henter lige lidt tarm indhold fra én person og indfører den i den andens… tarm!!! Jeg tænker lige jeg kommer med et alternativ før det når så vidt 🙂

Derfor er rådden kål en god idé

Når du omstiller din krop til at spise rigtig mad kan du mærke en kæmpe forskel i energi, vægt, humør osv., men vil du svinge den helt op, så giver du lige din tarmflora et kick ved at spise fermenterede fødevarer. Vi har faktisk tilgang til mange fødevarer der i princippet kan kategoriseres som fermenterede… kaffe, vin, yoghurt, peperoni… men jeg har et rigtig godt forhold til den koreanske kimchi. Og dét kimchi kan er at tilføre tarmfloraen en masse bakterier, der kan arbejde for at få systemet til at arbejde optimalt med de ting vi smider ind, og faktisk forhindre betændelsestilstande der opstår når vi spiser alt andet end rigtige fødevarer.
Jeg hørte i en podcast (og det er IKKE noget man skal teste trods alt) at man kan inficere kimchi med salmonella og i løbet af kort tid vil salmonellaen være nedbrudt og ikke-eksisterende. Dét kommer jeg ikke til at teste, men det giver en idé om hvad fermentering kan gøre for din krop.

Kimchi, Korea og Kimchikøleskabe

Første gang jeg smagte kimchi var til et arrangement i taekwondoklubben som jeg var formand for i 8 år. Jeg havde en god ven, der var adopteret fra Sydkorea og som var dybt engageret i sit fødelands kultur, ikke kun taekwondo, men også mad. Han lavede fantastisk koreansk mad, både udfordrende og spot-on superlækkert. Kimchi var midt i mellem. Det var et spøjst tilbehør, slatten, slasket kina-kål der var mega-stærkt krydret med chili.
Da jeg i forbindelse med arbejde skulle filme i Sydkorea oplevede jeg det Sydkoreanske køkken og fik en masse fantastiske madoplevelser, hvor kimchi var med overalt. Hver morgen lavede jeg omelet med masser af grøntsager, og tog altid en god portion kimchi ved siden af… så var man vågen og igang.
Under et besøg hos Samsungs hovedkvarter (Sam betyder 3 og Sung betyder stjerner, så Samsung = Tre-stjerner) fik vi set produkter vi aldrig ser i vesten, og et rigtig stort marked i Sydkorea er… kimchi-køleskabe. Kimchi er en så stor del af det koreanske køkken at alle har det, og der er ligeså mange varianter som der er husmødre.
I gamle dage lod man kålen fermentere med chili i lerkrukker man gravede ned i haven. I dag er de specielle kimchi-køleskabe lavet så man kan opbevare sine kimchi-produkter, alt efter hvor de er i processen. Kimchi skal nemlig have lov til at gære eller fermentere ved en ikke for lav/køleskabstemperatur og kan siden hen holde i lang tid køligere.

How to do kimchi fast and easy

Trods min kimchi-kærlighed har jeg aldrig prøvet at lave det selv, før i dag. En af de gode bi-virkninger ved at spise rigtig mad er, som vist nok nævnt en del, et noget højere energi-niveau. Så efter første dag på arbejde efter ferie kom jeg hjem og tænkte ‘nu er det nu’, så købte jeg ind til kimchi. Et stort kinakål, en pose revne gulerødder (så doven var jeg alligevel), radiser (tog almindelige i stedet for en kæmpe kinaradise), hvidløg, rødløg, forårsløg, ingefær, gurkemeje-rod, æble og chilipulver. Faktisk fandt jeg ikke lige chilipulver, men havde en masse knust chili, så det var dét jeg gik med denne gang.
Snit kinakål, løg, forårsløg, radiser og bland det med revne gulerødder og 2 spiseskefulde salt (rigtig salt, havsalt, bjergsalt, flagesalt). Massér det så salten begynder at trække væske ud. Stil en tallerken med vægt ovenpå blandingen og lad det smide væske en times tid.
Imens laver man en chilipasta ved at blende et æble, ingefær og gurkemeje-rod, hvidløg og masser af chilipulver eller knust chili.
Smag på det – jeg gav min datter Sofia og hendes ven Magnus en challenge, som de bed på med det samme og fortrød med det samme 🙂
Efter en time væltede jeg chilipastaen ud over kålblandingen og mixede godt, og nu står det i en plastikbøtte med tætsluttende låg på køkkenbordet ved stuetemperatur.
Der er forskellige meninger om hvornår den er klar, og man kan spise den og opbevare den i køleskabet, men jeg tror bare jeg tester efter 48 timer og ser hvad der sker 🙂

