Hvad er bedst i forhold til funktionel træning?

Funktionel træning er træning hvor man arbejder med mobilitet og hvordan kroppen arbejder, f.eks. i forhold til en bestemt sportsgren, hvor specifikke bevægelsesmønstre eller krav til koordination, smidighed mm. er en forudsætning.

Sidder her på terrassen denne skønne søndag formiddag, og skriver mit indlæg, stadig lettere svedig efter en meget alternativ funktionel træning. Har stadig ondt i mine ribben, så turde ikke satse på floorball i dag. Stod op kl. 7.30 da jeg skulle køre min søn på arbejde. Kom hjem og havde en stille og rolig morgen. Fik min kaffe og havregrød og ventede en halv times tid, hvorefter jeg gik ud i haven.

Funktionel havetræning

Lavede lidt let opvarmning og stræk, løb 10 små halvhurtige ture frem og tilbage i haven, og så gik jeg alle taegeuk/poomse igennem. What? Hvad er dét???
Jo, efter jeg fik trykket mine ribben midt i en periode, hvor jeg ellers havde planlagt at øge mit kalorieindtag og øge vægten i styrketræning, for at bygge muskler og øge min forbrænding, så ændrede jeg strategi og gik efter en mere kortsigtet strategi for øget forbrænding. Jeg indførte mere cardio, og cardio i form af høj intensitet, for at rykke kroppen ud af vanen med meget lav-intensitets-træning, og dermed skrue op for forbrændingen.

Sådan træner de vildeste bæster

Den strategi har jeg så fulgt i denne uge, men også styrketrænet så godt jeg kunne. Eller rettere hvad jeg kunne med mine ribben. Alt i alt helt fint, lidt mere sved på panden end normalt. Og så hører jeg en podcast hvor en fyr ved navn Jamal Liggin interviewes om hans arbejde som træner for nogen af verdens største sportsstjerner og kendisser. Han snakker meget om at det er funktionel træning og mobilitetstræning han arbejder med, og straks tænker jeg at det er dét jeg selv skal arbejde mere med, fremfor ‘kun’ styrke og cardio.
Se lige ham her bæstet, som er én af Jamals klienter :-O

Er der mon en sport derude der er optimal ift. funktionel træning?

Og så går jeg og tænker ‘hvad kunne man så lave som er godt for mobilitet, styrke, smidighed, balance, og også balance i forhold til begge sider af kroppen, symmetri osv. osv. Hmmm…. måske yoga, men jeg vil også gerne have lidt action, eksplosivitet… hmmm… ok, jeg har gået til taekwondo hele mit liv, men har ikke trænet det seriøst de sidste par år eller fire, men det har åbenbart været gemt langt væk, siden det åbenlyse ikke kom til mig med det samme.

Taekwondo sgu’ da!!! Træning af hele kroppen, og med total fokus på samme effektivitet i teknikker uanset om det er højre eller venstre. Store krav til smidighed, masser af action og eksplosivitet. Det er jo en genial sport der scorer højt på alle parametre.

Fra 2018 hvor jeg var gæsteinstruktør til en weekendtræning

Tilbage til funktionel havetræning

Så… ud i haven, og efter de indledende øvelser, går jeg så alle taegeuk/poomse igennem, som er figurøvelser der anvender udvalgte teknikker i forhold til hvad bælte man har. Så taegeuk 1-8 er op indtil det sorte bælte (1. dan.) og så følger poomse 1 og opad igen i forhold til hvad sortbæltegrad man har, eller skal have.
Da jeg er 5. dan burde jeg derfor kunne alle 8 taegeuk, samt de første 5 poomse’er, så jeg gik igang fra nr. 1 og gik i stå ved ca. nr. 3, hvorefter jeg måtte ty til youtube og hakke det hele igennem.
Det blev en træning på ca. en time, hvor jeg fik arbejdet hele kroppen igennem, men hvor jeg overhovedet ikke var hæmmet af mine ømme ribben.

HIIT til lige at toppe den af

Efter taekwondo-delen, skulle jeg så lige ha’ pulsen helt op, så fandt min HIIT app på telefonen og fandt en 12 minutters træning helt standard med 30 sek. høj intensitet, 1 minuts lav. Ved høj intensitet løb jeg blot på stedet, en blanding af halvhøje knæløftninger og sprint på stedet og armene godt med. Det fik pulsen højt op og sveden frem.
Efter dén træning fandt jeg en sæk med stolpebeton på 25 kg. og lavede 3 sæt med 10 squats efterfulgt af 10 reps hvor jeg løftede sækken over hovedet.

Dejlig alternativ træning på terrassen med hvad man lige havde. SÅ… jeg tænker at få taekwondo-træningen ind igen. Primært for at vedligeholde og optimere på bevægelighed og smidighed. Desværre passer de officielle træningstider mig rigtig dårligt, men så må jeg selvtræne i første omgang.
Og så glæder jeg mig til at jeg kan løfte tungt igen, men set fra den positive vinkel så tvinger sådan et ar ømme ribben en til at træne anderledes hvilket kun er godt.

Træning med lav vægt kan også være godt for andres selvtillid

I går havde jeg en helt fantastisk styrketræning hvor jeg kørte mange set dødløft med så lav vægt at crossfit-pigen ved siden af mig blev fyldt med selvtillid, da hun dødløftede det dobbelte. Så lavede jeg over-head-press i smith-stativet og kørte bænken ned i positioner (den har 5) og tog 3 set i hver position, igen med relativ lav vægt, hvilket gav en helt perfekt chest-workout, og så prøvede jeg rows som jeg måtte opgive selv med lav vægt da det nev godt i ribbenene, men tog istedet pull-downs og lidt andre øvelser der ikke påvirkede ribbenene, så en super god og anderledes træning.

Så – tænk anderledes, bryd vaner og mønstre, selvom vi er mest trygge ved det velkendte, go’ søndag 🙂

En tanke om “Hvad er bedst i forhold til funktionel træning?

  1. Pingback: Vandvægt og manglende motivation - FITFAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *