Leg med traktordæk, skridt og etager

juli 28, 2019 0 Af Kristian Jørgensen

Der har været lidt stille på bloggen, da der har været ferie, men nu er jeg hjemme og klar til at skrive lidt igen. I år gik turen igen til Italien, hvor vi også var for nogle år tilbage. Det var FØR hele min livsstilsomlægning, så det har været sjovt at se hvor der har været forskelle på turen dengang og nu.

Gaven til manden der har alt

Før vi tager ferien, vil jeg lige spole lidt tilbage, nemlig til min fødselsdag, hvor jeg fik den ultimative gave, nemlig et stort beskidt traktordæk. En god ven fik mulighed for at skaffe mig et dæk og jeg bad ham finde det største han kunne. Da jeg kom hjem fra arbejde lå det store sæk i indkørslen og så virkeligt stort ud. Jeg gik direkte hen og tog fat. Blev lidt bekymret, for det virkede umuligt at rokke. Fik godt fat under og brugte benene og fik flippet det store traktordæk for første gang. YES… det kunne lade sig gøre, og så har jeg, familie og venner ellers smidt rundt med det store traktordæk til hverdag og ikke mindst til fest, hvor det også fik sit navn DÆKSTER!

Min nye bedste ven Dækster

Navngivningen foregik ved en sommerfest, hvor alle kunne komme med forslag til navne. Så valgte vi de mest populære forslag og så kunne man stille hold der skulle forsvare de udvalgte navne. Så gjaldt det ellers om at flippe det hurtigst på de enkelte hold, og da Dækster-holdet havde flest tilhængere blev det Dækster der vandt. Så nu er Dækster en del af familien og en fantastisk træningsform. Udover lige engang i mellem bare lige at gå ud og flippe Dækster frem og tilbage, så har jeg et par gange lavet deciderede træninger, hvor jeg f.eks. har varmet op med box-jumps på dækket, armbøjninger, og så selvfølgelig flips.

Træning med traktordæk

I går rullede jeg dækket op i den ene ende af indkørslen og flippede det hele vejen tilbage, det var nok 10 x flips i alt og jeg kampsvedte efter, så det er en god eksplosiv, intensiv, powertræning, som er et godt supplement til al den øvrige træning. Man træner både styrke, mobilitet, balance, da dækket kan betragtes som en stor frivægt, der lidt har sit eget liv, så man skal kompensere. Teknik er afgørende, man skal ha’ godt fat, løfte eksplosivt med benene og få dækket ‘op’ i ét hug, så man ikke skal løfte for meget med armene. Øvelse gør mester, så jeg glæder mig til at se hvor hurtigt det bliver ‘let’ at flippe Dækster.

Til Italien med faste, pizza og mange etager

Så til Italien, og nærmere betegnet Como-søen, som vi tidligere har besøgt og forelsket os i området. De vilde bjerge, den smukke sø og de hyggelige små bjergbyer. Vi kørte turen på omkring 1.600 km ned og hjem, og her er den første forskel. Sidst fik jeg jo både morgenmad og mad undervejs, denne gang fastede jeg typisk til aften, da jeg jo ikke rigtig skulle bruge energi på at sidde stille i bilen. Vi kørte meget længere stræk ad gangen end tidligere, hvor der netop var tissepauser, spisepauser osv. Denne gang var første pauser syd for Hamborg efter ca. 5 timers kørsel, og så kørte vi så langt sydpå som muligt, så vi kun havde små 400 km. dagen efter til at nå vores destination i god tid.

Mindre mad, men store madoplevelser

Anden store forskel på sidst og nu var vores mad på stedet. Vi købte ikke så meget ind, da vi faktisk ikke var så sultne i varmen. Når vi spiste hjemme var det typisk pasta til Sofia og hendes veninde som vi havde med istedet for drengene, og så fik Lotta og jeg en salat, noget skinke, god ost, oliven og selvfølgelig masser af kold hvidvin.

Lotta og jeg spiste ikke morgenmad, men fik måske en frokost bestående af en omelet før vi vandrede ned ad bjerget til søen for at bade. Så meget sparsomt mad, mere lidt snacking af ost, skinke, oliven, chips mm.
Så spiste vi ude et par gange, og den bedste frokost jeg fik, var på et hyggeligt lille sted vi havde travet længe rundt for at ende på og her bestilte jeg en tallerken med ost og skinke og fik en god portion med mange forskellige oste og forskellige slags skinke, det var superlækkert.

Selvfølgelig fik vi pizza… altså når man er i Italien, så… dog bestilte vi én til deling, så det var en slags superlækker snack før hovedmåltidet, hvor jeg fik superlækker laks.
Når man ikke normalt spiser pizza bliver sådan en madoplevelse endnu større, det var simpelthen en superlækker pizza.

Træning uden at træne

Træning var ikke planlagt, men kom helt af sig selv. Der var de daglige ture ned og op ad bjerget. Det var kun 1.6 km, men ned af en stejl sti… og op igen. Én dag var jeg lidt kæk og løb op ad bjerget i intervaller. Gåturen havde jeg klaret på ca. 17 minutter, i intervaller med løb kom jeg ned på 12 minutter og var FÆRDIG da jeg nåede op. Næste dag havde jeg et lettere hævet og ømt knæ og en hævet ankel, så jeg tog det roligt.

Alligevel var den daglige normale aktivitet langt over niveau på hvad jeg laver i Danmark en normal dag. Selv de dage hvor jeg går en lang tur og sniger mig op over 10.000 skridt, så var hver dag over 10.000 skridt, men mere interessant… en del flere etager.

Forskellien på Danmark og Italien

Som man kan se sker der noget med etagerne fra de 2-4 man har i Danmark til de 103 som jeg fik på én dag i Italien. Det lille dyk dag 3 i Italien var hvor vi tog til Milano og gik rundt dér… til gengæld kom jeg op på knap 20.000 skridt den dag.
Så glad hjemme og trods et øget indtag af herlig kold hvidvin, så er der faktisk røget et par kilo, så igen, undervurdér aldrig de 10.000+ skridt dagligt. Det er en god grund-aktivitet, der vil matche et nogenlunde normalt kalorieindtag helt fint og holde vægten på plads.

Rigtig god ferie til de der har lidt tilbage, jeg har en uge mere og er igang med styrketræningen igen herhjemme, selvom det har været virkelig varmt de sidste par gange 🙂