 

 

Hvorfor vi oplever fedme-epidemi og ikke har gjort noget i flere årtier

Udgivet den af
Svar

Siden engang omkring 70’erne og op til i dag er vi som befolkning blevet federe og federe og i USA er der tale om decideret fedme-epidemi, plus en markant stigning i følgesygdomme, som diabetes type 2 og hjerte- karsygdomme.

Gary Taubes og den alternative hypotese om hvorfor vi bliver fede

Jeg har i dag set en times forelæsning af den amerikanske videnskabsforfatter Gary Taubes som har forsket i historisk litteratur for at finde de teser der findes historisk omkring hvorfor man bliver fed, men også undersøgt utallige studier af fedme i forskellige befolkningsgrupper, for at finde ud af om de gældende teser holder – de teser der ligger til grund for vores samfunds generelle kostråd.

Hans ‘alternative’ tese er kun alternativ i dén forstand at vores samfund følger en anden, og ganske kendt tese, nemlig at fedme skyldes en forkert balance mellem den mængde energi man indtager, og den mængde energi man forbrænder.
Jeg tror de fleste af os vi tænke det giver god mening, men jeg håber i denne blog-post at kunne dekonstruere og formidle en viden der giver en helt anden og på alle måde meget mere logisk forklaring på hvorfor mennesker bliver fede.

Alle ved at kulhydrater feder og få ernæringseksperter vil være uenige

Njaaa, nok ikke i dag, men et citat fra 1963 i The British Journal of Nutrition siger:
‘Every woman knows that carbohydrates are fattening, this is a piece of common knowledge, which few nutritionists would dispute’
I dag er det nok et udsagn flere ville modsige, men før vi kigger på fedme i forskellige befolkninger, så lad os også lige kigge på essensen af flere kostvejledninger imod fedme fra sidst i 40’erne op til 50’erne. Disse kostråd siger alle at man skal undgå brød og alt lavet med mel, korn og morgenmadsprodukter baseret på korn, kartofler og andre hvide rodfrugter, fødevarer med sukker og generelt al sukker. De siger samtidig at man kan spise hvad man har lyst til af kød, fisk, fugle, alle grønne grøntsager, æg, ost, frugt… undtagen bananer og grapefrugt!
På nuværende tidspunkt er jeg ikke klar over hvorfor lige grapefrugter og bananer frarådes, men dén skal jeg nok følge op på en anden gang – nu gælder det hvorfor vi bliver fede.

Vil en overvægtig mor spise maden for næsen af sit underernærede barn?

I rigtig mange studier af fedme i forskellige befolkninger i forskellige lande kunne man ofte finde eksempler på overvægtige mødre med underernærede børn. Hvis man tager den simple og mest udbredte tese om at energi ind skal være mindre end energi ud for at undgå fedme, har man jo et paradoks. Vi kan nok være enige om, på tværs af nationaliteter, race og hudfarve, at ingen mor vil spise maden for næsen af sit sultende barn.
Hvorfor har vi så overvægtige mødre med underernærede børn. Det er nok IKKE fordi mødrene ikke træner nok, og det er nok ikke fordi der er for meget mad tilgængelig… måske er det fordi at det er den forkerte kost der er tilgængelig.
Kosten i de pågældende lande var typisk et højt indtag af kulhydrater i form at korn, ris, majs osv. Og meget lidt protein og grønt.Derfor gør kulhydrater os fede og derfor gør fedt os slanke og derfor er det for simpelt at tale om energi ind ift. energi ud!
Hvis vi skal frem til forklaringen på hvorfor vi ikke bare kan træne (bruge mere energi) for at brænde udligne eller gå i minus med den mængde energi vi har indtaget, så er vi nødt til at kigge på kroppens fysik og hvordan den lagrer og bruger fedt.
For at skære til kernen så siger Gary Taubes at det ikke er overspisning der gør os fede, altså at vi indtager mere end vi brænde, men at det er når vi putter de forkerte ting i kroppen, at fedt opbygges i fedtcellerne og at dét faktisk får os til at overspise. Dårlige ond cirkel lige dér.
Rent fysisk, og igen går jeg ikke foooor langt ind i videnskaben, skal nok linke til det fulde foredrag i bunden af denne post.

