Er din lever på overarbejde og med hvad?

Er din lever på overarbejde, og hvis ja, med hvad? Jeg skal ha’ scannet min lever!!! Ok, rolig nu, det er ikke fordi der er sket noget eller min bekymring for mine tal i sidste indlæg, har gjort at jeg har søgt læge. Jeg blev bare helt fascineret over at få et indblik i udviklingen af mine tal og begyndte at kigge mere på hvad de forskellige værdier og termer betyder.

Skidt pyt med at mit samlede kolesteroltal ramte grænsen på 5.0 fordi ved nærmere eftersyn, så er det faktisk fordi det gode kolesterol HDL var steget en smule. Det lede kolesterol LDL lå fint under grænsen med ca. 2.2. Ved en tidligere måling var mit LDL f.eks. 2.3 og HDL ca. 1.9, så selvom jeg dér også var under 5.0 i totalen, så skal fokus jo rettes på LDL. Jeg har hørt flere hvis HDL stiger på en LCHF kost.

Mine kolesteroltal er fine ved nærmere eftersyn

Nå, men der var jo stadig mit levertal, der fik min opmærksomhed, da det er steget over de sidste 3 målinger. Her skal jeg straks sige at det som forventet IKKE blev bemærket af min læge. I Lipidklinikkens svar på mine prøver stod det at alt så fint ud og at mit LDL lå på et meget fint niveau.
Så ro på med lige præcis de tal, men jeg har så læst lidt om levertal og leveren.

Vores lever er konstant på arbejde med at styre fordøjelsen, regulere stofskiftet, kontrollere kolesterolbalancen (hvis man har de rette gener), kontrollere immunforsvaret og afgifter giftstoffer fra f.eks. medicin og alkohol.
Så medicin og alkohol kan have en negativ effekt på leverens velbefindende, og her må jeg indse at jeg belaster den med begge dele, men at jeg kan styre én af delene, nemlig alkohol.

Leveren er ren Wolwerine

Det fantastiske ved leveren er at den er ret Wolwerine-agtig og kan regenerere og genskabe sig selv. Opereres der f.eks. et stykke væk, vil leveren vokse ud igen. Desværre er det meget svært at opdage f.eks. at leveren er hårdt belastet – vi kan i de fleste tilfælde ikke rigtig mærke det før det er for sent og vi har f.eks. enten fedtlever pga. alkohol eller fedtlever pga. dårlig kost. I USA har overvægt og type 2-diabetes for længst overhalet alkohol som den hyppigste årsag til levertransplantation.

Nå, samtidig med at jeg begynder at studerer leveren og dens fantastiske væsen, hører jeg i min podcast en masse om leverens funktion, leverdetox og hvordan man er begyndt at kunne scanne leveren for begyndende arvæv, dvs. måle leverens stivhed. Normalt kræves der en biopsi, dvs. at man skærer et lille stykke ud af leveren og undersøger denne. Noget man af gode grunde først gør når der er mistanke om, eller god grund til at få udredet en patient. I podcasten nævnes den  nye teknologi og jeg googler selvfølgelig straks. På dansk hedder det elastografi.

1 stk. leverscanning coming up

I min søgning ser jeg så tilfældigt(?) at Odense Universitets Hospital søger personer til test med den nye teknologi. Jeg melder mig straks og BUM, nu skal jeg d. 1. november + d. 2. november til Odense og have scannet min lever. Første dag skal jeg til informationsmøde og så skal jeg ha’ taget blodprøver. Anden dag scannes leveren med den avancerede ultralyd.
Jeg ved ikke hvor hurtigt man får svar, men hvis de finder at der er stivhed eller arvæv, så tilbydes man opfølgende undersøgelser, hvor der er biopsi, urinprøver, afføringsprøver, flere blodprøver osv. osv. Det er lige før der gerne må være lidt dér, for det er tal jeg rigtig godt kunne tænke mig at se.

Medicin, dårlig fed mad og alkohol presser leveren

På den anden side håber man jo at den gamle lever, trods alt har det godt. Som det nævnes i forsøget siger levertal nemlig ikke rigtig noget om hvordan leveren reagerer på f.eks. alkohol, fed kost eller stort medicinforbrug. Mit forhøjede levertal er det der hedder ALAT, som er et enzym inde i selve levercellerne. Hvis levercellerne dør og går i stykker, siver ALAT ud i blodet, og ALAT-værdien stiger. Man kan dog ikke se om det er alkohol, dårligt fedt eller medicin, der slår levercellerne ihjel.

Så om 3 uger finder jeg ud af hvordan min lever har det. Under alle omstændigheder er jeg lidt mere opmærksom på min levers sundhed, så kombineret med de tiltag jeg lige nu tester med lidt mere begrænset indtag af mættet fedt, mindre alkohol og også fokus på at give leveren ro i form af faste, som er en fast del af min protokol, men også forskellige former for leverdetox.
Så protokollen lige nu er low-carb-low-alcohol-high-good-fats-and-intermittent-fasting-and-liver-detoxing… er det for nørdet?

Så go’ søndag og go’ lever 🙂

LCHF og Familiær Hyperkolesterolæmi

Hmmmm… jeg er intet mindre end i tvivl. LCHF og Familiær Hyperkolesterolæmi er måske en mere udfordrende kombination end jeg hidtil har antaget. Jeg ved udemærket godt at størstedelen af den videnskab der omhandler Familiær Hyperkolesterolæmi helt basalt anbefaler omlægning af diæt til lowfat, samt medicinsk behandling for at nedbringe det vi kalder det dårlige eller lede kolesterol, nemlig LDL. Dog er der så mange modstridende holdninger derude, og jeg er heller ikke overbevist om at alle de gængse kostråd der gives til personer med Familiær Hyperkolesterolæmi er optimale. Nu må jeg prøve at lave min egen formel og teste den.

Er mættet fedt godt eller skidt, og for hvem?

Jeg er ikke i tvivl om at man som normal person uden Familiær Hyperkolesterolæmi kan få rigtig gode resultater af en kost baseret på rene råvarer, frugt og grønt og kød, fisk, æg, fjerkræ. En kost hvor man ikke frygter det mættede fedt, men i stedet for kulhydrat lader dét være det primære brændstof. Selvom et indtag af mættet fedt kan hæve kolesterolniveauet i blodet er det ofte der gode kolesterol HDL der stige og LDL der falder.

Familiær Hyperkolesterolæmi kort fortalt

Familiær Hyperkolesterolæmi adskiller sig ved at de receptorer der skal håndterer bl.a. LDL mængden i blodstrømmen er for få til at varetage jobbet, hvorfor folk som mig med Familiær Hyperkolesterolæmi har en større mængde LDL i blodstrømmen. LDL i blodstrømmen associeres med opbygning af plak (åreforkalkning) og dermed større risiko for hjerte- karsygdomme, så ubehandlet har man op til 10 gange større risiko for at dø af en hjerte- karsygdom sammenlignet med en ‘normal’.

Andre faktorer

Her kan vi så hurtigt tage diskussionen om hvilke andre faktorer der gør sig gældende og som øger eller reducerer risici. Rygning vil som en af de store syndere øge risiko endnu mere, motion har også en vigtig rolle og selvfølgelig kosten.
De typiske kostanvisninger ift. personer med Familiær Hyperkolesterolæmi er en kost så lav som mulig i mættet fedt, som udover animalsk fedt (kød, æg, mælkeprodukter) også omfatter f.eks. kokosolie. Der nævnes generelt ikke noget om kulhydrater og hvilken type der er bedst, men under mine besøg med diætisten da jeg kom under luppen, fik jeg topscore på min daværende kost, der var ultralight fedtfattig, masser af fuldkorn, grøntsager og frugt.

Jeg blev anbefalet at skifte smør ud med mayonnaise eller margarine for at få noget godt fedt. Alt i alt helt fint bortset fra at det ikke gjorde noget ved vægten, eller mit generelle velbefindende og mit energiniveau – det var den kost jeg troede var optimal.

