Kender du nogen der træner og træner, men ikke kommer nogen vegne ift. vægttab… så læs med her!
Skjoldbruskkirtlen er en af kroppens største kirtler og er ansvarlig for vores stofskifte. Hjernen opfatter hvis indholdet af thyroidea-hormonerne T3 og T4 er lavt i blodet og beder skjoldbruskkirtlen om at producere mere. Der kan så ske tre ting, enten reagerer skjoldbruskkirtlen ikke på signalet, kirtlen reagerer, men producerer ikke nok hormoner, eller hjernen sender slet ikke signalet. Alt sammen for at beskytte kroppen i den givne situation.
Stress stopper produktionen af vigtige hormoner
Hvis du har højt stress-niveau kan skjoldbruskkirtlen lukke ned og f.eks. stoppe produktionen af T3 som er et fedtforbrændende hormon. Overtræning er medvirkende til at stresse kroppen og lukke ned for T3, hvilket giver modsatte resultat af det man prøver at opnå med sin træning, et vægttab. Skjoldbruskkirtlen regulerer også vores sexhormoner og der lukkes også af for disse, når thyroidea er lavt i blodet.
Derfor er det supervigtigt at respektere og være opmærksom på tegn på at skjoldbruskkirtlen er presset. Faktisk bør man ved alle symptomer på sygdom få testet sine tal i forhold til skjoldbruskkirtlen, det kan være dér årsagen til problemet er. De tal man er ude efter, eller kan teste ved en blodprøve er TSH, Frie T3, Reverse T3, Hashimotos.
Svingninger i blodsukkerniveauer er også stress for kroppen
En anden stressfaktor der påvirker skjoldbruskkirtlen, er den her rutschebanetur vi udsætter vores blodsukkerniveau på, når vi spiser en dårlig kost med højtkulhydratindhold og dermed kører på sukkerforbrænding. Når der er lave T3 niveauer og høje reverse T3 niveauer, bliver vores stofskiftet langsomt og vi vil ikke forbrænde så mange kalorier, som vi tager ind. I stedet lagrer vi fedt. Og det kan blive en ond cirkel hvis det fører til overvægt, for så bliver hormonerne endnu mindre effektive.
Start langsomt ud med træning trods dit nytårsfortsæt
Her i januar er der rigtig mange der kører hårdt på for at efterkomme nytårsfortsættet om at tabe sig. Man melder sig på bootcamp og giver den max gas, men i mange tilfælde kan man altså gøre mere skade end gavn. Kroppen er en vidunderlig maskine der reagerer på det vi udsætter den for, så at give den max gas efter en lang periode med fysisk lav aktivitet, vil stresse kroppen, der straks lukker ned for div. processer for at passe på os.
I stedet skal man tage de her små skridt mod bedre og mere vedvarende resultatet. Vi VIL bare gerne ha’ resultater hurtigt, men tænk at du faktisk kan opnå større resultater med omlægning af kost og så moderat motion. Når kroppen ikke er stresset og vores blodsukker ikke ligger og skifter hele tiden, så er der klart signal til skjoldbruskkirtlen om at alt er vel og at vi derfor ikke behøver beholde det fedt der er lagret rundt omkring og SÅ bliver der produceret dejligt fedtforbrændende T3. Fantastisk ikke – bare bland dig udenom og lad kroppen gøre arbejdet, men hjælp så godt du kan med den rette kost.
2 uger uden sukker gav flad mave
Som afslutning på dette indlæg, og for at bekræfte hvor meget kost har af betydning if. vægttab, så har min kone i 2 uger holdt sig fra sukker i form af slik. Hun har dog stadig spist lidt chokolade, men bare på 2 uger kan hun mærke en tydelig forskel. Hun har tabt sig på maven… nu var der ikke meget ‘mave’ i forvejen, men det lidt der var er væk, så sukker er bare et big big no go, hvis man vil tabe det genstridige mavefedt.
En af grundene til at mavefedtet er specielt svært at komme helt af er at det typisk er der vi sammen med fedtet også lagrer de giftstoffer vores lever ikke kan nå at tage sig af. Så igen er mængden af giftstoffer (i vores kost, men også vores omgivelser) med til at gøre os fede. Fedt ikke?
Ha’ nu en rolig søndag, og slap lidt af med træningen ikke også? Det er fint at give den gas i ny og næ, men lad være med at pine dig selv unødigt – det har nemlig ofte den direkte modsatte effekt 🙂