Nu bliver det videnskabeligt

Hvis nogen er for fede er det fordi de har for meget fedt i deres fedtceller – det lyder banalt, men hæng på. Hvis fedtet bliver i fedtcellerne forbliver man fed, hvis fedtet kommer ud af fedtcellen bliver man slank.
Vi bruger fedtsyrer til energi. Normalt når vi spiser flyder fedtsyrer ind i fedtcellen. I fedtcellen bliver fedtsyrerne omdannet til triglycerid, som IKKE kan komme ud. Hormoner og enzymers hjælper til at omdanne til fedtsyrer igen, som kan komme ud og bruges til energi. Fedtsyrerne er det eneste der er småt nok til at komme igennem fedtcellens membran eller cellevæg.
Så hele processen og hvorvidt vi gemmer fedt eller frigør det er bestemt af vores hormoner.

Hov – jeg kommer lige selv med en tese

Den her er for egen regning, men man kunne vel argumentere for at f.eks. hormonerne også er med til at regulerer om fedt bliver eller forsvinder ift. at beskytte kroppen i visse omstændigheder. F.eks. er det kendt kvinder gemmer lidt mere fedt af naturlige årsager for at beskytte fostret under graviditet. Kroppens egne forsvarsmekanisme sørger også for at holde på kropsfedt, hvis der i perioder ikke tilføres fedt fra kosten. Denne naturlige forsvarsmekanisme er faktisk det der gør vi i dag bliver fede. Fordi vi ikke tør give kroppen rigtig fedt, så den lader være med at omdanne kulhydrat til glukose og gemme det som fedt i fedtcellerne.

Tilbage til hvad det er der gør at fedt bliver i fedtceller

Hvad er det så der gør at systemet holder på triglycerid i fedtcellen, og ikke omdanner dem til  fedtsyrer der kan flyde ud i blodstrømmen og gøre nytte?
Som skrevet før var det hormoner og enzymer der hjælper triglyceriderne til at blive omdannet til fedtsyrer, men der er også især ét hormon der hæmmer omdannelsen af triglycerid til fedtsyrer, og dét hormon er… tadaaaa INSULIN!
Nå, så har vi den ude af busken. Så hvordan sørger vi for at insulin ikke modarbejder omdannelsen af triglycerid til fedtsyrer. Det er faktisk noget så simpelt som at reducere kroppens insulinniveau i blodet. Og hvad er det der gør at ens insulinniveau kan hæves og sænkes? Det er (udover faktorer som stress og ydre påvirkninger af kroppen) indtaget af kulhydrater, der omdannes til glukose og transporteres rundt via insulin.
Så når vi udskiller insulin eller kronisk hæver vores insulinniveau, så opbygges fedt i vores fedtceller.
Når vi sænker vores insulinniveau, så udskilles fedt fra vores fedtceller. Ret simpelt. Med denne forskning som stammer tilbage fra 60’erne, designede man en kostplan med lavt kulhydratindtag og højt indtag af fedt, da fedt er et makronæringsstof, der ikke påvirker insulinniveauet. Kostplanen virkede og gav fantastiske resultater på alle patienter.

Når forskning indenfor forskellige områder kolliderer

Problemet var at på samme tid var der forskning, der påpegede sammenhæng mellem indtag af fedt i kosten og hjerte- karsygdomme. I sammenholdelsen af de to typer forskning, blev tanken, at hvis man kunne dø af højt indtag af fedt, var man faktisk bedøvende ligeglade om mennesker blev fede. Vores kost blev reguleret til et højt indtag af kulhydrater og et lavt indtag af fedt.
Som Gary Taubes siger i forelæsningen var det lidt ligesom hele den medicinske verden slog plat og krone om hvad man ville gå med. Så op i mod 70’erne blev al forskningen omkring fedme og hvorfor vi bliver fede parkeret, og øjnene blev rettet mere mod sammenhængen mellem fedt i kosten og hjerte- karsygdomme. Sidenhen har studier vist at indtag af fedt og også mættet fedt ikke har nogen indflydelse på hjerte- karsygdomme, tværtimod, viser studier nu at en LCHF (lowcarbhighfat) kost giver langt bedre målinger på patienter ift. Vægt, kolesteroltal og en lang række andre værdier.

Svært at skifte kurs på en supertanker der har sejlet efter én kurs i 30 år

Vi bliver federe og federe og får en masse livsstilssygdomme, der i sidste ende kan slå og ihjel. Vi har fået hele samfundet til at frygte fedt, og vi spiser mere og mere kulhydrat, der hæver vores insulinniveau, og holder på fedtet i fedtcellerne, og vi tror det er helt normalt.
Når man så ser på den kostpyramide som kom ud af forskningen i sammenhængen mellem fedt og hjerte- karsygdomme, bliver det hele lidt skræmmende, men giver desværre fuldstændig mening når man kigger på den stigende fedmeepidemi. Størst muligt indtag af kulhydrater i form af korn, brød, ris, gryn osv. osv. Medium indtag af frugt og grøntsager, et lille indtag af kød, fisk, fugl og æg, og (heldigvis) minimalt indtag af sukker.
Nu begynder opmærksomheden ligeså stille at blive rettet mod hvad vi spiser. Samtidig er en kæmpeindustri bygget op omkring fødevarer, der tilgodeser den valgte madpyramide, så det er massive kræfter man er oppe imod, hvis det her skal vende og vi skal tilbage til en tid hvor overvægt og fedme var et problem.
For det er faktisk ikke så mange årtier siden at virkelig svært overvægtige mennesker var noget man betalte for at se i omrejsende freakshows – i dag har jeg liggende ved poolen her på Malta talt 4-5 virkelig overvægtige, det er helt normalt?!?

Det skal give mening og værdi for dig

Det eneste sted vi kan starte er med os selv og spørge OM vi ønsker at ændre noget? Hvis ja – hvad? Når vi ved hvad, hvor finder vi så viden om hvordan vi gør det osv. osv. Og hele tiden skal man afveje om det er noget der giver en værdi. Hvad er det værd – hvis det vil give dig et forfærdeligt liv med for meget afsavn og lidelse, så lad for guds skyd være. Måske er det lidt der kan ændres, som kan give værdi til dig lige nu og her, måske er det små skridt mod store forandringer. Find noget du kunne tænke dig var anderledes og undersøg hvad du kan gøre for at ændre det. Der kommer ikke nogen og gør det for dig, men der er MASSER af viden og inspiration derude til at få dig derhen du vil – uden det skal være pest og pine.

Hvis du vil ha’ hele historien så tjek Gary Taubes forelæsning på Cornell University her

Go’ fredag, nu trænger jeg til et glas koldt hvidvin :-O

Ferie, træning, fristelser og powerkaffe

Udgivet den af
Svar

Har taget mig den frihed at sidde her på Malta, i skyggen, med en kold øl og min mac, for at skrive et lille indlæg. Dels om hvordan det går med at kombinere ferie og en kostplan, der går lidt imod normen, dels om træning i vand, på gedestier og i busser, og om smør i kaffen!!!
Vi skriver tirsdag d. 5. september 2017 og vi er kommet så langt ind i ferien at man er ved at have en rytme.
Der er unge mennesker der sover længe, men jeg vågner ca. 7 og prøver at få lidt morgenmotion før solen brænder igennem og gør al fysisk aktivitet ulideligt varmt.