Når man selv læser sine tal

Nu har jeg så gennem over et år fundet nogle værktøjer der har gjort at jeg har kunne smide overflødige kilo, har fået et energiniveau, der er lang over hvad det var før, og bare generelt har det supergodt og føler jeg har en krop der bare fungerer på top-niveau. Samtidig har jeg fået at vide at jeg med Familiær Hyperkolesterolæmi ikke kunne regulerer mit kolesterol med kosten, hvorfor jeg ikke har haft problemer med at køre highfat. Og hvad sker der så… jeg tjekker mine tal her i mandags efter blodprøver sidste uge og sammenligner med de tidligere prøver. Over det sidste års tid har mit levertal sneget sig op over det anbefalede, og mit samlede kolesterol har ramt lige præcis den grænse på 5 det helst skal holdes under.

Panik – vi laver det hele om

Så kommer tvivlen. Er det kosten, er det alkohol, er det medicinen, hvordan skiller jeg selv tingene ad og finder ud af hvad der skal tweakes? Det skal her siges at jeg overhovedet ikke har hørt fra min læge fra Lipidklinikken, der jo overvåger mig, og det kan sagtens være at både stigningen i levertal og at det samlede kolesterol har ramt den øvre grænse, giver grund til bekymring. For mig er det dog supervigtigt at finde ud af om jeg skal justere. Hvis jeg begynder at se at noget peger i retning af at medicinen ikke kan håndtere en kost og livsstil med fuld skrue på high fat (og fedt af alle typer), så skal jeg teste noget andet.

Vi skiller det hele ad og tester fra toppen

Sommer hvidvinSå lige nu begynder jeg at finde de komponenter jeg mener kan være med til at finde ud af om jeg selv kan regulerer mine tal. Det betyder som nummer et fokus på alkohol – ingen fri leg her.

Ikke fordi et højt levertal er synonymt med højt alkoholforbrug, men måske nærmere kombinationen af at leveren både skal håndtere et højt indtag af mættet fedt, sammen med den medicin, der jo påvirker leveren OG så med alkohol på toppen. Det er faktisk de tre faktorer jeg gerne vil prøve at få en forståelse for, hvordan de påvirker hinanden.

Hvad for noget fedt kan jeg lege med?

SalatNummer to bliver reduktion i indtag af mættet fedt, men opjustering af andre fedttyper. Omega 3 er supervigtig, men her tager jeg i forvejen 4 x fiskeolie hver morgen. Jeg har også en frokost, der normal består af salat plus makrel, tun, sardiner eller kippers.

Dét fortsætter jeg, men skærer ost og mælkeprodukter ned til et minimum, selvom osten jo var min bedste go-to-food, når jeg var småsulten. Min power-kaffe får også en pause, og måske generelt mindre kaffe ift. at give leveren mindre at arbejde med.

Reduktion af kødindtag, men ikke vegetar

Også opjustering af fedt fra avocado, nødder og olivenolie. I de generelle anbefalinger er det bare alle type planteolier, men jeg holder mig til olivenolie, da der kan være alle mulige spørgsmål ift. de andre typer planteolier.
Transfedtsyrer og forarbejdede fødevarer forbliver et no-no, men det har det jo hele tiden været, og så reducerer jeg også mit kød-indtag. Dvs. vi kan f.eks. bestille vegetar-kasser fra Årstiderne og så selv supplere med kød når vi har lyst.

Omelet ud – smoothie ind

I dag efter floorball, ventede jeg 2 timer med at spise og i stedet for den sædvanlige store omelet med bacon… mmmm… lavede jeg en grøn smoothie med spinat, mandelmælk, agurk, blåbær, dadler, mælkebøtte, citron og alt muligt andet, sååhhh… nu er vi i gang.

Har heller ikke rørt en dråbe alkohol siden sidste weekend, så nu må vi se hvad jeg finder ud ad af nye spændende opdagelser.

Tag mig tag mig – tjek min lever!

Har også helt spontant meldt mig som frivillig til en ny type leverundersøgelser de laver på Odense Universitets Hospital. Havde hørt om en ny type lever-scanning i min podcast, googlede det på dansk og så at OUH søgte emner til test, så dét har jeg ansøgt om og venter svar. Det er en avanceret ultralydsscanning, der kan måle leveren stivhed og afdække eventuelle issues som ikke kan se på normale scanninger og kun ville kunne findes ved en biopsi, hvilket er et helt andet og mere smertefuldt indgreb.

Så… måske står man ved et vendepunkt, i hvert fald endnu et bevis på at vi hele tiden er i proces, og at det vi ved i dag, ikke nødvendigvis er det rigtige i morgen.

Go’ søndag!

Derfor skal du springe morgenmaden over og spise masser af salt

Morgenmad er dagens vigtigste måltid, og salt er dårligt for dig! Eller er det? Jeg har skrevet om det tidligere, men vil her lige fortælle hvad det er der sker i kroppen, når vi indtager et traditionelt morgenmåltid.

Husk at man på engelsk kalder morgenmad for ‘breakfast’ altså ‘bryd-faste’, hvilket er meget mere relevant, end at definere et af dagens måltider, som noget vi skal indtage om morgenen.

Har hørt en virkelige spændende podcast med Max Lugavere, og fandt efterfølgende denne video på youtube, hvor han fortæller om hvad et godt morgenmåltid er og hvorfor.

Udnyt kroppens egen morgenrutine

Når vi vågner om morgenen, er kroppen i mere eller mindre fastende tilstand. Når vi står op og bevæger kroppen, stiger vores kortisol-niveau som Max kalder ‘the chief waking hormone’, altså det hormon, der skyder os i gang, og sørger for at der brændes lagret fedt som brændstof til krop og hjerne.
Selvom vi i dag forbinder kortisol med stress, så er kortisols egenskaber supervigtige, og vi vil gerne ha’ kortisol skal gøre sit arbejde når vi står op.

De fleste starter morgenen med den dårligste kombo

Det der så er kritisk er når vi kombinerer et højt kortisolniveau om morgenen med en kulhydratrig morgenmad, såsom div. normale morgenmadsprodukter (cornflakes, havregryn, cocopops osv. osv.), brød, croissant eller rundstykker og smørstang… så har vi både kortisol og insulin helt oppe og ringe. Selvom insulin stiger, vil kortisolen fortsætte med at katabolisere, men istedet for at nedbryde fedtvæv til fedtsyrer (som ville ske hvis insulinen ikke blandede sig), så nedbrydes muskelvæv. Helt grundlæggende bare en dårlig kombo, som måske 90% af befolkningen laver hver morgen?!?

Derfor er det en fremragende idé for det første at lade kortisol gøre sit arbejde om morgenen. For det andet at undgå et morgenmåltid med masser af kulhydrater, der hæver dit insulinniveau, eller bedre, vent et par timer med at spise.

Kortisol og kaffe til morgenmad

Jeg starter morgenen med mit store glas vand, lidt salt, mine vitaminer osv. osv., og så rigtig tit min powerkaffe med masser af fedt i. Selvom jeg med dén kaffe bryder min fastende tilstand, gør koffeinen det at den bidrager til at hæve kortisolniveauet, så hvis jeg begynder at lægge to og to sammen, må det have en forstærkende effekt på kataboliseringen af fedt til fedtsyrer.

Og kaffe forårsager endvidere en reaktion, hvor der frigives glykogenreserver, hvilket gør at man netop om morgenen efter kaffen, bør lave en eller anden form for let fysisk aktivitet, for at bruge den energi der ligger til rådighed.

Er salat morgenmad?

MorgenmadssalatNu bliver det nok for nørdet selv for mig, men summa summarum, så må et af de allerbedste råd ift. vægttab være at lade kroppen arbejde uden at forstyrre. Vent en time eller 2 med at spis, og lad så dit første måltid være uden kulhydrater, men gerne fedtholdigt, så du bruger fedt som brændstof.

I dag skulle jeg træne, så stod op og fik min powerkaffe, trænede, og fik min rigtige morgenmad som var en salat med masser af avocado, kerner og frø, OG druknet i god olivenolie, plus drysset med godt salt.

Husk at få nok salt hvis du er low-carb

Himalaya SaltMax påpeger netop behovet for salt i den korte video. Salt opfatter vi også i dag som dårligt for vores helbred. Som med alt andet er salt ikke bare salt, og det der står i de fleste hjem er fuldstændig udvasket for mineraler.

