I dag skal vi kigge på hvordan man kan tabe sig bare ved at tage sol. Hvorfor sol og naturligt lys er vigtigt for vores krop og hvordan det er gået efter 2 strikse uger uden alkohol og andre fristelser.
Resultat af to uger uden alkohol
Det sidste først. To ugers ‘challenge’ er overstået. To uger med absolut ingen alkohol og fokus på at være helt striks med kulhydraterne.
Resultatet? En enkelt centimeter på livvidden og 1 kilo på vægten. Så altså i bund og grund ingen mærkbar effekt (et så lille resultat kan ikke bruges, da både vægt og livvidde kan være defineret af mængden af f.eks. væske i kroppen), hvilket bekræfter at jeg ligger på min ideal-vægt, og at der skal skrappere midler til for at smide de genstridige fedt- og giftdepoter.
Så godt at vide at jeg er helt på sporet med kosten, og at jeg ikke skal være bekymret for at nappe en genstand i ny og næ. Måske er det også farligt?!?
Sol slanker
En ting jeg skal ha’ undersøgt nærmere er solens slankende effekt. Yes – du læste rigtigt, sol slanker! Jeg har altid syntes at man så lidt mere fit ud i takt med at man om sommeren blev mere og mere brun.
Har altid tænkt det var fordi man gik fra at lufte sin helt blege krop, til at vænne sig til at gå i bar mave, og at jo mere brun man blev jo mindre ‘fed’ så man ud. Da jeg kom hjem fra Austin, Texas bemærkede både jeg og min familie at jeg så mere fit ud.
Jeg tænkte det var pga. de ca. 20.000 skridt vi kom op på dagligt ved at gå fra sted til sted, men samtidig havde jeg ikke været striks med kulhydrater og alkohol, så jeg undrede mig over hvad det kunne skyldes.
Smid solbrillerne og få farve hurtigere
Jeg har så siden hørt flere små indikationer på at solens forskellige påvirkninger på kroppen. Vidste du f.eks. at man bliver lettere solbrændt hvis man bruger solbriller? Når vi tager solbriller på dæmper vi dét signal der eller går fra øjets retina, når solens uv-stråler rammer, til hjernen om at producere mere melanin så huden kan modstå solen, altså opbygge det naturlige forsvar i form af øget pigment.
Din krop er afhængig af sol og lys
Sol og naturligt dagslys er meget vigtige kilder for vores krops funktioner. Vores døgnrytme og kroppens processer er afstemt nøje. Om natten sker der en masse udrensende processer i både krop og hjerne, vi bliver skyllet igennem af rygmarvsvæske, leveren detoxer og affaldsstoffer transporteres væk. Når vi vågner skal vi på toilettet for at komme af med affaldet. Det er derfor søvn er vigtig, men lige så vigtigt er det når vi vågner at udsætte os selv for naturligt lys, så kroppen sætter gang i de processer der skal gøre os i stand til at være aktive hele dagen. Vi ved at sol er d-vitamin, og når vi gennem solen får et skud d-vitamin går der en række processer i gang i kroppen. Derfor er det f.eks. en rigtig skidt idé at tage d-vitamin tilskud om aftenen før man går i seng, da man på den måde sætter gang i noget kroppen kun har brug for i løbet af dagen.
Kunstigt lys giver forkerte informationer
Når vi er omgivet af kunstigt lys, giver vi uden at tænke over det kroppen en masse misvisende information, der kan være med til at skabe ubalancer, så tænk over hvad for noget lys du udsætter dig selv for. Det er jo også derfor der bliver større og større bevidsthed om, at man når det bliver aften, skal undgå det blå lys og helst ikke se på skærmlys før man skal sove. Eller at man kan indstille sin mobil til at skifte fra blåt lys til rødt om aftenen.
Sådan slanker sol
Nå, vi skulle jo høre hvorfor vi i stedet for kost og træning, bare kan gå ud i solen og smide de overflødige kilo! Aaaahhr, helt SÅ ekstremt er det nok ikke, men det der faktisk sker når vi soler os er, at både solens varme og uv-strålerne gør at vores fedt-celler varmes op og udvider sig, hvorefter triglyceriderne bliver mere flydende og lettere kan gå gennem cellevæggen. Endvidere trækker de ophobede giftstoffer med sig, så dér har vi måske grunden til at jeg efter en uge i Texas sol kom hjem med mindre mavefedt?
Smelt fedtet af i saunaen
Det er også kendt fra sauna, hvor vi sveder fedtet af, MEN… dermed ikke sagt at den metode alene er vejen til varigt vægttab. Jeg skal dog helt sikkert teste mere ift. f.eks. sauna, sol og varmepåvirkning ift. de genstridige giftholdige fedtdepoter. Faktisk har jeg sideløbende med de her små opdagelser med sol og lys, også stødt ind i flere og flere oplysninger om den gavnlige effekt af infrarød behandling. Min kone døjer med en rigtig dårligt knæ, så jeg har investeret i en infrarød lampe til behandling af dét, for at se om det kan afhjælpe. I min research efterfølgende har jeg så læst at netop det infrarøde lys også kan have den samme, endda kraftigere effekt end solen, og dét uden risiko for at blive brændt.
Infrarødt lys og de fantastiske virkninger
Udover at lade det infrarøde lys og varmen trænge dybt ind i muskel- led- og knoglevæv, så bliver fedt og giftstoffer også ‘skyllet ud’ af cellerne, så jeg tror nok jeg skal prøve at sidde i lotusstilling og lade mig og mine depoter bade i infrarødt lys, måske til tonerne af noget meditationsmusik, nogle whole-tones, der kan massere mine chakraer… ok, stopper mig selv her.
Dog har jeg været inde og google infrarøde saunaer, og sådan en skal jeg da helt sikkert ha’ på et tidspunkt, men lad os nu først se hvordan den lille griselampe virker.
Jeg lover at vende tilbage med resultater, hvis jeg opnår nogen, og indtil da er det bare med at komme ud i den sol, der heldigvis er begyndt at vise sig mere og mere.
God solrig søndag 🙂