Morgenløb med indlagt sprint

Efter en hård rejsedag, hvor kroppen var stresset både af mangel på søvn, skift i kost og ikke mindst skift i klima, var det skønt at vågne efter en virkelig dyb første nats søvn. Søndag morgen var fruen stukket af med min søster på en lang løbetur. Fint – jeg gider ikke løbe langt. Jeg tog løbeskoene på og tænkte jeg ville løbe en lille opvarmningsrunde og så tage nogle sprints.
Bedst som jeg skulle afsted ser jeg min bror i fuld løbeudstyr og vi beslutter at løbe sammen. Nu er vi jo et fint sted, så vi tog en tur på de ujævne og kupperede stier omkring ferieboligerne, og ned til vandet.
Det gav godt til benene at håndtere de ujævne klippestier, de gode fald og de ligeså gode stigninger. Vi løb ca. 20-25 minutter og da vi ramte ferieboligområdet foreslog jeg vi sluttede med lidt sprint. Det blev til 5 x ‘fornuftig’ sprint, hvor vi ikke pressede os selv mere end at led og sener kunne holde. En rigtig god og virkelig tiltrængt træning efter turen i bil til Billund og fly til Malta.

TRX på terassen

Mens jeg gik i gang med omelet og bacon, kom fruen og søster tilbage, og gik i gang med TRX træning på terrassen. Vi har en TRX med fordi min kone Lotta har fået den anbefalet af sin fys til nogle skulderøvelser.
Så mens omeletten brændte på fik jeg også kørt et lille cirkeltræningsprogram, med armbøjninger og mave, mens der blev kørt TRX og snakket om hvorvidt vi skulle lave morgen-yoga på et tidspunkt. Min søster er også ret så aktiv med træning, så mon ikke man kunne samle et lille hold.

Morgenkaffe med smør

Selvom omeletten blev lidt brændt, var det også godt at få et rigtigt måltid mad, og kaffe skulle der jo også til. Jeg har købt instant coffee som jo normalt ikke er noget jeg synes specielt godt om, men det er lige som at når man er på ferie, er der også nogle ting der er ok at få anderledes end hjemme – og noget man faktisk husker og som lige pludselig kan være rigtig godt.
Jeg lavede en stærk kop kaffe og kom i tanke om jeg havde hørt flere i mine podcasts snakke om at putte smør, kokosolie eller sågar æg i deres kaffe.
I supermarkedet havde jeg købt en rigtig smør fra Irland der hedder Kerrygold, også fordi jeg har hørt flere snakke om den. Måske har de ikke hørt om den danske Lurpak, som man også kunne få, men jeg tænkte den anden skulle testes.
Så jeg smed sgu’ en klat smør i min kaffe og daaaaamn, det var godt!!! Nu har flere set mig smide smørklatten i kaffen hernede og fok synes det er mega-underligt og lidt ulækkert, men hold kæft det er godt, og det er jo lige koffein-kick + fedt til hjernen, så det er på alle måder bare en super-power-drik. Kan anbefales!

Udfordrende travetur på gedestierne

Nå, jeg har en tanke om at træne noget forskelligt hver dag hernede, og fra vores tagterrasse havde jeg kig på en gedesti, der gik fra foden af vores ferieboliger og op til byen på toppen af bakken. Det er som om der sker noget når man ser sådan en bakke eller et bjerg… der må man bare op. Heldigvis var flere med på dén, både fruen der ville spare på løbebenene og min anden bror, der var klar med vandrestøvlerne.
Så… kl. 8.00 var vi klar til afgang og her var det allerede ulideligt varmt, men afsted skulle vi.
Vi kunne se bjerget og stien lå i skygge så tænkte vi kunne nå det før solen ramte, men nej. Vi havde sol på hele vejen. Afstanden var også svær at bedømme og på et tidspunkt tænkte vi det kunne blive en virkelig lang tur. Vi aftalte at vandre en time og se hvor langt vi kom.
Efter et par kryds af rigtige veje ramte vi stien og var i god tid, så vi var positive. Indtil vi ramte en afspærring med pulizia på og måtte ændre taktik.
Vi tog en gedesti til venstre i stedet for op, men blev stoppe af en lokal bonde, der dirigerede os tilbage. Da vi ikke ville trodse afspærringen gik vi tilbage, og gik så op på stierne bag ferieboligerne og vandrede dér til vi havde været afsted en time.
Så lige en gang cirkeltræning med squats, mave, ryg i TRX’en og armbøjninger på en solstol – og så spejlæg, bacon, tomater og agurk… og den fantastiske kaffe med smør.