Derfor skal man finde noget godt salt og sørge for at få nok. I interviewet spørges der om manglende salt kan være en af grundene til at man på en low-carb diæt kan opleve muskelkramper, hvortil svaret er ja!

Hvad har nyrerne lige gang i?

Når man er low-carb stimulerer man ikke insulin, og når der ikke cirkulerer insulin rundt i blodet, vil nyrerne åbenbart udskille salt. Hvor en kost med meget kulhydrat gør at nyrerne holder på saltet, vil en low-carb kost gøre at nyrerne udskiller salt. Udover at en low-carb diet ikke i forvejen er rig på salt (efter som det ikke er forarbejdede fødevarer), så er salt vigtigt at få nok af.

Muskelkramper og lyst til salt

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan jeg kunne mærke at jeg havde lyst til salt og gik og tog lidt god salt fra tid til anden, nu ved jeg hvorfor. OG… jeg har oplevet muskelkramper, men troede det var manglende magnesium, men kan nu også sætte kryds ved dén og mere salt.
Så endnu engang kan jeg lukke et blog-indlæg med 2 påstande som de fleste no vil anse som ‘forkerte’ og uhensigtsmæssige, men vælg selv, eller bedre, prøv selv og se hvad det gør for dig.

  1. Morgenmaden er ikke dagens vigtigste måltid. Vent et par timer og spis en salat druknet i olivenolie.
  2. Husk at få salt og godt salt – salt er et vigtigt makro-mineral, især hvis du er low-carb.

Sådan tilpasser du din træning til din alder

Ahhhhhhh – hjemme efter en fantastisk søndag morgen. Floorball var aflyst, men i stedet mødtes vi på den helt ny-anlagte kunstgræsbane, der ligger i gåafstand hjemmefra.
Lidt over en time i bidende kulde, men hold da op det var go’ træning. Hårde intervaller, pulsen op, ned, spurt, lunte og så en masse sjov med bolden – i mit hoved var det tæt på LaLiga kvaliteter, der blev udvist denne søndag morgen i en lille forstad til Aalborg.
I dag vil jeg skrive lidt om alder ift. træning og at bruge fedt som brændstof fremfor kulhydrat, som er den gængse tilgang når man skal præstere fysisk.

Topmaver i trikot og tykke triatleter?

Løber eller cykler du langt? Deltager du i officielle løb, hvor man er mange? Læg mærke til hvor stor en procentdel af deltagerne der rent faktisk har mave eller er deciderede overvægtige (måske ikke lige hvis man er oppe i de helt ekstreme løb). Der er en del, hvilket umiddelbart ikke giver mening, da man må formode alle deltagere har forberedt sig på én eller anden måde. At man har trænet op til løbet, at man er ‘i form’ før et løb.
Man kan sagtens løbe og gennemføre lange løb med 10 – 20 – 30 kilo for meget, men det er alt andet lige en overvægt man løber med.
Problemet er oftest at man træner i et såkaldt ‘sort hul’, dvs. man træner med en intensitet og en puls der er for høj i forhold til ens alder, og hvor ens forbrænding og energiudnyttelse er uhensigtsmæssigt. Det betyder også at flere oplever de ikke forbedrer deres resultater, men konstant ligger på ca. de samme tider.

Sådan forbedrer du dine tider uden at ødelægge dig selv

Det man kan arbejde med hvis man vil forbedre sine tider er faktisk at sænke sin puls fra punktet hvor man presser sig selv i træningen til at være hurtigere og hurtigere. Man kan trække sin alder fra 180 og få en nogenlunde idé om hvor ens puls skal ligge under træning. Det er en puls hvor man kan trække vejret gennem næsen og føre en samtale. Hvis man er vant til at forbrænde sukker, vil man ved dette pulsinterval opleve at ens tider bliver markant dårligere. Hvis man så omlægger sin kost, og ligeså stille vænner sig til at brænde fedt istedet for sukker, så begynder tiderne at forbedres uden at pulsen øges, og til sidst forbedrer man de tider man havde som sukker-forbrænder. Som bonus vil man også smide alt overflødigt fedt, og konstant være i fedtforbrænding, også efter træning eller løb er overstået.

Undgå kulhydrater selvom du skal præstere fysisk

Den gængse tilgang til at forberede sig rent kostmæssigt til en sportspræstation er at lade op med kulhydrater, dvs. spise masser af kulhydrat aftenen før et løb, og så har man en masse individuelle formler på hvordan man på dagen indtager flere kulhydrater, hurtige, langsomme, på bestemte tidspunkter osv. osv. Alt sammen for at undgå at løbe tør for brændstof og ramme muren.
Dvs. man fokuserer udelukkende på sukker (kulhydrat, glykogen). Hvis du har oparbejdet fedt på kroppen, er det fordi du aldrig når forbi kulhydraterne og brænder fedt i stedet for sukker. Fedt ér energi, men med vores typiske kost og vores opfattelse af optimal kost i forhold til fysisk aktivitet, udnytter vi det ikke. Det er derfor man kan se masser af overvægtige, selvom de optræder i en gruppe, hvor man ved der trænes jævnligt.

Man kan da ikke køre på fedt alene

Jo, hvis man skifter til en kost der rekonfigurerer dit enzym-system til at brænde fedt fremfor sukker, og træner uden kulhydrater, så kan man udnytte energien i fedtet og spare på de sukker-reserver, der ligger gemt i depoterne.
Og hvor vi ikke altid har sukker til rådighed, har vi altid fedt at tage af. Selv med en lav lav fedtprocent på f.eks. 12% vil en person på 100kg jo have 12 kilo fedt til fedtforbrænding… så der ér ingen mur, medmindre man er nede på en sygelig fedtprocent, hvor det under alle omstændigheder vil være farligt overhovedet at udsætte sig selv for ekstreme fysiske præstationer.

Oplevelser på egen krop

Jeg har også selv arbejdet med at lade op på kulhydrater og indtage rigeligt med kulhydrat undervejs ved div. sportsudøvelser. Og jeg har også prøvet følelsen af at løbe tør for sukker undervejs i en træning eller konkurrence. Efterfølgende har man prøvet at indhente det tabte sukker ved at tilføre mere sukker osv., men jeg ville gerne prøve at være dér igen, med min nuværende fedtforbrænding.
Og nu bevæger vi os over i min næste tanke omkring alder og træning. For jeg træner eller konkurrerer ikke mere med samme intensitet som dag jeg gik helt amok omkring de 25-30 år.
Det jeg kan mærke, når jeg træner med høj intensitet i dag, er at jeg ikke rammer nogen mur. Hvor jeg før i tiden sådan en søndag morgen før flooraball, mountainbike eller bare løb, ville lade op med f.eks. havregrød og en most banan, så kører jeg nu kun på min morgenkaffe med smør og olie. Dvs. jeg træner intensivt 2 timer efter kroppen har fastet i minimum 12 timer og det eneste jeg har indtaget er koffein og fedtstof.
Bevares, jeg bliver da træt, forpustet, har brug for pauser osv., men modsat tidligere føler ikke at jeg har tømt nogen depoter, og jeg føler ikke jeg har brug for at få et skud sukker.

Du er ikke 30 længere, tag dét alvorligt og ha’ det sjovt

I dag træner jeg for at ha’ det sjovt. For at få pulsen op, og holde min krop funktionel og fit for fight. Jeg bekymrer mig ikke om at jeg SKAL træne hårdt, eller længe for at tabe mig. Når kroppen ikke skal igennem en masse sukkerdepoter, så kan den sgu’ bare tære løs på fedtet, der er stadig noget at tage af 🙂
Faktisk kan det være virkeligt uhensigtmæssigt for mænd (og kvinder) på min alder, at træne så hårdt og så længe som man gjorde inden man blev 30 år. Man ødelægger mere end man bygger op. Kroppen bliver belastet for hårdt og tager længere tid om at restituere. Det er også derfor man ser mange flere skader +40, vi tror vi kan det samme som da vi var yngre. Vi er ikke blevet svage, men skal bare udnytte at vi ikke behøver gi’ den ekstremt gas for at opnå resultater – vi skal bare træne klogt.
Her i januar ser vi jo fitness-centrene blive fyldt op for så at udjævne sig i løbet af et par måneder. Typisk fordi man starter alt for hårdt. Man vil se resultater, NU, og så smadrer man det løbebånd. Der er åbenbart en gængs forestilling om at det er cardio cardio cardio, hvis man skal af med fedtet. Til det kan jeg kun sige én ting… du kan ikke løbe dig fra en uhensigtsmæssig diæt, så hvorfor spilde tiden?