75 minutters core-træning + ben og arme

Vi havde besluttet os til en tur til Valletta – en tur der med bus tager ca. 75 minutter. Det blev til en ekstra træning, som jeg ikke er sikker på min skadede arm/sene havde så godt af. Nå, træningen består i at du går ind i en overfyldt bus hvor du kun kan stå op. Så finder du forskellige greb og steder du kan holde og kompensere for bussens vilde sving, stigninger og nedbremsninger. Kroppen arbejder hele tiden. Ben og fødder holder balance, arme trækker og skubber, og maven er spændt for stabilitet.
75 minutter efter er du godt gennemarbejdet og klar til at vandre… i byen… på busturen hjem fik vi dog alle en siddeplads, og selvom jeg var liiiiiige ved at tilbyde en ældre mand min plads, blev der heldigvis et sæde fri foran som han kunne tage.

Øl, pizza og fodboldlandskamp

Danmark vandt sensationelt over Polen og endnu en kamp skulle spilles mod Armenien. En kamp der ville blive vist på storskærm i feriecentret. Vi havde besluttet at spise sent, men fodboldkampen gjorde for mit vedkommende at jeg skulle spise endnu senere, ved 20 tiden. Så fik man et par øl til kampen og blev lige pludselig tilbudt pizza af søster og hendes mand. Man kan sgu’ da altid lige spise en slice pizza? Jeg var ikke sulten og nok også lidt ‘mæt’ af øl og vidste jeg skulle spise senere, så jeg takkede pænt nej, og havde faktisk heller ikke lyst til pizza oveni øl.
Hjemme havde fruen bagt nogle svampe med ost og bacon i og så var der salat, oliven, ost og parmaskinke ved siden af… sammen med lidt iskold hvidvin i sommernatten – perfekt!!!

Morgendukkert – fra powerboat i krystalklart vand

Og så er der i dag. Vi havde snakket om en travetur til en nærtliggende borg vi før har besøgt, men i dag havde vi fået arrangeret en bådtur til nogle af de bedste snorkle-steder på Malta. Da vi var her tilbage i 2011 havde vi en super god bådtur, som vi ville gentage, dog uden besøgene til de mest turistede steder. Jeg havde arrangeret gennem vores tidligere kaptajn at vi kunne få en tur vi selv kunne bestemme, så kl. 9 var der afgang.
Så morgenens træning blev snorkling i de mest fantastiske områder – helt alene uden andre overfyldte turist-både. 3 timer med dyk, skumsprøjt og fuld fart udover det blå middelhav. Sundt for krop og bestemt også for sjælen.

Nu står den på middag på restauranten hele familien i aften, og jeg har tjekket jeg kan få bøf, salat og ekstra grøntsager istedet for kartofler, så nu skal der bare ædes igennem, og så må vi se hvad den står på af træning i morgen tidlig. Bring it!!!