Oplevelser fra en af kulhydrat-fortalernes egen krop

Professor Tim Noakes var (da løb som folkemotion boomede i 60’ener og 70’erne) selv marathonløber og fortaler for at lade op og udnytte kulhydrater som brændstof. Han skrev en tyk bog på 900 sider om emnet og det var i stort omfang den alle fulgte.
Pludselig blev han diagnosticeret med Diabetes type 2 og stoppede op. Det var jo netop det han med sin træning ville undgå. Dr. Noakes gik nu helhjertet ind i forskning omkring emnet kulhydrater, diabetes og motion, og fandt ud af at han havde givet de forkerte råd… og indrømmede det trods konsekvenserne. At folk lagde ham for had. Han holdt dog fast, og har siden viet sit liv til at få det modsatte budskab ud – at lavt kulhydrat indtag og fokus på fedtforbrænding har markante fordele i sportsøjemed, men måske vigtigere… i behandling af diabetes og andre livsstilssygdomme.

Så… måske er der noget om det, måske noget man kunne lege lidt med, hvis man er interesseret i at udnytte sin krop bedre og smartere 🙂

Hvis man vil læse eller lytte mere om emnet her er det fra denne podcast med Mark Sisson

 

De bedste ønsker om et godt og sjovt 2018

Så er det blevet søndag og tid til et indslag på bloggen. Det er ikke hvilken som helst søndag, men søndag d. 31/12, hvilket betyder nytårsaften.
Her huser vi endnu engang familie og venner til masser af god mad og vin. I år bliver menuen noget tapas til forret og så et par oksemørbrader på grillen, med tilbehør i form at et par rodfrugtscremer, jordskokkechips, og så en god rødvinssovs som vi allerede begynder at koge på engang over middag. Vi laver det selv fra bunden og det er noget af det bedste denne dag. Bare gå hele dagen og lave mad og forberede gildet.

Gennem jul uden et kilo taget på

Som jeg skrev sidst skulle jeg feste og faste mig gennem julen og det har jeg så sandelig gjort. Der er ikke røget ekstra vægt på, men jeg har haft et par udfordringer undervejs. Der har været et ekstra indtag af kulhydrater og så har jeg nuppet lidt af den gode julekonfekt, dvs. sukker. Det har dog været i så små mængder at jeg ikke har kunnet mærke effekt.
Der hvor jeg har kunne mære effekt er på 3 ting – brød med gluten, manglende sult og mangel på grøntsager.

Gluten gav ondt i maven

Nu er det jo ikke fordi jeg er gået hen og er blevet gluten-allergiker efter jeg har ændret min kost, men det har betydet at jeg helt sikkert kan mærke sammenhæng når jeg spiser brød med gluten og efterfølgende maveonde. Det er heller ikke fordi jeg ligger og vrider mig på gulvet i mavesmerter, men jeg får en helt karakteristisk stikkende følelse øverst i maveregionen mod venstre.
Det har jeg oplevet tit tidligere, men nu ved jeg hvad det er.
Lotta lavede et glutenfrit rugbrød og vi havde også stenalderbrød klar, da der vi skulle til et par traditionelle julefrokoster. Den ene valgte jeg at spise almindeligt rugbrød til, fik et par tarteletter og fik også noget knækbrød. Det var ikke fordi jeg overspiste (som jeg kommer til senere), men jeg følte mig alligevel vældigt oppustet og fik så også den her stikkende mavepine.

Faste for at få systemet tilbage til normalt

For at få mit system tilbage ville jeg faste hele dagen efter julefrokosten, eller i hvert fald indtil jeg kunne mærke sult. Sulten kom bare ikke. Jeg løb, drak vand og rørte ikke mad indtil vi skulle spise aftensmad. Så det var faktisk en faste på omkring 24 timer.
Jeg har gjort det hver eneste dag hele julen. Prøvet at faste indtil sulten kom, men jeg har ikke haft den der rigtige sultfornemmelse én gang under hele julen, så noget tyder på at der har været fyldt godt op på alle depoter.
Jeg kunne også helt klart mærke jeg manglede grøntsager efter julefrokosten. Det er sjovt så let det er blevet at identificere hvad kroppen har brug for og hvad den ikke er så glad for. Kroppen kan normalt kun sende et signal om f.eks. sult, men kan ikke pin-pointe HVAD den har brug for. Det er også derfor mange overspiser i fastfood, fordi kroppen skriger på næring, men får fedt og salt, der dæmper signalerne, som den så bliver ved med at sende… underligt man ikke bliver sådan rigtig mæt på fastfood, men bare proppet og dårlig.
Nå, jeg kunne mærke min krop skreg efter grøntsager, så den fik en grøn smoothie med advocado, agurk, citron, ingefær, mælkebøtter, kokosolie, salt, peber, broccolistok og vand. Tror det var dét – alt i blenderen og ned med det. Jeg er ikke så opsat på at det smager godt, som hvilken funktion det skal ha’, men denne var faktisk ok. Jeg manglede lige lidt æble for at give ekstra smag og lidt sødme, men effekten var der og maven vendte tilbage til normal.

Alt for meget lagret energi efter stillesiddende- og ædende (mangel på) aktivitet

Nu er det jo herligt at kunne gå amok i julemad og ikke tænke på farligt fedt, men istedet måske reducerer kartoflerne til et minimum og sørge for at skrue op for salaten. Vi fik en stor grøntkålssalat til vores flæskesteg og det betød at jeg for en gangs skyld ikke havde en jul, hvor jeg sad og pev over at jeg havde spist for meget. Jeg havde spist RIGELIGT, men jeg var ikke propfuld. Jeg fik også ris ala mande og tog endda en ekstra portion… fordi det smagte godt.
Dagen efter juleaften var jeg utrolig rastløs – jeg havde et enormt behov for at komme ud og bevæge mig. Jeg tog løbeskoene på og tænkte jeg tog min lille runde… jeg kunne dog bare mærke at der var en del energi at tage af, så det blev til en lang og tiltrængt tur, hvor også den friske luft var tiltrængt efter så mange stillesiddende indetimer.
Igen – kroppen siger selv hvad der er behov for, vi skal bare blive bedre til at lytte, og jo mindre støj der er på linjen, jo nemmere er dét.

Traditionel julefrokost uden ondt i maven

Nu havde jeg teste bare at køre normal julefrokost, med den lille maveonde som følge. Et par dage senere havde vi selv julefrokost. Her lavede vi smørrebrødsretter lidt inspireret af Spise med Price, men overhovedet ikke nær så avanceret.
Jeg tog resten af det glutenfri rugbrød og ristede det i ovnen. Så havde vi en menu der så sådan ud:

Kippers på ristet rugbrød, med røræg, rødløg, kapers og purløg
Laksetartar på ristet rugbrød med dild, rygeost og brøndkarse
Svensk landskinke på ristet rugbrød med hjemmelavet italiensk salat
Flæskesteg på ristet rugbrød med fedt, salatblad, syltede agurker, karse og knust flæskesvær
Lun leverpostej med bacon og champignon (på franskbrød)
Ostemad på fedt med løgringe

Der er måske lige én ret der stikker lidt ud – leverpostejen på franskbrød, men den var der på efterspørgsel fra ungerne, og det var 100% dem der konsumerede dén.

Det smagte fantastisk, der var ikke noget der stak i mavsen, og heller ikke dagen efter, hvor systemet kørte helt stabilt. Så det kan godt lade sig gøre også at få en ‘rigtig’ julefrokost hvis man vil.

Rigtig godt nytår og pas på jer selv

Så er der kun tilbage at ønske jer rigtig godt nytår. Et tip til tømmermændsmad i morgen kunne være en god, fed, kraftig oksekødssuppe. Jeg mangler at finde et sted hvor jeg kan købe suppeben, så man selv kunne lave den.
Ellers den grønne smoothie og masser af vand… eller en reperationsøl og en god film 😉

Rigtig godt nytår!