FitFat på ferie

Udgivet den af
Svar

Aaaaaaaahhhhhhhhhhhh – efter en ret så kedelig sommer i Danmark rent vejrmæssigt, har jeg været så heldig at være inviteret på en uge ferie på Malta. Det er min kære moder og fader der har inviteret hele familien, og det er faktisk 4. gang det sker.
Derfor er der denne gang ikke så meget vi SKAL, da vi har set de fleste seværdigheder. Jeg vil snorkle og dykke lidt, og så skal jeg finde nogle sjove måder at træne på. Feriecentret har godt nok et fitnesscenter, men jeg tænker at hoppe lidt rundt i terrænet og lave noget interval og styrketræning med egen kropsvægt. Der er nogle gode trapper, stier og en tagterasse man kan lave morgengymnastik på 🙂

Den skal ha’ godt med gas

Sidste gang jeg vejede mig (i fitnesscentret da jeg ikke har en vægt hjemme) var jeg helt nede på 79,3 kg som jo er godt under de omkring 86 jeg vejede da jeg gik i gang med alt det her fokus på kost, minimalt kulhydratindtag, ingen korn, brød, sukker og stivelse.
Jeg har det rigtig godt og som tidligere nævnt er især mit energi-niveau markant højere. Kigger jeg tilbage til sidste gang vi var på Malta, for 4 år siden, var jeg KUN interesseret i at lave så lidt som muligt, og sove så længe som muligt. Denne gang har jeg besluttet jeg skal ha’ skrevet en masse blogposts, så skal jeg ha’ snakket en masse med min ene bror om div. business-ting, og så skal jeg træne på én eller anden måde hver dag.

De blegfede danskere

Selvom min vægt er godt nede, er jeg ikke helt der hvor jeg vil være endnu. Six-pack er absolut nu et opnåeligt mål omend det faktisk ikke er så vigtigt som tidligere, netop fordi jeg bare har det godt med hvad jeg spiser og hvordan mit system har det. Der ér dog lige den første tur til poolen i bar overkrop, hvor man sammen med alle de andre blege danskere, skifter med de der har været her sidste uge, og som har fået godt med farve. Man føler sig bare ikke helt skarp. Derudover har jeg være lidt oppustet i dag og det tror jeg skyldes flere ting. Jeg spiste chips i går mens jeg så fodboldlandskamp (wohw Danmark slog Polen 4-0). Så skulle vi op kl. 01.30 for at være i Billund senest 4.30 og så skulle vil flyve 6.30 og vi landede i Malta ca. kl. 10.

Paleo på tur

Drak kaffe på nat-turen og da vi var tjekket ind og gennem security kom jeg i tanke om at vi havde adgang til loungen i lufthavnen. Cool, så slap vi for at betale for de tvivlsomme madtilbud der var i lufthavnen. I loungen tog jeg en masse ost, agurk, skinke og gulerødder. Det mættede faktisk fint, men jeg var jo i bund og grund ikke sulten. Jeg havde jo ikke brugt ret meget energi ved at sidde stille i bilen 2 timer.
Og det er faktisk noget jeg er begyndt at mærke generelt – den manglende sult. Jeg har kun lyst til at spise hvis jeg har brug for energien.
Nå, på flyveren og til den dejlige flymad.

Jeg frabad mig brødet og fik det sædvanlige ‘undskyld hvad?’ look af stewardessen, men hun gav mig undrende plastikkassen, hvor der var en frugtyoghurt, lidt frugt, to stykker ost, to stykker skinke og to stykker spegepølse, et par tomater og en lille smør.
Jeg åd ægget, skinke, ost, tomater, men tog også spegepølsen som garanteret ikke var helt fri for alt muligt… nå, så tog jeg faktisk min ske og åd den lille smør direkte fra pakken, og fik Lottas, så jeg åd to smør som var det dessert.
Så var der dårlig kaffe og allerede efter dette underlige måltid havde jeg det bare som om det ikke var helt i skabet. Træt, egentlig ikke sulten, dårlig mad – det eneste jeg egentlig syntes fungerede var smøret 🙂

Indkøb og udfordringer i vente

Vi er samlet hele familien, ca. 20 stk. voksne og børn med forskellige forhold til mad og motion. Vi skal spise sammen på kryds og tværs, alene, med andres børn osv. osv. Så det bliver spændende at se hvor paleoprincipperne bliver udfordret, hvor folk synes jeg er helt gak og om jeg kommer til at gøre nye opdagelser omkring kost og motion.