Hvorfor vi oplever fedme-epidemi og ikke har gjort noget i flere årtier

Siden engang omkring 70’erne og op til i dag er vi som befolkning blevet federe og federe og i USA er der tale om decideret fedme-epidemi, plus en markant stigning i følgesygdomme, som diabetes type 2 og hjerte- karsygdomme.

Gary Taubes og den alternative hypotese om hvorfor vi bliver fede

Jeg har i dag set en times forelæsning af den amerikanske videnskabsforfatter Gary Taubes som har forsket i historisk litteratur for at finde de teser der findes historisk omkring hvorfor man bliver fed, men også undersøgt utallige studier af fedme i forskellige befolkningsgrupper, for at finde ud af om de gældende teser holder – de teser der ligger til grund for vores samfunds generelle kostråd.

Hans ‘alternative’ tese er kun alternativ i dén forstand at vores samfund følger en anden, og ganske kendt tese, nemlig at fedme skyldes en forkert balance mellem den mængde energi man indtager, og den mængde energi man forbrænder.
Jeg tror de fleste af os vi tænke det giver god mening, men jeg håber i denne blog-post at kunne dekonstruere og formidle en viden der giver en helt anden og på alle måde meget mere logisk forklaring på hvorfor mennesker bliver fede.

Alle ved at kulhydrater feder og få ernæringseksperter vil være uenige

Njaaa, nok ikke i dag, men et citat fra 1963 i The British Journal of Nutrition siger:
‘Every woman knows that carbohydrates are fattening, this is a piece of common knowledge, which few nutritionists would dispute’
I dag er det nok et udsagn flere ville modsige, men før vi kigger på fedme i forskellige befolkninger, så lad os også lige kigge på essensen af flere kostvejledninger imod fedme fra sidst i 40’erne op til 50’erne. Disse kostråd siger alle at man skal undgå brød og alt lavet med mel, korn og morgenmadsprodukter baseret på korn, kartofler og andre hvide rodfrugter, fødevarer med sukker og generelt al sukker. De siger samtidig at man kan spise hvad man har lyst til af kød, fisk, fugle, alle grønne grøntsager, æg, ost, frugt… undtagen bananer og grapefrugt!
På nuværende tidspunkt er jeg ikke klar over hvorfor lige grapefrugter og bananer frarådes, men dén skal jeg nok følge op på en anden gang – nu gælder det hvorfor vi bliver fede.

Vil en overvægtig mor spise maden for næsen af sit underernærede barn?

I rigtig mange studier af fedme i forskellige befolkninger i forskellige lande kunne man ofte finde eksempler på overvægtige mødre med underernærede børn. Hvis man tager den simple og mest udbredte tese om at energi ind skal være mindre end energi ud for at undgå fedme, har man jo et paradoks. Vi kan nok være enige om, på tværs af nationaliteter, race og hudfarve, at ingen mor vil spise maden for næsen af sit sultende barn.
Hvorfor har vi så overvægtige mødre med underernærede børn. Det er nok IKKE fordi mødrene ikke træner nok, og det er nok ikke fordi der er for meget mad tilgængelig… måske er det fordi at det er den forkerte kost der er tilgængelig.
Kosten i de pågældende lande var typisk et højt indtag af kulhydrater i form at korn, ris, majs osv. Og meget lidt protein og grønt.Derfor gør kulhydrater os fede og derfor gør fedt os slanke og derfor er det for simpelt at tale om energi ind ift. energi ud!
Hvis vi skal frem til forklaringen på hvorfor vi ikke bare kan træne (bruge mere energi) for at brænde udligne eller gå i minus med den mængde energi vi har indtaget, så er vi nødt til at kigge på kroppens fysik og hvordan den lagrer og bruger fedt.
For at skære til kernen så siger Gary Taubes at det ikke er overspisning der gør os fede, altså at vi indtager mere end vi brænde, men at det er når vi putter de forkerte ting i kroppen, at fedt opbygges i fedtcellerne og at dét faktisk får os til at overspise. Dårlige ond cirkel lige dér.
Rent fysisk, og igen går jeg ikke foooor langt ind i videnskaben, skal nok linke til det fulde foredrag i bunden af denne post.

Nu bliver det videnskabeligt

Hvis nogen er for fede er det fordi de har for meget fedt i deres fedtceller – det lyder banalt, men hæng på. Hvis fedtet bliver i fedtcellerne forbliver man fed, hvis fedtet kommer ud af fedtcellen bliver man slank.
Vi bruger fedtsyrer til energi. Normalt når vi spiser flyder fedtsyrer ind i fedtcellen. I fedtcellen bliver fedtsyrerne omdannet til triglycerid, som IKKE kan komme ud. Hormoner og enzymers hjælper til at omdanne til fedtsyrer igen, som kan komme ud og bruges til energi. Fedtsyrerne er det eneste der er småt nok til at komme igennem fedtcellens membran eller cellevæg.
Så hele processen og hvorvidt vi gemmer fedt eller frigør det er bestemt af vores hormoner.

Hov – jeg kommer lige selv med en tese

Den her er for egen regning, men man kunne vel argumentere for at f.eks. hormonerne også er med til at regulerer om fedt bliver eller forsvinder ift. at beskytte kroppen i visse omstændigheder. F.eks. er det kendt kvinder gemmer lidt mere fedt af naturlige årsager for at beskytte fostret under graviditet. Kroppens egne forsvarsmekanisme sørger også for at holde på kropsfedt, hvis der i perioder ikke tilføres fedt fra kosten. Denne naturlige forsvarsmekanisme er faktisk det der gør vi i dag bliver fede. Fordi vi ikke tør give kroppen rigtig fedt, så den lader være med at omdanne kulhydrat til glukose og gemme det som fedt i fedtcellerne.

Tilbage til hvad det er der gør at fedt bliver i fedtceller

Hvad er det så der gør at systemet holder på triglycerid i fedtcellen, og ikke omdanner dem til  fedtsyrer der kan flyde ud i blodstrømmen og gøre nytte?
Som skrevet før var det hormoner og enzymer der hjælper triglyceriderne til at blive omdannet til fedtsyrer, men der er også især ét hormon der hæmmer omdannelsen af triglycerid til fedtsyrer, og dét hormon er… tadaaaa INSULIN!
Nå, så har vi den ude af busken. Så hvordan sørger vi for at insulin ikke modarbejder omdannelsen af triglycerid til fedtsyrer. Det er faktisk noget så simpelt som at reducere kroppens insulinniveau i blodet. Og hvad er det der gør at ens insulinniveau kan hæves og sænkes? Det er (udover faktorer som stress og ydre påvirkninger af kroppen) indtaget af kulhydrater, der omdannes til glukose og transporteres rundt via insulin.
Så når vi udskiller insulin eller kronisk hæver vores insulinniveau, så opbygges fedt i vores fedtceller.
Når vi sænker vores insulinniveau, så udskilles fedt fra vores fedtceller. Ret simpelt. Med denne forskning som stammer tilbage fra 60’erne, designede man en kostplan med lavt kulhydratindtag og højt indtag af fedt, da fedt er et makronæringsstof, der ikke påvirker insulinniveauet. Kostplanen virkede og gav fantastiske resultater på alle patienter.

Når forskning indenfor forskellige områder kolliderer

Problemet var at på samme tid var der forskning, der påpegede sammenhæng mellem indtag af fedt i kosten og hjerte- karsygdomme. I sammenholdelsen af de to typer forskning, blev tanken, at hvis man kunne dø af højt indtag af fedt, var man faktisk bedøvende ligeglade om mennesker blev fede. Vores kost blev reguleret til et højt indtag af kulhydrater og et lavt indtag af fedt.
Som Gary Taubes siger i forelæsningen var det lidt ligesom hele den medicinske verden slog plat og krone om hvad man ville gå med. Så op i mod 70’erne blev al forskningen omkring fedme og hvorfor vi bliver fede parkeret, og øjnene blev rettet mere mod sammenhængen mellem fedt i kosten og hjerte- karsygdomme. Sidenhen har studier vist at indtag af fedt og også mættet fedt ikke har nogen indflydelse på hjerte- karsygdomme, tværtimod, viser studier nu at en LCHF (lowcarbhighfat) kost giver langt bedre målinger på patienter ift. Vægt, kolesteroltal og en lang række andre værdier.

Svært at skifte kurs på en supertanker der har sejlet efter én kurs i 30 år

Vi bliver federe og federe og får en masse livsstilssygdomme, der i sidste ende kan slå og ihjel. Vi har fået hele samfundet til at frygte fedt, og vi spiser mere og mere kulhydrat, der hæver vores insulinniveau, og holder på fedtet i fedtcellerne, og vi tror det er helt normalt.
Når man så ser på den kostpyramide som kom ud af forskningen i sammenhængen mellem fedt og hjerte- karsygdomme, bliver det hele lidt skræmmende, men giver desværre fuldstændig mening når man kigger på den stigende fedmeepidemi. Størst muligt indtag af kulhydrater i form af korn, brød, ris, gryn osv. osv. Medium indtag af frugt og grøntsager, et lille indtag af kød, fisk, fugl og æg, og (heldigvis) minimalt indtag af sukker.
Nu begynder opmærksomheden ligeså stille at blive rettet mod hvad vi spiser. Samtidig er en kæmpeindustri bygget op omkring fødevarer, der tilgodeser den valgte madpyramide, så det er massive kræfter man er oppe imod, hvis det her skal vende og vi skal tilbage til en tid hvor overvægt og fedme var et problem.
For det er faktisk ikke så mange årtier siden at virkelig svært overvægtige mennesker var noget man betalte for at se i omrejsende freakshows – i dag har jeg liggende ved poolen her på Malta talt 4-5 virkelig overvægtige, det er helt normalt?!?

Det skal give mening og værdi for dig

Det eneste sted vi kan starte er med os selv og spørge OM vi ønsker at ændre noget? Hvis ja – hvad? Når vi ved hvad, hvor finder vi så viden om hvordan vi gør det osv. osv. Og hele tiden skal man afveje om det er noget der giver en værdi. Hvad er det værd – hvis det vil give dig et forfærdeligt liv med for meget afsavn og lidelse, så lad for guds skyd være. Måske er det lidt der kan ændres, som kan give værdi til dig lige nu og her, måske er det små skridt mod store forandringer. Find noget du kunne tænke dig var anderledes og undersøg hvad du kan gøre for at ændre det. Der kommer ikke nogen og gør det for dig, men der er MASSER af viden og inspiration derude til at få dig derhen du vil – uden det skal være pest og pine.

Hvis du vil ha’ hele historien så tjek Gary Taubes forelæsning på Cornell University her

Go’ fredag, nu trænger jeg til et glas koldt hvidvin :-O

2 måneder inde i projektet

Så er der efterhånden gået et par måneder siden jeg besluttede mig for at lave et par ændringer i min kost. Og hvordan går det så? Jo tak, det går intet mindre end fantastisk. Jeg har det super super godt! Udover at have tabt nogle unødige kilo (vægten ligger stabilt på ca. 80 kg), så har jeg langt mere energi end før. Jeg bliver sjældent oppustet, og når jeg gør ved jeg hvorfor. Jeg spiser bedre mad – det er simpelthen en fornøjelse ikke at holde øje med kalorier og om noget er godt eller skidt. Nu ved jeg hvad der er godt og skidt for mig og så er det nemt at vælge det gode til.

Hvad savner jeg allermest?

Ingenting… der er ingenting jeg savner efter at have droppet sukker, brød, korn og stivelse (kartofler, ris, pasta osv. osv.). Selvom min dejlige kone har eksperimenteret rigtig meget med alternative brødopskrifter, så er det ikke fordi jeg har et behov for erstatning. Jeg nyder simpelthen at spise grønt, kød og fedt. Faktisk er jeg ret sikker på at det øgede fedtindtag også er det der giver mig den ekstra energi.
Hjernen består jo primært af fedt og rigtig fedt er fuel for hjernen. Før i tiden var jeg træt når jeg kom hjem fra arbejde – nu har jeg lyst til at skrive, lytte til podcasts, træne osv. osv.

Hvad er sværest?

Da jeg tog beslutningen om at ændre min kost radikalt, havde jeg faktisk ikke snakket med min kone eller med mine børn om det. Jeg tænkte bare at de kunne fortsætte som før, og at de ikke skulle lide under at jeg havde fået en tosset idé.
Dog var min kone ret hurtigt med på at være med, og oplevede også kun positive resultater. Ungerne tager vi det helt roligt med. De kan mærke der er blevet ændret en del og har fået ændret fokus på kost. Vi prøver ikke at være FOR fanatiske og lader dem vide at det er OK at spise det brød de vil ha’, det pasta de kan li’ og de pizzaer de helt naturligt vil komme til at støde på i deres unge liv.
Det sværeste… er at holde sin store kæft. Når man efter at have rundet de 45 år lige pludselig finder ud af noget der virkelig virker har man bare lyst til at råde det ud til hele verden. Problemet er at størstedelen i verden ikke rigtig gider høre om det.

Vi gider ikke høre om dit fanatiske madprojekt!!!

I dag hørte jeg endnu en podcast om et forældrepar, der er skiftet til paleo og som har børn, der er helt med på idéen. Selvom børnene har forskellig smag og forskellige præferencer lykkes det at tilgodese alle. De nævnte at det sværeste er ens omgangskreds.
Ikke bare det at være på besøg hos andre der spiser en ‘normal’ kost, men ligeså meget at en omgangskreds kan være oprigtigt bekymrede for den retning man har valgt. Og det er jo ganske forståeligt og vel også forventeligt når man går mod de gældende og accepterede kostråd.
Jeg varetager indkøb til frokosten på mit arbejde, hvor vi er ca. 5 personer. Jeg sørger for at købe alt det folk gerne vil ha’ og beder dem komme med inputs til indkøbslisten, men det er helt andre hylder der shoppes på når det er privat.
Jeg skal respektere at andre har lyst til en anden kost end jeg og respektere at man ikke nødvendigvis har lyst til at ændre på noget man har det fint med.
Det er også derfor jeg er nødt til at have denne blog, så jeg her kan få alle mine tanker ud omkring det jeg oplever.

Jeg ved ikke alt og vi er alle forskellige

Bare fordi jeg har oplevet udelukkende gode ting for mig i skiftet, betyder det ikke at jeg kan lave en 1-til-1 på alle andre. Vi er alle forskellige, er forskellige steder i vores liv og har forskellige prioriteter. Jeg kan se dette virke for de personer der oplever den lille mave komme snigende efter 30 år. Bildækket, lovehandles, dunken, øltønden, one-pack og hvad vi nu sammen kan grine over og kalde dét der i bund og grund er et helt klart udtryk for at kroppen ikke er i balance og at den kompenserer for en livsstil der ikke er optimal.
For kroppen er egentlig ret simpel i al sin kompleksitet. Kroppen vil altid prøve at være i balance, og det er også derfor at man på 2 uger vil opleve kæmpeforskel, hvis man skifter til en kost kroppen kan udnytte optimalt.

Far og søn samme vægt… ikke heeelt samme fedtprocent

Min ældste søn Oscar hoppet med på paleo-principperne. Han er i forvejen veltrænet, har six-pack og er bare et rigtig godt sted i sit liv. Han træner utrolig meget styrketræning uden at ville være stor-stor, men han bygger muskler og det går stærkt.
Vi vejer nu det samme, meeen min fedtprocent er stadig en del højere end hans 🙂
Han har haft det godt på paleo, men har på det sidste klaget over ikke at få mad nok. I dén alder æder man bare konstant. Når han spiser en dåse tun og et par spejlæg en halv time før jeg skal til at lave aftensmad, ved jeg han kommer til at spise en masse når maden er klar.
Nå, han klager over at paleo ikke giver ham nok, og jeg kan kun berolige ham og foreslår han tilfører lidt mere kulhydrat til hans kost.
Dette fordi hans forbrænding ligger højere, hans insulin-system er ikke svækket og skal derfor nok håndtere de ekstra kulhydrater fint, sålænge han ikke sætter systemet til at arbejde med alle mulige ligegyldige ting.
Derfor får han nu hvide ris (ja hvide, det skal jeg nok skrive om i en anden blog-post) og sweetpotatoes, så han kan få lidt ekstra krudt til hans aktive liv.

Ikke kun pga. vægttabet

Jeg gik i gang pga. et ønske om vægttab. Jeg fortsætter pga. alt andet end vægttab! Vi er på en rejse og i en proces som formodentlig vil vare resten af livet. Vi skal eksperimentere og føle på egen krop hvad der give mening og hvad der tilfører livet værdi.
En sund krop er på mange måde forudsætningen for et godt liv! Hvorfor? Prøv at spørg en milliardær der er sengeliggende med sundhedsproblemer. Hvad vil vedkommende helst ha’, sine milliarder eller sit helbred? For hvad fa’en er det ved at ha’ mange penge hvis din krop ikke virker?
Min søn oplever at hans problemer med akne er mindsket radikalt – han har bare meget bedre hud nu.
Min kone har døjet meget med maven og kunne mærke det hjalp når vi spiste mange grøntsager. Hun kan mærke forskel med den kost vi er på nu, og kan måske endnu tydeligere mærke hvad det er der giver problemer… der er stadig lidt ‘cheats’ i form af slik og is, ligesom jeg har min vin.
Sofia har været stort set 100% på den hvide hvede-buffet, brød, pasta, nudler døgnet rundt, men er mere opmærksom nu. Vi skal ikke presse, men hun vælger selv sundt for at retfærdiggøre de andre ting. Hun skal nok finde sin egen vej ind til rigtig mad, men hun er 12 år og skal også prøve det alle andre i den alder prøver. Det vigtigste er at vise der er alternativer og at rigtig mad er god mad.
Jonathan er også pizza, cola, junk, computer og mangel på søvn. Nu er han på efterskole, der har supermeget fokus på kost… selvom det ikke er LCHF kost, så er det dog trods alt økologisk og ikke junk, så han skal nok komme sundere ud på den anden side.

Nok at gå igang med

Når jeg kan mærke jeg bliver skarpere i hjernen, har mere energi, taber mig, er mere glad, har lyst til at lære og lyst til at give videre, så har jeg fået meget mere end et vægttab. Jeg har fået lukket op til et potentiale der skal forfølges og udforskes.
Der er så meget at tage fat på og udover kost og træning er der ting som faste, søvn, tilskud, hormonbalancer, testosteronniveauer og østrogen. Hvorfor er hvede så skidt? Hvorfor er æg gode… for nogen? Hvad er det lige med bønner og ok stivelse? Hvorfor skal man ikke møde sin kommende kone hvis hun er på p-piller? Kan man styrketræne på tom mave? Hvorfor er fiskeolie nødvendigt og hvorfor er det bedst det er på flaske og i køleskab? Hvad er ketose? Hvorfor er et æble om dagen en dårlig idé? Hvorfor skal vi spise rådden kål? Hvorfor er det ok at drikke rødvin til bøf, men ikke hvidvin til laks? Hvorfor er salt vigtigt for os, og hvorfor er salt med jod overhovedet opfundet? Hvorfor vælger mus sukker fremfor heroin? Hvorfor spiser vi ting der ikke har noget med mad at gøre… og meget meget mere 🙂

Jeg skal gøre mit bedste for at komme omkring en hel masse og forhåbentlig inspirere dig til at tage stilling til hvad du vil med dit liv, men hey… du skal ikke gøre det medmindre du er motiveret. Jeg vil kun inspirere – ikke diktere 🙂

 

Derfor er det IKKE farligt at spise fedt!

Når vi kigger på samfundet generelt og hvilke kostråd vi følger, er vi også nødt til at forstå at man ikke fra én dag til den næste kan ændre et helt samfunds måde at spise på. Mange af de kostråd vi følger har rod i studier der er over 30 år gamle. Det tager lang tid at undersøge og videnskabeligt dokumentere de mange mekanismer, der spiller ind når man kigger på et individs sundhed.
Jeg tror de fleste af os har en forståelse af at vi skal spise masser af groft brød, fuldkorn og andre kulhydrat- og fiberrige fødevarer som største del af vores kost, dernæst grøntsager, frugt og så kød, fisk, æg osv.

En madpyramide med fedt som største og vigtigste del?

Hvad hvis jeg kom og sagde at ens kost skulle bestå af 70% fedt, 20% protein og 10% kulhydrat? Det ville nok opfattes som vanvid af de fleste. Her snakker vi om den såkaldte ketose hvor man gennem en radikal nedsætning af indtaget af kulhydrat, får kroppen til at bruge fedt som primær energikilde, og hvor fedtforbrændingen øges markant.
Når vi snakker så stor en del af kosten i form af fedt, og vi samtidig som samfund har lært at vi skal spise fedtfattigt, og få rigeligt med fibre fra korn og brød, så kan det kun virke grænseoverskridende at skifte kurs. Igen… som jeg nævner flere steder, lad os tager det i små bidder.

Forskning om fedt og sundhed

I 2015 udkom der en stor rapport fra den amerikanske Dietary Guidelines Advisory Commitee (DGAC). DGAC er en ekspertkomité, der sørger for at sikre det videnskabelige grundlag for de amerikanske kostråd og anbefalinger.
Rapporten viser at der IKKE er grund til at sætte loft på indtaget af fedt. Siden 80’erne har det ellers været begrænset til mindre end 30% af kosten. Det er altså ikke mere end 2 år siden videnskaben bekræftede at fedt (eller visse typer fedt) ikke er farligt i relation til hjertekarsygdomme!
Argumentet i 80’erne var at man ved at reducere indtaget af fedt generelt, også ville reducere indtaget af mættet fedt. Mættet fedt blev anset som den store synder. Hvis fedtet tilmed blev erstattet med kulhydrater ville kostens energitæthed reduceres. Det ville gøre at man indtog færre kalorier.
Problemet er igen at man snakker fedt og kulhydrater, uden helt at skelne mellem hvilken type fedt og hvilke kulhydrater. Der er forskel på ‘sundheden’ i at dyppe et stykke helt hvidt forarbejdet hvedebrød ned i en frituregryde med olie fyldt med transfedtsyrer, og at spise en bøf med salat!
Især udskiftningen af mættet fedt med kulhydrater (og især raffinerede kulhydrater) kan direkte øge risikoen for hjertekarsygdomme og endda resultere i fedme – ups!

Hvordan så det ud med fedtforståelsen i Danmark i 80’erne?

Nu var ovenstående de amerikanske anbefalinger, men i Norden var anbefalingerne i 2004 et fedtindhold sat til 25-35 pct. I 2012 blev anbefalingerne ændret til 25-40 pct.. Vi satte altså trods alt den øvre grænse op. Alligevel har det, at der har været en øvre grænse og et fokus på indtag af fedt som problematisk, haft konsekvenser. Fødevareproduktionen har, pga. denne opfattelse af hvordan vi skal spise fedtfattigt, ændret hele produktionen af fødevarer mod mere og mere fedtfattige produkter.
Vi har oplevet et kæmpeboom i forekomsten af fedtfattige alternativer til ‘rigtig’ kost. Desværre er vores higen efter fedtfattige kompromisser ikke altid optimale. Faktisk kan fødevarer der slår sig op på at være ‘sunde’ og fedtfattige være direkte usunde ift. den oprindelige vare.

Er en sund chips en fedtreduceret chips?

Et tankevækkende eksempel på ovenstående er den amerikanske chips-producent Lays som vi også kan købe herhjemme. For at følge med markedet og vores krav til fedtfattige alternativer har de (som alle andre chipsproducenter vel) produceret en ‘light’ udgave af deres originale chip. Nu er chips jo i forvejen ikke noget der sidestilles med sund kost, men følg lige med.
Den originale chip består af kartoffelskiver, solsikkeolie og salt. Ingen tilsætningsstoffer og konserveringsmidler.
Lightmodellen er fedtfri og har halvt så mange calorier som den originale  – hvilken en ville du vælge?
Når vi har revet lightmodellen ned fra hylden og vi med stort velbehag propper os med denne sunde og fedtfrie type chip, tager vi ikke højde for HVORDAN man har kunnet producere sådan et produkt. I Lays tilfælde indeholder produktet Olestra, der er en fedt-erstatning, som på trods af dokumenterede bi-virkninger som mavekrampe og tarmproblemer stadig findes i flere fødevarer. Bi-virkningerne skyldes at produktet forhindrer optagelsen af forskellige vitaminer og mineraler. Og altså… en udviklet form for fedterstatning lyder bare ikke rigtigt.

Læs ingredienslisten på dine fødevarer grundigt

Derfor er det en god idé fra tid til anden (eller altid) at læse ingredienslisten på de fødevarer vi køber. Er der ingredienser man ikke aner hvad er, eller ingredienser man ikke kan udtale, kunne det være man skulle være varsom. Et fedtreduceret og dermed ‘sundt’ produkt kan have flere negative sider end positive. Har man et udgangspunkt der hedder ‘rigtig mad’ og alt andet end det der står i forpakninger, kommer man godt udenom industrien forsøg på at imødekomme en fedtforskrækkelse der har rod i en mere end 30 år gammel forståelse af hvad fedt gør for kroppen.

Læs artiklen om DGAC rapporten her

Læs artikel om mættet fedt her

Læs om Lays Chips her

 

Derfor taber du dig – hurtigt!

Det er ret simpelt – også selvom vi ser bort fra fedtforskrækkelse, hellige køer, fanatisme og bedrevidende.
I dag består den normale kost af flest % fødevarer med højt indhold af kulhydrat. Kig på vores anbefalede madpyramide også den nye som coop har lavet (det kunne være det blev sidste gang du gad kigge på den).
Se på mængden af korn, brød, ris, kartofler, pasta osv. osv. alt sammen det man kan betegne som energitætte fødevarer. De fylder rigtig meget. Godt nok er grøntsager og frugt næsten ligeværdige, men det er ikke dét det handler om.
Brød og kornbaserede fødevarer, samt ris og kartofler er de fødevarer der kræver mest arbejde af kroppen. Vi bevæger os slet ikke nok til at forbrænde en så stor procentdel af den energi vi putter i kroppen.
Så helt basalt er vi i overskud af kulhydrater uanset og vi snakker hurtige eller langsomme, og vi kan altså godt klare os uden så meget kulhydrat, medmindre vi træner virkelig meget, som i et træningsniveau på elite eller olympisk niveau.

Lad kroppen arbejde for dig

Hvis ikke du træner som beskrevet ovenfor og oplever at det bare er supersvært at smide de irriterende ekstra kilo, selvom du har medlemsskab til fitness, cykler til og fra arbejde eller hvad du nu gør, så prøv at tænke denne tanke.
Du sidder på dit arbejde. Din chef kommer med en ordentlig bunke papirer som er det du SKAL igennem hver dag. Der står KULHYDRATER på bunken, du begynder at arbejde dig igennem stakken, men pludselig kommer din chef med endnu en bunke KULHYDRATER. Det er en presset dag, lige da du er ved at være igennem første bunke kommer chefen med en mindre bunke, men det er en haster, du er nødt til at gemme alt andet væk for at få den klaret… der står ALKOHOL på bunken. Du stiller resten af den ene bunke KULHYDRATER sammen med den anden på gulvet og hopper på hastesagen.
Næste dag fortsætter det og bunkerne på gulvet bliver større og større, også selv om chefen ikke hver dag smider SUKKER eller ALKOHOL på bordet.

Så kom chefen sgu’ lige med en bunke alkohol!

Forstil dig så du havde et arbejde hvor den bunke chefen kom med hed FEDT eller PROTEIN og det var bunker der var superhurtige at gå igennem og arkivere de rigtige steder. Og at chefen i ny og næ kom og klappede dig på skulderen i form af VITAMINER og MINERALER… så ville det sgu’ da ikke vælte din dag hvis der fra tid til anden kom en bunke ALKOHOL eller en SUKKER!
Jeg siger ikke vi skal droppe kulhydrater for at kunne drikke alkohol eller spise slik, da hver af disse bestemt også har deres sorte sider, men i et generelt ønske om at tabe vægt –  hvis det KUN er det vi snakker om – så giver det rigtig god mening at fjerne de energitætte fødevarer der gør mindst gavn og fylder mest?

Hvad er argumentet for ikke at gøre det?

Nu kunne jeg forestille mig der er lidt modstand derude, samt en masse argumenter for hvorfor man sagtens kan spise dit og dat, træne på én måde, tage en kål-suppekur i ny og næ, og ved I ved… hvis det virker, så er det dét I gør. Hvis I synes det kunne være spændende at eksperimentere lidt med en anden tilgang til kost, så overvej hvad den kost der kommer i kroppen nu gør for jer.
Og prøv at hør – 2 uger med 100% fokus på ingen brød, korn, sukker og stivelse, men kød, fedt og grøntsager… æg og bacon til morgenmad, bøf og salat, laks og blomkål osv. osv. osv. rigtig fløde i maden, rigtig smør, advocadoer, nødder og hårdkogte æg som snacks… det lyder altså ikke som en forfærdelig challenge i mine ører?
OG nu snakker vi kun vægt – jeg skal nok komme rigtig meget omkring alle andre fordele ved at droppe de få kritiske fødevaregrupper, men da det typisk er vægten der er den primære grund til at folk leder efter svar starter vi dér, men jeg kan love det har indflydelse på så meget andet at selve vægten med tiden bliver det mindste issue :-O

Hvad er paleo, keto, LCHF?

Keto-kur, paleo, LCHF er alle navne på en livsstil hvor grundprincipperne er de samme, men hvor tolkningen eller udlægningen af principperne kan være vidt forskellige.
Jeg sværger ikke til én bestemt diæt, men ser det som en proces hvor man finder ud af hvad der virker for en selv og bliver ved med at undersøge. Kroppen forandrer sig løbende og det der går fint at spise i dag, kan måske give reaktioner når det spises om 10 år.
Igen tror jeg ikke vi skal se målet som definitivt, men som en proces og så handler det måske i virkeligheden mere om at få en livsstil man synes giver værdi. At have en sund krop og et godt humør, mere end at få en six-pack… den skal nok komme hvis man fokuserer på det andet først.

Har du lyst til lige at æde 1,5 kg gulerødder for at få dit sukker?

Principperne handler om at vi i dag har adgang til og indtager laaaaaaaaangt flere kulhydrater, end vi gjorde før vi begyndte at kunne forarbejde vores fødevarer, og før vi fandt ud af vi kunne male korn til mel og bruge mel til mad.
Ligeledes er sukker nu så fast en del af vores fødevarekultur, at der ikke rigtig stilles spørgsmål til sukker, selvom det faktisk er bevist at sukker skaber større afhængighed end… heroin!!!
Vidste du at før der fandtes sodavand, ville du være nødt til at spise 1.5 kg gulerødder for at få den samme mænge sukker som i en cola?
Crazy sammenligning, men det fortæller lidt om hvor let det er at få rigtig rigtig mange kulhydrater rigtig hurtigt.

Sådan får du kroppen til at forbrænde fedt!

Når man drikker alkohol vil kroppen fokusere 100% på at forbrænde dét, før der igen tages fat på forbrænding af kulhydrater og fedt.
Når kroppen får fri igen tager den fat på kulhydrater og derefter fedt, MEN hvis der hele tiden er rigtig mange kulhydrater at tage fat på kommer kroppen aldrig til fedtet.

Og med rigtigt højt indtag af kulhydrater, skruer kroppen endnu mere op for forbrændingen af kulhydrater, så forbrændingen af fedt gør i stå, og kulhydrater lagres oven i dét som fedt i vores fedtdepoter. Øv med øv på!

Så det giver rigtig god mening, hvis man gerne vil tabe sig, at skære kulhydraterne ned til et minimum – faktisk helt undgå kulhydrater andet end dem du får gennem grøntsager.

Og prøv så at hør her – vi ved alkohol totalt over-ruler al anden forbrænding i kroppen og at det tager ca. 1 time at forbrænde en genstand.
Men hvad nu hvis vi havde givet kroppen fri for det allerstørste arbejde med HELE TIDEN at forbrænde kulhydrater. Så ville vi alle de dage vi ikke nappede et glas vin være i REN FEDTFORBRÆNDING og mon ikke der så kunne blive plads til et glas vin i weekenden… det tror jeg nok 🙂

Skål og go’ weekend!